Region Sjælland

Region Sjælland

Lykkebækvej 2, 4600 Køge

Sygeplejerske til SP-Indsatsteamet på Sjællands Universitetshospital

Dygtig og engageret sygeplejerske med forkærlighed for Sundhedsplatformen søges!

Vi søger en dygtig og engageret sygeplejerske til SP Indsatsteamet på Sjællands Universitetshospital, som har lyst til at være en del af et kompetent tværfagligt team.  

Det får du: 

I denne stilling får du masser af muligheder for at bringe dine SP-tekniske og organisatoriske viden og kunnen i spil, og samtidig udvikle og dyrke dine pædagogiske og undervisningsmæssige kompetencer.

Du bliver en del af en veletableret organisation i relation til Sundhedsplatformen med dygtige kolleger i hospitalets administrative Stab, de kliniske afdelinger og Koncern Digitalisering.

Du må forvente at skulle arbejde tæt sammen med især hospitalets SP koordinator, der står for fordeling og prioritering af teamets opgaver mellem dig, din lægelige kollega og de kliniske IT Konsulenter.

Det kendetegner os, at vi er fagligt ambitiøse, har en uformel - men professionel - omgangstone og arbejder tæt sammen med vores kollegaer i Staben, de kliniske afdelinger på Sjællands Universitetshospital, SP kollegaerne på de øvrige sygehuse, Koncern Digitalisering m.fl. 

 

Din profil: 

Du skal kunne trives i et miljø, hvor samarbejde og dialog på tværs af faggrænser og organisatoriske tilhørsforhold er en naturlig del af arbejdet, og du skal være parat til en mobil og travl hverdag, hvor der er mange bolde i luften. 

Du skal kunne repræsentere Staben og Sjællands Universitetshospital professionelt, konstruktivt og samarbejdsorienteret, og have en adfærd og omgangstone med kollegaer, ledere og eksterne samarbejdspartnere, der understøtter opgaveløsning og håndtering, implementering, undervisning, vidensdeling samt samarbejde på tværs af alle faggrupper. 

Vi forestiller os at 

  • Du har en sygeplejefaglig baggrund 
  • Du har erfaring med undervisning, eventuelt som certificeret SP underviser 
  • Du har erfaring med sundheds-IT og Sundhedsplatformen 
  • Du har erfaring med netværksunderstøttelse, er kommunikativ inddragende og pædagogisk 
  • Du er struktureret og resultatorienteret og kan arbejde selvstændigt 

Som person har du  

  • Veludviklede samarbejdskompetencer og kan navigere på forskellige organisatoriske niveauer og i spændingsfeltet mellem klinik og administration 
  • Evnen til at identificere anvendelsesudfordringer i sundhedsplatformen og stærk i/forståelse for kliniske arbejdsgange og kunne bidrage til løsningsforslag 
  • Gode analytiske evner og er dygtig til at formulere dig mundtligt såvel som skriftligt 

 

Dine opgaver: 

  • Styrke en effektiv og optimal anvendelse af Sundhedsplatformen. 
  • Sikre implementering og anvendelsesoptimering af både planlagte og akutte initiativer.  
  • Identificere anvendelsesudfordringer lokalt, planlægge og koordinere indsatser med regionens tværgående centre. Dette via det lokale SUH SP Teams egen SP Koordinator samt varetage kontakten til eget hospital

Du vil få til opgave at koordinere med superbrugerorganisationen og medvirke til at sikre den kliniknære anvendelse af sundhedsplatformen og andre øvrige digitaliserings-værktøjer relateret til sundhedsplatformen. Dette sker blandt andet i samarbejde med Koncern Digitalisering, hvorfra der på SUH er tildelt 5 Kliniske It-konsulenter som er uddannede lægesekretærer og sygeplejerske(r)  

Du vil få ansvar for at samle op på - og kommunikere virksomhedsområdets uddannelses – og superbrugerbehov -  til egen SP-koordinator samt bidrage til løsning af lokale uddannelsesopgaver i forbindelse med SP-opdateringer, anvendelsesoptimering, indsatser og re-implementering.

 

På det mere konkrete plan omfatter dine opgaver blandt andet følgende: 

  • Medvirke til implementering af sundhedsplatformen, så brugerne anvender systemet så optimalt som muligt
  • Være tovholder og mødeleder ved SP superbrugermøder/monofaglige fora Planlægge og deltage i SP relaterede indsatser, bl.a. på baggrund af utilsigtede hændelser  
  • Undervise i SP funktioner herunder f.eks. videokonsultationer, Myco 3enhed (Rover), talegenkendelse 
  • Deltage i kompetence- og vidensdelingsmøder organiseret af Koncern Digitalisering

 

Jobbet:

Den ledige stilling er placeret i Enhed for Digitalisering, Henvisninger og Tværgående samarbejde, som er en af de 7 enheder i Staben på Sjællands Universitetshospital.  Stillingen er forankret i Team Digitalisering.

En af vores kerneopgaver er at understøtte hospitalets brug af Sundhedsplatformen og andre digitale systemer. Dette sker i tæt samspil med de kliniske afdelinger og hospitalets ledelser.

Vi er blandt andet ansvarlige for koordination, anvendelse, optimering og implementering inden for IT og digitalisering – også i forbindelse med sygehusbyggeriet,

Du bliver en del af et team, som ud over dig selv omfatter vores SP Koordinator, CMIO (chief medical information officer), din lægelige kollega i Indsatsteamet, It projektledere, SOR sagsbehandlere, data- og registreringskonsulenter samt enhedens øvrige medarbejdere. Herudover får du et tæt og udbytterigt samarbejde med 5 Kliniske IT konsulenter, der organisatorisk er forankret i Koncern Digitalisering.

