Region Hovedstaden
Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
Oversygeplejerske til Neurologisk Afdeling, Nordsjællands hospital
Oversygeplejerske til Neurologisk Afdeling, Nordsjællands hospital
Afdelingen søger en leder til vores integrerede ambulatorie, akut- og sengeafsnit. Du behøver ikke at have neurologisk erfaring, selvom det vil være en fordel. Det vigtigste er, at du er en anerkendende leder, som vi kan ”mærke”. En leder med et menneskeligt ansigt og et stort overblik.
I hverdagen arbejder du tæt sammen og deler opgaver med anden oversygeplejerske samt overterapeut. Opgaver og ansvarsområder tilrettelægges og fordeles med afsæt i de kompetencer hver især har. Samarbejdet understøttes yderligere af 4 ledende overlæger og 1 ledende lægesekretær. Sammen med Afdelingsledelsen udgør det ledergruppen i Neurologisk Afdeling.
Ønsket profil
Vi ønsker en oversygeplejerske med en stærk sygeplejefaglig profil, der har lyst til at være med til at understøtte et godt indlæggelsesforløb for patienterne, hvor deres individuelle behov prioriteres i balance med driftsøkonomiske rammer og personalemæssige hensyn.
Endvidere en engageret leder:
- der er synlig og har overblik i dagligdagen
- der anerkender, involverer og motiverer både erfarent og nyt personale
- der er optaget af at inddrage patient- og pårørende aktivt
- der bidrager og styrker det mono- og tværfaglige samarbejde, og som kan skabe følgeskab ved at være handlekraftig og samarbejdende med gode kommunikations- og formidlingsevner.
- der mestrer konflikthåndtering, ligeværdighed og ordentlighed og er i stand til at anskue udfordringer fra forskellige vinkler
- der er lederuddannet eller har anden ledelsesmæssig erfaring (fx projektledelse)
- der gerne har neurologisk indsigt/erfaring eller nysgerrig på specialet
Om stillingen
Som oversygeplejerske får du et delt ansvar med resten af ledergruppen for drift og økonomi i både ambulatorier, sengeafsnit og akutafsnittet. Som personaleleder får du ca. 45 henholdsvis sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter i direkte reference.
For at understøtte de opgaver, der følger med dette ledelsesspænd, er der ansat mange gode kræfter i afdelingen, der til dagligt varetager dele af de opgaver, du som oversygeplejerske får det overordnede ansvar for. Som eksempler herpå kan nævnes en vagtplanlægger, der tager ansvar for udarbejdelse af vagtplaner samt til dagligt dækker vagter ved fx sygdom. Sygeplejersker med specialfunktion indenfor subgrenene af specialet, der er ressourceperson for andre kollegaer. Kliniske sygeplejespecialister der flankerer udviklingsprojekter og understøtter kompetenceudvikling. En implementerings- og forbedringsspecialist der har overblik over kvalitetsindsatser, data og andre organisatoriske tiltag. Ved fælles hjælp skaber de balance i og hjælp til de mange opgaver, du som oversygeplejerske skal varetage.
Om afdelingen
På Neurologisk Afdeling behandler vi patienter med sygdomme og skader i centralnervesystemet, eksempelvis blodprop i hjernen, hjerneblødning, epilepsi, multipel sklerose, demens, bevægeforstyrrelser og kræft i hjernen.
Neurologisk afdeling har i alt 40 sengepladser fordelt på Afsnit for Apopleksi og Afsnit for Almen Neurologi. Derudover har vi 5 pladser i den Fælles Akutmodtagelse. Afdelingen har desuden en række ambulatorier, som gennem de sidste år er vokset i takt med en udvikling, hvor flere patienter ses ambulant fremfor at blive indlagt.
I 2026 forventer vi at slå dørene op til Nyt Hospital Nordsjælland. Vores organisation er i fuld gang med at forberede sig til indflytning på det nye hospital med et underliggende koncept, der på nogle områder udfordrer vores nuværende organisering og logistik omkring patientforløbene. I forlængelse heraf skal du have lyst til at blive en del af den proces, hvor eksisterende klinisk praksis skal nytænkes.
Ansættelsen
Stillingen er på 37 timer til besættelse pr. 1. februar 2024. Du vil referere til Chefsygeplejersken.
Hvis du har lyst til at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chefsygeplejerske Lene Vibe Høyer på lene.vibe.hoeyer.01@regionh.dk eller tlf. 23676887. Du er også meget velkommen til at komme forbi til en uforpligtende snak samt se og mærke afdelingen.
Ansøgningsfristen er mandag d. 11. december 2023 kl. 12.00. Ansøgning og CV sendes online via linket her på siden.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ledende personale på Sundhedskartellets område, indgået mellem Sundhedskartellets parter, herunder Dansk Sygeplejeråd.
Fakta
- Arbejdssted
Nordsjællands Hospital -
Kontaktperson
Lene Vibe Højer - Adresse
Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød - Stillingstyper
Ledende sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-02-2024 - Regionens jobnr.
252835 - Quick-nr.
456360 - Indrykningsdato
17-11-2023 -
Ansøgningsfrist
11-12-2023 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Nordsjællands Hospital - Adresse
Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød -
Kontaktperson
Lene Vibe Højer - Stillingstyper
Ledende sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-02-2024 - Regionens jobnr.
252835 - Quick-nr.
456360 - Indrykningsdato
17-11-2023 -
Ansøgningsfrist
11-12-2023 (udløbet)
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Visionær oversygeplejerske med bred klinisk operationserfaring søges, til Afdelingen for Bedøvelse, Operation og Intensiv Behandling på Gentofte Hospital
Gentofte Hospital | Gentofte Hospitalsvej 1, 2900 Hellerup
Ledende sygeplejerskeOpslået
05-05-2025Ansøgningsfrist
23-05-2025 -
Er du vores nye leder til afdelingens nye afsnit for uddannelse, udvikling og forskning?
Herlev og Gentofte hospital | Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev
Ledende sygeplejerskeOpslået
09-04-2025Ansøgningsfrist
16-05-2025 -
Afdeling for Blodsygdomme på Rigshospitalet søger en oversygeplejerske med stærke ledelseskompetencer og kommunikative evner
Rigshospitalet, Blegdamsvej | Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Ledende sygeplejerskeOpslået
05-05-2025Ansøgningsfrist
19-05-2025 -
Assisterende oversygeplejerske til Hjerteafdelingens 3 akutte sengeafsnit på Bispebjerg Hospital
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital | Bispebjerg Bakke 23, 2400 København
Ledende sygeplejerskeOpslået
08-05-2025Ansøgningsfrist
16-06-2025 -
Oversygeplejerske til Psykiatrisk Center Ballerup
Psykiatrisk Center Ballerup | Maglevænget 38, 2750 Ballerup
Ledende sygeplejerskeOpslået
06-05-2025Ansøgningsfrist
20-05-2025