Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Herlev Ringvej 75, 2730 Herlev

Oversygeplejerske til Afdeling for Plastikkirurgi på Herlev Hospital

Brænder du for tværfagligt samarbejde, organisering og sygepleje - og har du lyst til at være oversygeplejerske i et velfungerende team med flere spændende udviklingsprojekter, skal du søge denne stilling. Afsnitsledelsen er ansvarlig for den samlede drift, faglige udvikling og budgetoverholdelse i tæt samarbejde med afdelingsledelsen.

 

Vi er et velfungerende sengeafsnit med et personale, der brænder for arbejdet omkring patienterne. Specialet omfatter patienter i alle aldre med modermærkekræft og andre former for hudkræft. Herudover behandler vi patienter med komplicerede kirurgiske sår og efter rekonstruktionskirurgi bl.a. efter brystkræft, ar korrektioner og kirurgisk behandling af patienter, der har haft et stort vægttab, hvor overskydende hud fjernes. Afsnittet har 10 sengepladser og en personalegruppe med høj anciennitet, faglighed og med særlige funktioner. Blandt andet er der etableret en patientskole for patienter med brystkræft, modermærkekræft, og patienter som skal opereres efter stort vægttab. Patientskolerne ledes af sygeplejersker. Personalet på sengeafdelingen indgår i et velfungerende tværfagligt samarbejde med de læger og sekretærer, der er tilknyttet afdelingen, ligesom at vi har et tæt samarbejde på tværs af hele Afdeling for Plastikkirurgi, fra operationsgang, over sengeafsnit til ambulatorie.

 

Vi lægger stor vægt på, at patienter og pårørende føler sig velkomne, og oplever at blive mødt af et fagligt dygtigt personale. I de kommende år vil det være nødvendigt at udvikle og understøtte det organisatoriske samarbejde, da afdelingen skal flytte etage, og vi skal i gang med at omlægge nogle af vores patientforløb til dagkirurgi.  Vi vil yderligere have fokus på opbygningen af en stærk tværfaglig teamledelse. Teamledelsen består af dig som oversygeplejerske og en overlæge, derudover er der tilknyttet en teamsekretær og en klinisk sygeplejespecialist.

 

Du skal derfor have lyst til at være en del af et progressivt afsnit. Afdelingen er i konstant bevægelse og du skal trives med at have overblik og holde styr på vores fælles opgaver og aktiviteter. Du har øje for, og kommer med forslag til, hvordan vi som afsnit kontinuerligt kan forbedre os, i såvel de daglige arbejdsgange som i faglige projekter. Vi prioriterer en uformel og god tone højt, og det er vigtigt du har veludbyggede samarbejdsevner, kombineret med et godt overblik, faglig indsigt samt lyst, vilje og mod til at bedrive ledelse. Ledelsesstilen i afdelingen er dialogbaseret og vi lægger stor vægt på det gode samarbejde. Vi holder ledelsesmøder såvel monofagligt som tværfagligt. Vi arbejder både i eget afsnit og på tværs af afdelingen med strategi og implementering, hvor vi også i det brede samarbejde søger mod fælles mål.

Vi tilbyder dig:

  • At blive en aktiv medspiller i samarbejdet på tværs af afdelinger og sektorer i Region Hovedstaden
  • Mulighed for at bidrage aktivt til at videreudvikle patientforløbene i afsnittet og afdelingen som helhed
  • Mulighed for at præge afdelingens udviklings- og forskningsområder
  • Mulighed for at videreudvikle egne faglige og ledelsesmæssige kompetencer

 

Arbejdsopgaver:

  • Facilitere den daglige opgave og ressourcefordeling monofagligt og i forhold til patientflow
  • Ansvarlig for vagtplanlægning i samråd vagtplanlægger
  • Medansvarlig for at sikre et højt informationsniveau i afsnittet
  • Er med din personlighed en rollemodel for nye og erfarne kolleger
  • Har fokus på kompetenceudvikling af den enkelte medarbejder
  • Initiering og vedligehold af implementeringsopgaver
  • Medansvarlig for introduktion af nye medarbejdere
  • Bidrage til det gode arbejdsmiljø i et tværfagligt perspektiv
  • Løse arbejdsopgaver på tværs af Afdeling for Plastikkirurgi