Vi har et tæt, velfungerende samarbejde med kolleger fra stabens øvrige enheder, der arbejder med andre faglige indgange til Sundhedsplatformen – patientsikkerhed, aktivitetsregistrering, uddata mm. – og med kollegerne i klinikken. 

Du bliver samtidig en del af en stor administrativ stab med dygtige kollegaer og et bredt, velfungerende samarbejde på tværs. Staben er en vigtig del af hospitalet. Vi sikrer den administrative faglighed i administrationen af hospitalet, og bidrager til realisering af hospitalets drift og udvikling. Det gør vi i tæt samspil med blandt andet de kliniske afdelinger, Sygehusledelsen og Regionshuset i Sorø.  

Som medarbejder i Staben gør du en forskel ved at bringe din viden og kunnen i spil, og du får samtidig rig mulighed for at udvikle dine kompetencer, blandt andet via samarbejde med de mange forskellige fagligheder i staben og på hospitalet. Som arbejdsplads lægger vi vægt på trivsel og arbejdsmiljø. Du vil opleve inddragelse, åbenhed og tæt dialog mellem ledelse og medarbejdere, og fokus på at skabe fælles rum til socialt samvær og faglige arrangementer også i en travl hverdag. 

 

Løn- og ansættelsesforhold 

Stillingen er på 37 timer pr. uge. Vi tilbyder løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst med mulighed for at forhandle tillæg i forhold til kvalifikationer og erfaring. Stillingen er omfattet af en fleks-ordning. 

 Dit daglige arbejdssted er Sjællands Universitetshospital, Køge, som ligger tæt på Ølby Station. Der vil derudover også være møder og opgaver på hospitalets øvrige matrikler, Region Sjælland i øvrigt og Region Hovedstaden. 

 Stillingen ønskes besat pr 1. januar 2024 eller snarest derefter. 

 

Yderligere oplysninger 

Du er velkommen til at kontakte chef for Digitalisering, Henvisninger og Tværgående Samarbejde Anne Hune Gjerrild på tlf. 51421758 eller ahgj@regionsjaelland.dk hvis du vil høre mere om stillingen. 

 

Ansøgningsfrist og samtaler  

Ansøgningsfrist er den 12. november 2023

Samtaler holdes den 17. november, mens 2. samtale holdes den 22. november

 

 

Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks yngste universitetshospital, og en afgørende brik i Region Sjællands ambitiøse sygehusplan. Vores mission er patienten, og visionen er suveræn kvalitet. I en verden fuld af nye muligheder og forventninger ser vi os som pionerer, der ønsker at definere en ny, bedre og anderledes måde at drive sundhedsvæsenet på.

Sjællands Universitetshospital er over de sidste år etableret som en organisatorisk enhed. Næste trin er den fysiske samling i det nye kvalitetsfondsbyggeri i Køge, som vil skabe rammen for et universitetshospital i fuld skala. Vi er således i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere, og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: http://www.regionsjaelland.dk/suh

Se film om Sjællands Universitetshospital:

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sjællands Universitetshospital, Køge
  • Kontaktperson
    Anne Gjerrild
  • Adresse
    Lykkebækvej 2, 4600 Køge
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2024
  • Regionens jobnr.
    030290
  • Quick-nr.
    455260
  • Indrykningsdato
    23-10-2023
  • Ansøgningsfrist
    12-11-2023 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sjællands Universitetshospital, Køge
  • Adresse
    Lykkebækvej 2, 4600 Køge
  • Kontaktperson
    Anne Gjerrild
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2024
  • Regionens jobnr.
    030290
  • Quick-nr.
    455260
  • Indrykningsdato
    23-10-2023
  • Ansøgningsfrist
    12-11-2023 (udløbet)
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Sjælland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Sjælland

Sygeplejersker til Børne- og Ungdomspsykiatrisk Klinik Næstved

Psykiatrien  |  Rådmandsengen 7, 4700 Næstved
Sygeplejerske

Opslået
01-05-2025

Ansøgningsfrist
18-05-2025

Jobbet ligger i Region Sjælland

Sygeplejerske i fast stilling til Børne og unge modtagelsen/sengeafsnittet Holbæk sygehus.

Holbæk Sygehus  |  Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk
Sygeplejerske

Opslået
05-05-2025

Ansøgningsfrist
25-05-2025

Jobbet ligger i Region Sjælland

Opvågningssygeplejerske til Dagkirurgisk Afsnit, SUH Køge

Sjællands Universitetshospital, Køge  |  Lykkebækvej 1, 4600 Køge
Sygeplejerske

Opslået
30-04-2025

Ansøgningsfrist
16-05-2025

Jobbet ligger i Region Sjælland

Sygeplejerske til kombinationsstilling i Mave-Tarm medicinsk afdeling, Slagelse sygehus

Slagelse Sygehus  |  Fælledvej 11, 4200 Slagelse
Sygeplejerske

Opslået
23-04-2025

Ansøgningsfrist
23-05-2025

Jobbet ligger i Region Sjælland

Chefsygeplejerske til Sjællands Universitetshospital, Medicinsk Afdeling, Køge

Sjællands Universitetshospital, Køge  |  Lykkebækvej 1, 4600 Køge
Sygeplejerske & Ledende sygeplejerske & Chefsygeplejerske

Opslået
25-04-2025

Ansøgningsfrist
21-05-2025