Region Hovedstaden
Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
Reservelægestilling med fokus på akutmedicinsk forskning i Akutafdelingen, Nordsjællands Hospital
Reservelægestilling med fokus på akutmedicinsk forskning i Akutafdelingen, Nordsjællands Hospital
Har du en ambition om at bedrive forskning og har du interesse indenfor det akutmedicinske speciale – så har du muligheden her!
Stillingsammensætning: Fuld tid med følgende fordeling – 70% forskning/30% klinisk arbejde.
Akutafdelingen på NOH kan med rette bryste sig af at have et uddannelsesmiljø i særklasse. Allerede sidste år fik vi stor ros af Sundhedsstyrelsen, da inspektorer var forbi for at tage temperaturen på afdelingens uddannelsesmiljø. Her blev blandt andet afdelingens innovative uddannelsesteam og de kreative ideer til uddannelsesmiljøet fremhævet. De positive observationer har nu resulteret i, at vi onsdag den 3. maj 2023 modtog prisen som Årets Højdespringer.
Giver ovenstående dig lyst til at arbejde på et hospital, hvor fællesskab, høj faglighed og uddannelse er i fokus – så send os en ansøgning:
Den 1. januar 2024 - eller efter aftale – besættes 1 forskningsstilling.
Vi tilbyder:
- Universitær forskningsvejledning med klar fokus på udarbejdelse af forskningsprodukt
- Vejledning i udarbejdelse af forskningsprotokol
- Vejledning i dataindsamling
- Vejledning i relevant statistisk analyse
- Vejledning i abstract og artikelskrivning
- Kongresdeltagelse
- Vægtning af work / life balance
Vejledning varetages primært af forskningsansvarlig overlæge, dr med Thomas A Schmidt
Vi forventer at ansøger er:
- Engageret og interesseret i akutte patientforløb.
- Er god til at samarbejde og kan bevare roen i stressede situationer.
- Trives i et omskifteligt arbejdsmiljø, hvor der nogle gange er meget travlt.
FAM
Akutmodtagelsen og de specialespecifikke modtageafsnit udgør tilsammen FAM på Nordsjællands Hospital. FAM i Hillerød er døgndækkende for alle akutte specialer, på nær gynækologi/obstetrik og pædiatri som har deres egne modtagelser. Vi modtager 150-170 patienter i løbet af et døgn og FAM varetager omkring 137.000 patientforløb årligt, heraf 44.000 indlæggelser og 93.000 akutambulante forløb. FAM består af en selvstændig Akutafdeling med egne læger i front og et specialespecifikt modtage/observationsafsnit som drives af specialerne. Det specialespecifikke modtageafsnit/observationsafsnit og Akutafdelingen ligger side om side, og der er et tæt samarbejde imellem Akutafdelingens læger og de øvrige specialer.
Akutafdelingen ledes af cheflæge Jesper Juul Larsen med speciale i akutmedicin og Intern.
Send os din ansøgning med en motiveret beskrivelse af, hvorfor du ønsker en stilling som forskningslæge i Akutmedicin.
Løn og ansættelse:
Ansættelsens varighed er 1 år.
Sker efter gældende overenskomst.
Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der ikke har en dansk uddannelse, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis.
Ansøgning:
Din ansøgning og dit CV skal være os i hænde senest den 8. december 2023
Ansættelsessamtaler afholdes løbende.
Yderligere information
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte enten: ledende overlæge Jesper Juul Larsen på tlf. 4829 6301 eller pr mail: jesper.juul.larsen@regionh.dk
Fakta
- Arbejdssted
Nordsjællands Hospital -
Kontaktperson
Jesper Juul Larsen - Adresse
Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød - Stillingstype
Læge - Speciale
Akutmedicin - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-01-2024 - Regionens jobnr.
252457 - Quick-nr.
455589 - Indrykningsdato
31-10-2023 -
Ansøgningsfrist
08-12-2023 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Nordsjællands Hospital - Adresse
Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød -
Kontaktperson
Jesper Juul Larsen - Stillingstype
Læge - Speciale
Akutmedicin - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-01-2024 - Regionens jobnr.
252457 - Quick-nr.
455589 - Indrykningsdato
31-10-2023 -
Ansøgningsfrist
08-12-2023 (udløbet)