Region Sjælland

Region Sjælland

Sygehusvej 5, 4000 Roskilde

Overlæge til dermatologisk afdeling Sjællands Universitetshospital Roskilde

 

En stilling som overlæge ved Sjællands Universitetshospital Roskilde er ledig til besættelse pr 1. marts 2024 eller snarest herefter.  

Stillingen
Vi søger en erfaren speciallæge inden for dermatologi. Overlægen skal indgå i den ambulante virksomhed og varetage udredning, behandling og opfølgning af dermatologiske patienter ved SUH Roskilde. Overlægen får ansvar for diagnostik, behandling og faglig udvikling af områderne bindevævssygdomme og bulløse hudlidelser. Overlægen får også ansvar for den daglige drift og kvalitetssikring af dertil hørende klinikker. Overlægen vil desuden fungere som supervisor for yngre læger og sygeplejersker og indgå i den teledermatologiske aktivitet med Færøerne både med afvikling af teledermatologiske konsultationer og ved fremmødekonsultationer på Landssygehuset Thorshavn (forventeligt 1-2 fremmøder årligt á 4 dages varighed). Ansøger skal samtidig forvente at deltage aktivt i præ- og postgraduat undervisning samt i afdelingens forskningsaktivitet. 

Afdelingen

Hudafdelingen, Sjællands Universitetshospital er den eneste dermatologiske afdeling i Region Sjælland. Afdelingen varetager behandlinger på regionsfunktion og på højt specialiseret funktion, modtager patienter fra speciallægepraksis og andre hospitalsafdelinger fra hele regionen og servicerer øvrige specialer med dermatologiske tilsyn. Afdelingen ser også patienter med dermatologiske problemstillinger fra Færøerne.

Afdelingen består af 9 speciallæger, heraf en cheflæge og en forskningsansvarlig ledende overlæge, 8 reservelæger, 9 sygeplejersker heraf forskningssygeplejersker og 7 sekretærer heraf 1 forskningssekretær.

Der er ingen vagtforpligtelse forbundet med stillingen.

Dine kvalifikationer

Du skal være speciallæge i dermatologi. Specialkompetencer på højt fagligt niveau inden for de angivne fagområder foretrækkes. Vi lægger vægt på, at du er motiveret til aktivt at indgå i udviklingen af fagområdet og i udvikling af dertil hørende patientforløb, arbejdsgange og klinik. Vi forventer, at du har visioner for fremtiden desangående.

Du skal have gode samarbejdsevner, have lyst til at indgå i et team bestående af afdelingens yngre læger, afdelingslæger, overlæger og andet personale og have lyst til at sikre et tværfagligt samarbejde og et godt uddannelsesmiljø i afdelingen. 

Du skal have erfaring med forskning. Vi lægger vægt på, at du er motiveret for fortsat forskning og har visioner på dette område.

Ansøgningen

Skal indeholde autorisationer, motiveret ansøgning, CV. Den faglige bedømmelse vil ske på baggrund af dine oplysninger om egne kompetencer inden for de 7 lægeroller.

Stillingsbeskrivelse kan fås ved henvendelse til afdelingen.

Løn og ansættelsesvilkår

Stillingen ønskes besat 1. marts 2024 eller efter aftale. Ansøgningsfristen er d. 22. november 2023.

Ansættelse som overlæge ifølge overenskomsten for overlæger mellem Danske Regioner og Overlægeforeningen. Der er oplysningspligt om bibeskæftigelse. Der indhentes børneattest ved tilbud om ansættelse.

Yderligere oplysninger kan fås hos cheflæge Berit Carlsen på becar@regionsjaelland.dk eller på tlf 24 44 49 12

Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks yngste universitetshospital, og en afgørende brik i Region Sjællands ambitiøse sygehusplan. Vores mission er patienten, og visionen er suveræn kvalitet. I en verden fuld af nye muligheder og forventninger ser vi os som pionerer, der ønsker at definere en ny, bedre og anderledes måde at drive sundhedsvæsenet på.

Sjællands Universitetshospital er over de sidste år etableret som en organisatorisk enhed. Næste trin er den fysiske samling i det nye kvalitetsfondsbyggeri i Køge, som vil skabe rammen for et universitetshospital i fuld skala. Vi er således i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere, og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: http://www.regionsjaelland.dk/suh

Se film om Sjællands Universitetshospital:

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sjællands Universitetshospital, Roskilde
  • Kontaktperson
    Berit Carlsen
  • Adresse
    Sygehusvej 5, 4000 Roskilde
  • Stillingstype
    Læge, Overlæge
  • Speciale
    Dermato venerologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2024
  • Regionens jobnr.
    030476
  • Quick-nr.
    455679
  • Indrykningsdato
    01-11-2023
  • Ansøgningsfrist
    22-11-2023 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sjællands Universitetshospital, Roskilde
  • Adresse
    Sygehusvej 5, 4000 Roskilde
  • Kontaktperson
    Berit Carlsen
  • Stillingstype
    Læge & Overlæge
  • Speciale
    Dermato venerologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2024
  • Regionens jobnr.
    030476
  • Quick-nr.
    455679
  • Indrykningsdato
    01-11-2023
  • Ansøgningsfrist
    22-11-2023 (udløbet)
På baggrund af dette job