 

Kompetencer:

  • Du skal have et godt overblik på personaleressourcer og kompleksitet hos patienterne
  • Du skal befinde dig godt med forskelligartede opgaver i løbet af dagen og se mulighederne for at skabe dit ledelsesrum
  • Du skal have lyst til at være med til at løse driftsmæssige og organisatoriske tiltag i kommende udviklingsprojekter og i den daglige drift.
  • Du er åben og imødekommende og har en dialogbaseret ledelsesstil
  • Du skal kunne implementere, vedligeholde og afslutte opgaver

 

Fremtiden:

Vi vil gerne medvirke til din udvikling som leder. Det vil være naturligt, at du deltager i Regionens lederuddannelse, hvis du ikke allerede har denne samt indgår i et netværk med de øvrige ledelsesteams i afdelingen. Din introduktion vil blive planlagt ud fra dine aktuelle kompetencer og konkrete behov. Det vil være en fordel hvis du har kirurgisk erfaring men det vigtigste for os er at finde det helt rigtige match til afsnittet og afdelingen.

Hvis du har uddybende spørgsmål til annoncen, er du velkommen til at kontakte Chefsygeplejerske Trine Toft Lundbye trine.toft.lundbye@regionh.dk tlf.  23 28 94 68

Ansøgningsfrist: Stillingen ønskes besat til d. 1. januar 2024 eller efter aftale. Ansøgningsfrist d. 21. november. Samtalerne forventes afholdt d. 23. november. Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Herlev Hospital
  • Kontaktperson
    Trine Lundbye
  • Adresse
    Herlev Ringvej 75, 2730 Herlev
  • Stillingstyper
    Ledende sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2024
  • Regionens jobnr.
    252396
  • Quick-nr.
    455470
  • Indrykningsdato
    27-10-2023
  • Ansøgningsfrist
    21-11-2023 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Herlev Hospital
  • Adresse
    Herlev Ringvej 75, 2730 Herlev
  • Kontaktperson
    Trine Lundbye
  • Stillingstyper
    Ledende sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2024
  • Regionens jobnr.
    252396
  • Quick-nr.
    455470
  • Indrykningsdato
    27-10-2023
  • Ansøgningsfrist
    21-11-2023 (udløbet)
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Ambitiøs oversygeplejerske til Afdeling for Bedøvelse, Operation og TraumeCenter i operationsafsnittet for ortopæd-, plastik- og brandsårskirurgi

Rigshospitalet, Blegdamsvej  |  Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Ledende sygeplejerske

Opslået
09-05-2025

Ansøgningsfrist
22-05-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Afdeling for Blodsygdomme på Rigshospitalet søger en oversygeplejerske med stærke ledelseskompetencer og kommunikative evner

Rigshospitalet, Blegdamsvej  |  Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Ledende sygeplejerske

Opslået
05-05-2025

Ansøgningsfrist
19-05-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Visionær oversygeplejerske med bred klinisk operationserfaring søges, til Afdelingen for Bedøvelse, Operation og Intensiv Behandling på Gentofte Hospital

Gentofte Hospital  |  Gentofte Hospitalsvej 1, 2900 Hellerup
Ledende sygeplejerske

Opslået
05-05-2025

Ansøgningsfrist
23-05-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Er du vores nye leder til afdelingens nye afsnit for uddannelse, udvikling og forskning?

Herlev og Gentofte hospital  |  Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev
Ledende sygeplejerske

Opslået
09-04-2025

Ansøgningsfrist
16-05-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Oversygeplejerske til Psykiatrisk Center Ballerup

Psykiatrisk Center Ballerup  |  Maglevænget 38, 2750 Ballerup
Ledende sygeplejerske

Opslået
06-05-2025

Ansøgningsfrist
20-05-2025