Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Nimbusparken 24, 2000 Frederiksberg

Har du lyst til at prøve kræfter med den ambulante psykiatri? Så søger vi lige nu en primærbehandler til Psykiatrisk Ambulatorium Frederiksberg-Vanløse

Har du lyst til at cykle rundt på skønne Frederiksberg og have tæt kontakt til kommunale samarbejdspartnere og sociale tilbud? Så er Frederiksberg det rette sted at arbejde.

Vi søger en sygeplejerske eller ergoterapeut til stillingen som primærbehandler i vores F-ACT team og kan tilbyde en stilling, hvor hverdagen er præget af:

  • Et godt sammenhold - du får de bedste kollegaer!
  • Tæt tværfaglig sparring og fokus på patientarbejdet
  • En højt-til-loftet kultur
     

Hverdag og arbejdsopgaver

I Psykiatrisk Ambulatorium Frederiksberg-Vanløse arbejder vi ud fra F-ACT-modellen (Fleksible Assertiv Community Treatment), som er en metode, der tilbyder fleksibel psykiatrisk behandling til patienter med komplekse psykiatriske lidelser.

Du bliver primærbehandler for ca. 35 patienter med forskellige diagnoser, hvor du er medansvarlig for at tilrettelægge deres behandlingsforløb.

Behandlingsforløbene er af kortere eller længere varighed og involverer ambulante samtaler, hjemmebesøg, udebesøg og netværksmøder. Dine arbejdsopgaver omfatter derudover:  

  • Samarbejde med en nem tilgængelig primærsektor.
  • Dokumentation og oplæg til behandlingsplaner, epikriser og andet relevant. 
  • Deltage i kvalitets- og forbedringsarbejde.
  • Undervisningsopgaver for patienter, pårørende og studerende.
  • Tæt samarbejde med sengeafsnit

Vores målgruppe er voksne over 18 år, som har brug for støtte til at mestre deres liv. En del af dit arbejde foregår derfor også i patienternes eget hjem/nærmiljø.

Du får stor indflydelse på tilrettelæggelsen af eget arbejde.
 

Gode grunde til at søge stillingen hos os:

  • Du kommer til at arbejde ud fra F-ACT-modellen, som bygger på høj faglighed, recovery, brugerdeltagelse, rehabilitering og tværfaglighed.
     
  • Du bliver klædt godt på fra start med en mentor i teamet og et skræddersyet oplærings- og introduktionsprogram med fokus på kompetenceudvikling.
     
  • Du bliver en del af et tværfagligt sammensat team på 12, hvor der er høj trivsel, tillid, humor og fleksibilitet.
     
  • Der er mulighed for kurser og videreuddannelse
     
  • Du bliver en del af et stort ambulatorium med omkring 60 medarbejdere, der prioriterer sparring og godt sammenhold højt.
     

Hvem er du?

Du er sygeplejerske eller ergoterapeut med psykiatrisk og/eller somatisk erfaring. Mange af vores patienter har både psykiske og somatiske problemstillinger.

Du trives med at varetage selvstændigt arbejde samt at indgå i et team, hvor vi er fælles om patienterne.
 

Løn- og ansættelsesforhold

Stillingen ønskes besat 1. januar 2024 eller efter aftale.

Arbejdstiden i ambulatoriet er i dagtimerne mandag-fredag.

Som nyansat sygeplejerske bliver du i øvrigt knyttet til et specifikt døgnafsnit, hvor du indgår i vagtarbejdet fredag, lørdag og søndag hver 6. uge. Vi sørger naturligvis for at klæde dig godt på til opgaven. Det sker i form af et individuelt intro­program, vidensdeling og sparring med kolleger. Og så sker det i form af løbende kompetenceudvikling med afsæt i dine erfaringer og behov.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
 

Har vi fanget din interesse?

Så send os din ansøgning via linket her på siden. Har du spørgsmål? Så tøv ikke med at ringe til ledende sygeplejerske Charlotte Bøttger 38643920 eller teamkoordinator Anna Nissen 24898149.

Du er også velkommen til at kigge forbi til en kop kaffe og en rundvisning.

Ansøgningsfristen er den 27. november 2023.

Vi ser frem til at læse din ansøgning og indkalder til samtaler løbende.
 

Vil du vide mere om arbejdspladsen?

Psykiatrisk Ambulatorium Frederiksberg-Vanløse, er en del af Psykiatrisk Center København, som er Danmarks største psykiatriske center. Centeret er vidtspændende og forskningsstærkt.

Optageområdet udgøres af store dele af København og Frederiksberg. Centeret har sengeafsnit, akutmodtagelse, 4 psykiatriske ambulatorier med mange FACT-teams, 3 OPUS-teams, affektivt ambulatorium og 2 psykoterapeutiske klinikker. I alt 14 matrikler.

Du kan finde flere informationer om Psykiatrisk Center København på vores hjemmeside www.psykiatri-kobenhavn.dk eller om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på www.psykiatri-regionh.dk/job-i-psykiatrien.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center København
  • Kontaktperson
    Charlotte Bøttger
  • Adresse
    Nimbusparken 24, 2000 Frederiksberg
  • Stillingstyper
    Ergoterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2024
  • Regionens jobnr.
    252763
  • Quick-nr.
    456209
  • Indrykningsdato
    14-11-2023
  • Ansøgningsfrist
    27-11-2023 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center København
  • Adresse
    Nimbusparken 24, 2000 Frederiksberg
  • Kontaktperson
    Charlotte Bøttger
  • Stillingstyper
    Ergoterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2024
  • Regionens jobnr.
    252763
  • Quick-nr.
    456209
  • Indrykningsdato
    14-11-2023
  • Ansøgningsfrist
    27-11-2023 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.