Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Dyrehavevej 48, 3400 Hillerød

Kære sygeplejerske! Vil du arbejde med både somatik og psykiatri i vores ældrepsykiatriske afsnit i Hillerød?

Har du lyst og mod på et spændende job på et åbent ældrepsykiatrisk døgnafsnit? Vil du arbejde med både somatik og psykiatri? Så bliv del af vores team af meget fagligt dygtige, engagerede og søde kollegaer.

 

Hvem er vi?
Vi arbejder med de meget komplekse problemstillinger, der følger med at have en psykisk sygdom - fortrinsvis depression kombineret med aldersbetingede somatiske lidelser.

Vi har plads til 16 patienter over 70 år og indlæggelsestiden er gennemsnitligt 25 dage.

 

Dit ansvarsområde og arbejdsopgaver
Din primære opgave vil være psykiatrisk sygepleje til ældre patienter. Vores patienter er oftest selvhjulpne, og vores hovedfokus er derfor psykiatri. Vi arbejder helhedsorienteret, med patienten og deres pårørende i centrum. Du vil derfor også få brug for at anvende dine somatiske kompetencer særligt i forhold til infektioner, smertebehandling, diabetes, kardiologi og respiratoriske problemstillinger. Dette gør hverdagen spændende, og giver dig mulighed for at udvikle dig bredt fagligt.

Dine observationer og samtaler med patienterne er meget vigtige og danner baggrund for deres behandlingsplan. Du har desuden medindflydelse og medansvar i forhold til dit arbejde, blandt andet i forhold til kontaktpersonsordningen, hvad der skal sættes fokus på og mulige forbedringer.

Vi arbejder både mono- og tværfagligt, og der er derfor altid mulighed for dialog og sparring med dine kollegaer.

Vi har aldrig overbelægning, vi prioriterer refleksion og faglig omhyggelighed og vi planlægger altid udskrivelse af patienterne i så god tid, at du får mulighed for at afslutte forløbet med patienten på en ordentlig måde.

 

Hos os får du

  • Individuelt tilrettelagt introduktion og oplæring, tilpasset dit erfaringsniveau og en erfaren mentor.
  • Ugentlig tværfaglig supervision ved psykolog og ugentlig undervisning i afsnittet.
  • Mulighed for at deltage i ”Godt på vej i psykiatrien” forløb for ansatte uden psykiatrisk erfaring.
  • Mulighed for efteruddannelse og tilbud om kurser inden for kognitiv adfærdsterapi og konflikthåndtering.
  • En leder og kollegaer der vægter en ordentlig omgangstone og et godt og trygt arbejdsmiljø.
  • Kollegaer der støtter hinanden i faglig udvikling.
  • En stabil personalegruppe bestående af en god blanding af kollegaer, der har været i afdelingen i mange år, og enkelte, der har været her i et par år.
  • Indflydelse på din vagtplan, eksempelvis om du vil arbejde hver anden eller tredje weekend.

 

Om dig

Vi forventer, at du:

  • er sygeplejerske med dansk autorisation
  • har lyst til at indgå i et godt arbejdsfællesskab
  • sætter patienten og deres pårørende i centrum.

 

Løn- og vilkår
Stillingen er en fast fuldstilling og er til besættelse snarest muligt.

Du ansættes i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og takstnævn og Dansk Sygeplejeråd.

Døgnafsnittet er døgndækket, og du vil derfor blive planlagt med blandede vagter i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale. 

 

Vil du vide mere?
Du er meget velkommen til at ringe eller komme forbi og se afsnittet. Vi bor på Dyrehavevej 48 i Hillerød. Kontakt oversygeplejerske Joan Søjberg Madsen på telefon 51 56 13 29, eller på mail: joan.soejberg@regionh.dk 

 

Søg stillingen
Send din ansøgning, CV og autorisation/eksamensbevis via linket på siden senest søndag den 10. december 2023.

Vi holder løbende samtaler.

Læs og hør mere om dine karrieremuligheder og Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien"

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center Nordsjælland
  • Kontaktperson
    Joan Søjberg Madsen
  • Adresse
    Dyrehavevej 48, 3400 Hillerød
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    252810
  • Quick-nr.
    456291
  • Indrykningsdato
    16-11-2023
  • Ansøgningsfrist
    10-12-2023 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center Nordsjælland
  • Adresse
    Dyrehavevej 48, 3400 Hillerød
  • Kontaktperson
    Joan Søjberg Madsen
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    252810
  • Quick-nr.
    456291
  • Indrykningsdato
    16-11-2023
  • Ansøgningsfrist
    10-12-2023 (udløbet)
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent til åbent afsnit 176, Psykiatrisk Center Glostrup

Psykiatrisk Center Glostrup  |  Nordstjernevej 41, 2600 glostrup
Sygeplejerske

Opslået
22-04-2025

Ansøgningsfrist
11-05-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Sygeplejerske søges til lukket ældrepsykiatrisk døgnafsnit

Psykiatrisk Center København  |  Nordre Fasanvej 57, 2000 Frederiksberg
Sygeplejerske

Opslået
25-04-2025

Ansøgningsfrist
15-05-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Er du sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent, og vil du gøre en forskel for retspsykiatriske patienter i et åbent afsnit, hvor den enkelte støttes i sin personlige udvikling på vej til udskrivelse?

Region Hovedstadens Psykiatri  |  Boserupvej 2, 4000 Roskilde
Sygeplejerske

Opslået
23-04-2025

Ansøgningsfrist
14-05-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Sygeplejerske: Vil du være med til at tilrettelægge og kvalitetssikre akutpsykiatrisk sygepleje?

Psykiatrisk Center København  |  Esther Ammundsens Vej 36, 2400 København NV
Sygeplejerske

Opslået
01-05-2025

Ansøgningsfrist
25-05-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Vi søger intensivsygeplejersker

Rigshospitalet, Blegdamsvej  |  Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Sygeplejerske

Opslået
08-04-2025

Ansøgningsfrist
13-06-2025