Region Hovedstaden
Bispebjerg Bakke 23, 2400 København
To kliniske assistenter søges til projekter om individualiseret patientbehandling af akutte infektioner og perioperative smerter – begge med mulighed for ph.d.-forløb
To kliniske assistenter søges til projekter om individualiseret patientbehandling af akutte infektioner og perioperative smerter – begge med mulighed for ph.d.-forløb
Er du en ambitiøs og engageret læge med interesse for intensiv og perioperativ medicin, samt individualiseret patientbehandling? Og vil du gerne bidrage til forståelsen af enten akutte infektioner eller opioiders komplekse påvirkning på menneskekroppen? Så kunne en af disse stillinger være næste skridt på din karrierevej.
Anæstesiologisk Afdeling, Bispebjerg Hospital udvider Forskningsenheden. Vi søger derfor to kliniske assistenter i henholdsvis anæstesi og intensiv medicin af 12 måneders varighed med mulighed for forlængelse til et fuldt 3-årigt ph.d.-forløb, når bevilling haves.
Stillingerne er beskrevet nedenfor. Vi arbejder tæt sammen på tværs af afsnit, og du er velkommen til at søge begge stillingsopslag, samlet eller separat – de centrale vejledere fra begge projekter vil være repræsenteret til jobsamtalerne.
Individualised Treatment of Acute Infections
Akut infektion er blandt de hyppigste årsager til hospitalsindlæggelse og fører ofte til forskellige organsvigt, der kræver intensiv indlæggelse. Det har hidtil ikke været muligt at forudsige eller forebygge disse komplikationer tilstrækkeligt. Collaboration on Medical Emergency Trials (COMET) er et nystartet samarbejde mellem Region Hovedstadens akutafdelinger og forskningsledere inden for akut og kritisk sygdom på tværs af regionen. COMET koordineres af Intensiv Afsnit på Bispebjerg Hospital. Medlemmerne af COMET har gennem de sidste 10 år bidraget til forståelsen af de sygdomsmekanismer, der fører til, at patienter med akut infektion får respiratoriske, cirkulatoriske og renale komplikationer. Gennem COMET-samarbejdet vil vi nu afprøve om denne forståelse kan omsættes til forbedret patientbehandling. I dette forskningsprogram vil vi i randomiserede kliniske forsøg afprøve en individualiseret behandlingsstrategi baseret på, om vi påviser specifikke sygdomsmekanismer. Med en tidlig og målrettet behandling af disse sygdomsmekanismer er målet at reducere risikoen for, at patienter får alvorlige komplikationer.
OPI•AID: Perioperative Opioid Algorithms for Individualised Dosing
Behovet for opioider medieres af demografiske og kirurgiske faktorer i et komplekst og hidtil ukendt samspil. Vores centrale mål er at individualisere brugen af perioperative opioider, ud fra patient- og kirurgiske faktorer, for at skabe bedre smertebehandling på tværs af operative indgreb. OPI•AID-projektet indeholder 12 patientnære og pragmatiske studier designet til at øge forståelsen af opioider og skabe avancerede algoritmebaserede opioid dosisregimer. I din stilling vil du som udgangspunkt få ansvaret for endelig protokollering og udførsel af fire studier; et stort retrospektivt kohortestudie om perioperativ smertebehandling; et systematisk review om patientnære opioiddoser; et prospektivt kohortestudie om perioperative opioider og et pilotstudie til et stort cluster-randomiseret studie om individualiseret opioid dosering (se mere om forløbet under ph.d. A på www.opiaid.dk).
I starten af ansættelsen vil du desuden, ca. en dag om ugen, hjælpe med inklusion i et interessant forsøg om intraoperativ hæmodynamisk optimering.
OPI•AID er funderet på Bispebjerg hospital med centrale samarbejdspartnere på Anæstesiologisk Afdeling, SUH Køge og Copenhagen Trial Unit, Rigshospitalet.
Til begge projekter tilbyder vi:
- Introduktion og oplæring i en bred vifte af videnskabelige studietyper.
- Gennemarbejdede projekter, hvor der er mulighed for at præge udførelsen.
- Et vejlederteam med ambitiøse seniorforskere som sætter en ære i en kultur med grundig supervision og korte responstider.
- En hverdag i et samlet forskningsmiljø i smukke omgivelser med ambitiøse unge forskere, der går op i også at være sociale med blandt andet faste månedlige fredagsbarer.
- Mulighed for personlig og faglig udvikling gennem kurser og konferencer.
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingerne er til besættelse pr. 1. januar 2024 og er på 37 timer ugentligt. Ansættelsesvilkår vil være i henhold til overenskomst.
Ansøgning og kontakt:
Ansøgningsfrist senest fredag d. 10. november 2023. Samtaler vil blive afholdt den 20. november.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning og tilbyde dig muligheden for at blive en del af vores dedikerede forskningsteam.
Nærmere oplysninger om denne stilling kan fås ved henvendelse til Anæstesiologisk Afdeling, Bispebjerg og Frederiksberg Hospitals seniorforskere:
- Afdelingslæge, lektor, ph.d. Theis S. Itenov, 51 34 19 45, theis.skovsgaard.itenov@regionh.dk (hovedansvarlig for COMET)
- Afdelingslæge, ph.d. Anders P.H. Karlsen, 50 73 20 58, anders.peder.hoejer.karlsen@regionh.dk (hovedansvarlig for OPI•AID)
- Overlæge, ph.d., dr.med., lektor Troels H. Lunn, 26 25 00 06, troels.haxholdt.lunn@regionh.dk (vejleder for OPI•AID klinisk assistent)
- Professor, overlæge, ph.d. Christian S. Meyhoff, 24 91 05 42, christian.sylvest.meyhoff@regionh.dk
Vi opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge uanset alder, køn, religion eller etnisk baggrund.
Om afdelingen
Anæstesiologisk Afdeling på Bispebjerg Hospital har en forskningsenhed med omkring 25 ansatte og forsker i en lang række emner indenfor bl.a. forebyggelse af hjerte- og lungekomplikationer, intensiv behandling, perioperativ medicin, smertebehandling og akutte forgiftninger. Afdelingen består desuden af et anæstesiafsnit, et perioperativt afsnit, intensivafsnit, fælles intermediært afsnit, smerteambulatorium og Giftlinjen. Anæstesiafsnittet yder årligt 12.000 anæstesier primært til elektiv og akut kirurgisk gastroenterologi og ortopædkirurgi. Intensiv har 12 senge. Fælles intermediært afsnit har 7 senge.
Fakta
- Arbejdssted
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital -
Kontaktperson
Christian Sylvest Meyhoff - Adresse
Bispebjerg Bakke 23, 2400 København - Stillingstype
Forsker - Speciale
Anæstesiologi - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-01-2024 - Regionens jobnr.
252224 - Quick-nr.
455081 - Indrykningsdato
16-10-2023 -
Ansøgningsfrist
10-11-2023 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital - Adresse
Bispebjerg Bakke 23, 2400 København -
Kontaktperson
Christian Sylvest Meyhoff - Stillingstype
Forsker - Speciale
Anæstesiologi - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-01-2024 - Regionens jobnr.
252224 - Quick-nr.
455081 - Indrykningsdato
16-10-2023 -
Ansøgningsfrist
10-11-2023 (udløbet)