Region Nordjylland

Modtageafsnit og Intensiv Sengeafsnit N6

Hjørringvej 180, 9700 Brønderslev

Specialpsykolog søges til sengeafsnit N6, Almenpsykiatrisk Afdeling, Nord, Brønderslev

Afsnit N6 søger en specialpsykolog til at indgå i et tværfagligt team, som også kan arbejde selvstændigt. Der søges en specialpsykolog, der har lyst til både at udrede og behandle, og som har kompetencer til den kompleksitet, som ses hos patienter på et akut intensivt sengeafsnit.  
  
Om jobbet
Afsnit N6 er et lukket afsnit, som modtager patienter med akut behov for intensiv pleje og behandling i en periode, hvor de oplever belastning fra deres sygdom. Nogle patienter indlægges frivilligt, mens andre indlægges under tvang, fordi deres sygdom og tilstand medfører, at de kan være til fare for sig selv eller andre. Afsnit N6 har specialiseret sig i behandling af patienter med selvskadende adfærd, og det vil være en fordel med viden om og erfaring med denne patientgruppe, men det er ikke et krav.

Du vil som specialpsykolog på N6 indgå i alle arbejdsopgaver indenfor ikke blot udredning og behandling, men også indenfor planlægning og organisation. Du vil være i tæt samarbejde med overlæger omkring planlægning af patienters behandlingsforløb, og du vil have et tæt samarbejde med afsnittets ledende oversygeplejerske.

Du vil indgå i psykologgruppen i Almenpsykiatrisk Afdeling, Nord, Brønderslev, og således deltage i ansvaret for kvaliteten og udviklingen af den samlede psykologfaglighed. Især vil du indgå i et tæt samarbejde med andre specialpsykologer i udviklingen af specialpsykologfunktionen samt tage del i uddannelsen af specialpsykologkandidater via vejledning og supervision.

Arbejdsopgaverne er især, men ikke begrænset til:
 
  • Udredning
  • Samtalebehandling
  • Supervision og debriefing af personale
  • Undervisnings- og udviklingsopgaver
  • Deltagelse i behandlingskonferencer og lignende fagmøder
  • Deltagelse i afdelingens drift og organisering
  • Mulighed for at udføre selvstændig forskning

Om dig 
Du er uddannet specialpsykolog i psykiatri og har således en bred viden om de forskellige diagnosegrupper og i særlig grad patienter med selvskadende adfærd. Du motiveres af det tætte samarbejde med patienter og kollegaer fra forskellige faggrupper, og du har evne og vilje til at arbejde i et refleksivt miljø. Du kan selvstændigt tilrettelægge din arbejdsdag samt kan være fleksibel efter afsnittets behov

Du kan bidrage til afsnittets positive miljø og samarbejdsklima, og du kan sige til, hvis der melder sig større udfordringer. Du kan have flere bolde i luften og samtidigt arbejde systematisk samt bidrage med en struktur til patienter, der ofte har flere år med psykisk lidelse som baggrund. Du kender Psykiatriens mål og værdier og kan arbejde loyalt med disse.
 
Om os 
Almenpsykiatrisk Afdeling, Nord er en organisatorisk enhed, der hører under Psykiatrien i Region Nordjylland. Afdelingens tilbud er primært rettet mod borgere i den nordlige og vestlige del af regionen.
N6 har plads til 16 patienter og er for nuværende sammenlagt med afdelingens andet intensive afsnit N5.
Alle patienter der indlægges i Nord går via modtagerafsnittet. Patienter kan have kortere og længere indlægges forløb i afsnittet.
 
I afsnittet er en stor tværfaglig personalegruppe, som består af læger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, aktivitetsmedarbejdere og sekretærer.
  
Der er et aktivt lærings- og uddannelsesmiljø med studerende, praktikanter, specialpsykologstuderende samt undervisning og supervision til det faste personale. 
 
Vil du vide mere 
Har du spørgsmål til stillingen er velkommen til at kontakte chefsygeplejerske Helle K. Jakobsen på mail h.jakobsen@rn.dk eller telefon 97643867/25579053. 

 
Det praktiske 
Du kan læse mere om Psykiatrien på hjemmesiden Psykiatri i Region Nordjylland (rn.dk)

Praktiske oplysninger
Stillingen er en fuldtidsstilling til besættelse fra 1. februar 2024 eller snarest derefter.

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Vi indhenter referencer på den person, vi ønsker at ansætte. Er det påkrævet for stillingen, indhenter vi også straffeattest og børneattest.

Uddannelse af studerende og elever er en af Psykiatriens kerneopgaver, som alle medarbejdere bidrager til.

Du sender din ansøgning ved at trykke på ”Søg Job” knappen og udfylde den formular, som kommer frem. Du kan vedhæfte ansøgning, CV og eventuelle bilag.

Vi modtager udelukkende ansøgninger via linket i stillingsopslaget. Ansøgninger sendt på mail, vil ikke blive behandlet.

Ansøgningsfrist: 30. november 2023.
Ansættelsessamtaler forventes afviklet i uge 50.

Psykiatrien har vedtaget, at man før ansættelse i Psykiatrien skal give tilladelse til indhentning af straffeattest. 

Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien - Region Nordjylland
  • Kontaktperson
    Jeanett Sylvan Nielsen
  • Adresse
    Hjørringvej 180, 9700 Brønderslev
  • Stillingstyper
    Psykolog, Psykolog med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2024
  • Regionens jobnr.
    18782
  • Quick-nr.
    455917
  • Indrykningsdato
    07-11-2023
  • Ansøgningsfrist
    30-11-2023 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien - Region Nordjylland
  • Adresse
    Hjørringvej 180, 9700 Brønderslev
  • Kontaktperson
    Jeanett Sylvan Nielsen
  • Stillingstyper
    Psykolog & Psykolog med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2024
  • Regionens jobnr.
    18782
  • Quick-nr.
    455917
  • Indrykningsdato
    07-11-2023
  • Ansøgningsfrist
    30-11-2023 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.