Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Nordre Fasanvej 57, Hovedvejen, opgang 5 Frederiksberg Hospital, 2000 frederiksberg

Videnskabelig medarbejder til ph.d.- projekt om perinatale faktorers betydning for mor og barns helbred og udvikling ved Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse

Vi søger en videnskabelig medarbejder til et ph.d.-projekt i Sektion for Data, Biostatistik og Farmakoepigemiologi (StatPharm) på Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse (CKFF).

Projektet

Projektets overordnede formål er at undersøge, om prænatal kortikoidbehandling og variationer i længden af ophold på hospital efter fødslen har betydning for moderens helbred og barnets udvikling. Med udgangspunkt i data fra danske sundhedsregistre vil vi etablere populationsbaserede kohorter med information om sociale og kliniske variable. Ydermere er det planen at bruge nye metoder inden for kausal tænkning til at designe vores studier således, at de målrettes mod at belyse kausalitet.

Som ph.d.-studerende vil dine primære opgaver være:

  • Udføre forskning primært i registre med fokus på perinatale faktorers betydning for mors og barns helbred og udvikling - selvstændigt og i samarbejde med andre forskere       
  • Analysere kvantitative data og skrive videnskabelige artikler.

Desuden vil der i stillingen være mulighed for at undervise, holde videnskabelige oplæg, faglig udvikling gennem brug af nye metoder samt deltagelse i studiekreds, kurser og konferencer.

Kvalifikationer

Vi lægger vægt på, at du har

  • En kandidatgrad inden for sundhedsvidenskab
  • Er systematisk og har god analytisk sans
  • Erfaring med forskningsprojekter og videnskabelig publicering
  • Gode kommunikationsevner, både skriftligt og mundtligt
  • Erfaring med registerforskning
  • Kendskab til feltet ”perinatal epidemiology” og klinisk erfaring vil være en fordel

Om os

I StatPharm sektionen udføres bl.a. forskning i psykiatrisk, klinisk og farmakoepidemiologi på basis af data fra befolkningsundersøgelser, kliniske studier og registre. I sektionen er vi p.t. 30 kollegaer (4 statistikere, 2 data scientists, 9 kliniske epidemiologer, 4 farmakoepidemiologer, 1 projektkoordinator, 7 ph.d.-studerende og 3 specialestuderende). Vi arbejder tæt sammen med andre forskere omkring anvendelse af data med komplekse problemstillinger.  Vi lægger vægt på faglig sparring og udvikling internt i sektionen og sætter en ære i, at vores arbejde er af høj faglig kvalitet. Som medarbejder ved CKFF på Frederiksberg Hospital bliver du en del af et aktivt forskningsmiljø, med højt til loftet, indflydelse på egne opgaver og gode kolleger. CKFF’s ambition er at bidrage til en sundere og bedre behandlet befolkning. Dette gør vi igennem forskning af høj international kvalitet indenfor:

  • sygdomsforløb og sygdomsprognose samt årsager til sygdom
  • monitorering af sundhed, sygdomme og risikofaktorer for sygdomme
  • effekt og sikkerhed af behandling
  • sundhedsfremmende interventioner
  • sundhedsvæsenets struktur og organisation herunder tværsektorielle sundhedsindsatser.

Vi er et stærkt forskningscenter med 120 medarbejdere fordelt på fem sektioner, med stor tværfaglighed, herunder sygeplejersker, humanbiologer, kandidater i human ernæring og folkesundhedsvidenskab, læger, statistikere og data manager. Læs mere om centret på www.ckff.dk

Ansættelsesvilkår

Stillingen er på 37 timer ugentligt (tidsbegrænset ansættelse).
Løn og ansættelsesvilkår i overensstemmelse med overenskomst mellem Region Hovedstaden og relevant faglig organisation.

Ansøgningsprocedure

Stillingen ønskes besat per 1. februar 2024. Ansøgningen skal indeholde:

  • Motiveret ansøgning
  • CV inklusive eventuelle publikationer
  • Dokumentation for akademiske grader, karakterer og forskningserfaring.

Spørgsmål kan adresseres til overlæge, professor Merete Osler: merete.osler@regionh.dk .

Ansøgningsfrist: 17. november 2023 kl. 12:00.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
  • Kontaktperson
    Merete Osler
  • Adresse
    Nordre Fasanvej 57, Hovedvejen, opgang 5 Frederiksberg Hospital, 2000 frederiksberg
  • Stillingstype
    Serviceassistent
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2024
  • Regionens jobnr.
    252417
  • Quick-nr.
    455535
  • Indrykningsdato
    30-10-2023
  • Ansøgningsfrist
    17-11-2023 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
  • Adresse
    Nordre Fasanvej 57, Hovedvejen, opgang 5 Frederiksberg Hospital, 2000 frederiksberg
  • Kontaktperson
    Merete Osler
  • Stillingstype
    Serviceassistent
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2024
  • Regionens jobnr.
    252417
  • Quick-nr.
    455535
  • Indrykningsdato
    30-10-2023
  • Ansøgningsfrist
    17-11-2023 (udløbet)
På baggrund af dette job