Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Italiensvej 1, 2300 København

To uddannelseskonsulenter til Enhed for Klinisk Træning (EKT)

Brænder du for simulationsbaseret klinisk undervisning og træning af studerende i sundhedsuddannelser, og kan du lide at koordinere og få det hele til at gå op i en højere enhed? Så har vi måske jobbet til dig i Enhed for Klinisk Træning (EKT) i Center for HR og Uddannelse.

Vi søger to uddannelseskonsulenter, der som del af et lille fast team kan sikre den daglige drift og den videre udvikling af enhedens aktiviteter og indsatser, når enheden overgår fra projekt til drift fra 1. januar 2024.

Om Enhed for Klinisk Træning
Enhed for Klinisk Træning (EKT) er en simulationsenhed indrettet i et tidligere sengeafsnit på Amager Hospital. Enheden er en del af Sektion for Grunduddannelse og Uddannelsesudvikling i Center for HR og Uddannelse. Som led i et udviklingsprojekt har op mod 4.000 sygeplejestuderende siden 2021 årligt trænet kliniske færdigheder i EKT, som supplement til deres kliniske undervisning på regionens hospitaler og kommuner. Enheden har indtil nu udviklet, afprøvet og gennemført uddannelsesaktiviteter rettet mod sygeplejestuderende og kliniske vejledere og undervisere. Som følge af Budgetaftalen for 2024 overgår enheden fra 1. januar til drift og på sigt forventes det, at aktiviteterne udvides til også at inddrage elever og studerende fra andre uddannelser.

Om jobbet
Du vil som del af et nyetableret EKT-team stå for den daglige drift og koordinering af enhedens aktiviteter og faciliteter. Kerneopgaven er at planlægge, gennemføre, evaluere og løbende udvikle de simulationsbaserede træningsforløb for studerende, elever og vejledere.

Du får sammen med de øvrige i teamet den vigtige og spændende opgave med at sikre, at den undervisning og træning, der tilbydes i enheden, er aktuel, autentisk og af høj faglig og pædagogisk kvalitet. Det er således en central del af jobbet at udvikle og kvalitetssikre fagligt indhold, pædagogisk/didaktisk grundlag og underviserkompetencer, så de færdigheder og kompetencer de studerende og vejledere opnår matcher sundhedsvæsenets behov.  Du vil få en vigtig rolle i at facilitere processer og møder i arbejdsgrupper, undervisergruppe og figurantnetværk der inddrager relevante perspektiver og fagligheder - og i at kommunikere om enhedens aktiviteter og udvikling.

Det bliver en del af din opgave at vejlede og sparre med tilknyttede undervisere samt at sikre, at gruppen af timelønnede undervisere og figuranter løbende suppleres og matches til de enkelte træningsforløb samt at sikre, at de har de rette kompetencer til opgaven.  Du vil indgå som underviser på de enkelte kurser ved behov og have opgaver i forhold til at sikre vedligehold og opdatering af udstyr.

Som uddannelseskonsulent i EKT får du også en nøgleposition i forhold til at bidrage til at sikre sammenhæng på tværs af den kliniske uddannelse og mellem den teoretiske og den kliniske del af sygeplejerskeuddannelsen. Derfor er tæt samarbejde med konsulenter, undervisere og vejledere fra regionens hospitaler, simulationsenheder, kommuner og uddannelsesinstitutioner en vigtig opgave. 

Om dig
Du brænder for at udvikle potentialet i simulationsbaseret klinisk undervisning af studerende og elever, og du er motiveret af at bidrage til høj kvalitet i uddannelse både mono- og tværprofessionelt. Du kan lide at omgås unge studerende, erfarne undervisere og ældre figuranter. Du arbejder godt i et team og kan byde ind med dit perspektiv og din faglighed på de samlede opgaver og trives også med at løse praktiske opgaver.

Vi forventer, at du har sundhedsfaglig baggrund med klinisk erfaring samt relevant master- eller kandidatuddannelse. Du har erfaring med at tilrettelægge og udføre simulationsbaseret træning og klinisk undervisning.

Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • Er samarbejdsorienteret, fleksibel og har lyst til indgå positivt i mangeartede samarbejdsrelationer
  • Har flair for at facilitere og lede samarbejde og opgaver på tværs af geografiske, organisatoriske og faglige skel
  • Kan arbejde selvstændigt, systematisk og med stort overblik – med lyst til at lære nyt
  • Har stærke formidlings- og kommunikationskompetencer både mundtligt og skriftligt

Vi tilbyder
Du bliver en del af et lille nyetableret EKT-team med en erfaren faglig leder i spidsen. Du får derfor i høj grad mulighed for at sætte dit præg på den fortsatte udvikling af indsatserne i Enhed for Klinisk Træning. Samtidig er der med 2 års projekterfaringer et solidt erfaringsgrundlag og en vellykket praksis, der sikrer en god start på driften. Du får en unik mulighed for at være med til at udvikle nye læringsformer, der understøtter fremtidige sundhedsprofessionelles kliniske kompetencer og for at være med til at finde nye veje til at styrke sammenhænge mellem teori og praksis i uddannelserne.

Du får også et udfordrende og selvstændigt job, som du i høj grad skal være med til at forme, og hvor der er gode muligheder for at udforske og udvikle dine kompetencer i et udviklingsorienteret og fleksibelt arbejdsmiljø. Du bliver en del af en sektion med et super godt kollegaskab, og hvor alle arbejder med et fælles mål om at bidrage til, at Region Hovedstaden er et fremragende uddannelsessted for alle slags elever og studerende

Center for HR og Uddannelse
Sektion for Grunduddannelse er en del af Enhed for Uddannelse i Center for HR og Uddannelse. Center for HR og Uddannelse er en del af Danmarks største sundhedsorganisation med 44.000 ansatte, hvor ca. 70 pct. er sundhedspersonale fordelt på syv hospitaler. Vi leverer uddannelse, kompetence­udvikling, ledelses- og organisationsudvikling samt rådgivning og service inden for løn, personalejura, forhandling, personalepolitik og arbejdsmiljø.

I Center for HR og Uddannelse dyrker vi nysgerrighed og læring. Her får du mulighed for at udvikle dig i en retning, der gør dig til medskaber af fremtidens sundhedsvæsen. Du vil opleve en arbejdsplads, hvor vi forventer – og giver plads til – at du selv tager ansvar og initiativ. Vi vil styrke lederskabet i den enkelte, fordi vi tror på, det skaber faglig og personlig energi og bedre resultater.

Yderligere oplysninger
Vil du vide mere om stillingen så er du velkommen til at kontakte sektionschef Dorte Helving Rasmussen på telefon: 21 31 31 64.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er med udgangspunkt i gældende overenskomst. Arbejdstiden er 37 timer pr. uge Stillingen ønskes besat 1. januar 2024.

Arbejdssted er Enhed for Klinisk Træning, beliggende på Amager Hospital, Italiensvej 1, 2300 København, men der må forventes jævnlige aktiviteter på regionens forskellige hospitaler.

Ansøgningsprocedure
Send din ansøgning, CV samt relevante uddannelsesbeviser senest den 12. november 2023.

Vi holder samtaler fredag den 17. november 2023.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning gennem vores online rekrutteringssystem.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Region Hovedstadens Koncerncentre
  • Kontaktperson
    Dorte Helving Rasmussen
  • Adresse
    Italiensvej 1, 2300 København
  • Stillingstyper
    Underviser
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2024
  • Regionens jobnr.
    252191
  • Quick-nr.
    455027
  • Indrykningsdato
    13-10-2023
  • Ansøgningsfrist
    12-11-2023 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Region Hovedstadens Koncerncentre
  • Adresse
    Italiensvej 1, 2300 København
  • Kontaktperson
    Dorte Helving Rasmussen
  • Stillingstyper
    Underviser
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2024
  • Regionens jobnr.
    252191
  • Quick-nr.
    455027
  • Indrykningsdato
    13-10-2023
  • Ansøgningsfrist
    12-11-2023 (udløbet)
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Klinisk underviser til Afdeling for Kæbekirurgi

Rigshospitalet, Blegdamsvej  |  Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Underviser

Opslået
12-06-2025

Ansøgningsfrist
26-06-2025