Social- og sundhedsassistent eller sygeplejerske søges til botilbuddet Danalien
Området for Kommunikation og SpecialpædagogikAktivitets- og Botilbud - CDH
Danalien
Er du uddannet social- og sundhedsassistent eller sygeplejerske og har du mod på at bringe dig selv i spil og indgå i tæt relation med borgerne, løse både pædagogiske og sundhedsfaglige opgaver, så har vi lige nu et meningsfuldt job til dig.
Som medarbejder på Danalien bliver du en del af et stærkt fællesskab, hvor høj faglighed, specialisering og løbende uddannelse betyder, at borgerne altid er i gode hænder. Vores fornemmeste opgave er at oversætte verden, så beboerne er trygge, hvilket er en opgave, der skaber tætte professionelle relationer.
Du får et grundigt opstartsforløb, og vi er flere på arbejde sammen, så der er altid mulighed for sparring hos en kollega.
Hverdagen og borgerne
Som social- og sundhedsassistent eller sygeplejerske hos os er din vigtigste opgave at hjælpe og støtte den enkelte borger. Samtidig skal du medvirke til at udvikle vores høje niveau af sundhedsfaglig dokumentation og praksis i forhold til sundhedsfaglige opgaver og til medicinhåndtering. Alle sundhedsfaglige opgaver udføres i overensstemmelse med de sundhedsfaglige instrukser.
I dagtimerne på hverdage vil du have mulighed for 1:1-kontakt med den enkelte borger og om aftenen og i weekender har du ansvaret for 2 eller 3 borgere, men uanset tidspunkt har du en stor relations- og kommunikationsopgave.
Når enkelte af vores borgere oplever usikkerhed, kan det komme til udtryk gennem ritualiseret adfærd, udadreagerende, selvskadende eller grænseoverskridende kommunikation - både fysisk og verbalt. Enkelte af vores borgere har brug for omfattende hjælp og nogle er kørestolsbrugere.
I dit arbejde vil alle opgaver have et pædagogisk sigte, hvor du inddrager den enkelte mest muligt. Dette gør sig også gældende i opgaver vedr. personlig pleje hvor bl.a. relations arbejde og sanseoplevelser er i højsædet.
Dokumentation er en stor del af vores hverdag både indenfor det pædagogiske og sundhedsfaglige felt.
De daglige gøremål tager den tid de tager, og du skal indstille dig på at sætte tempoet ned og ”bare være” i situationen, uden at skynde dig videre. Borgerne mærker tydeligt, hvis ikke vi er nærværende og til stede.
Du vil få nogle specifikke sundhedsfaglige opgaver, eksempelvis et særligt ansvar for medicin, samt kontakt til praktiserende læger og behandling af indrapporterede Utilsigtede hændelser. Opgaver som vi i et samarbejde tilrettelægger, når du starter. Det betyder også at du har dage, hvor du har timer kun til sundhedsfaglige opgaver.
Bliver du ansat hos os, er der plads til at være ny. Der vil i alle vagter altid være kollegaer at sparre med, og vi planlægger altid ”følvagter”, hvor du får lejlighed til at se, hvordan dagene forløber og hvordan dine kollegaer arbejder med borgerne. Herudover får du i løbet af kort tid en uges intro-kursus, hvor du bliver klædt godt på til opgaven. Bl.a. får du mulighed for at opleve og mærke et sansetab på egen krop, medicinhåndtering, konflikthåndtering, tegnsprogkursus mv.
Om dig
Vi leder efter en ny kollega, der kan nikke ja til flest mulige af nedenstående kvalifikationer og kompetencer:
- Du er uddannet social- og sundhedsassistent eller sygeplejerske
- Du arbejder systematisk og har et godt overblik
- Du ønsker at være en del af et professionelt kommunikativt miljø, hvor der anvendes tegnsprog, taktilt tegnsprog og/eller visuel kommunikation. Det er ikke en forudsætning at du kan det på forhånd, men at du har lyst til at lære
- Du skal turde bringe dig selv fagligt i spil i forhold til dine kollegaer og borgerne – hvor du bidrager til det tværfaglige samarbejde
- Du har mod på at stå i situationer, hvor der kan forekomme udadreagerende kommunikation - eller har mod på at lære dette
- Du er engageret, udadvendt og arbejder selvstændigt
- Du har gode samarbejdsevner og en positiv indstilling til de mange forskellige opgaver, sundhedsfaglige såvel som pædagogiske
- Du har kørekort
Om os
Danalien er et af Aktivitets- og Botilbud - CDH's tilbud til voksne med funktionsnedsættelsen medfødt døvblindhed. Vi fokuserer på døvblindheden som en specifik funktionsnedsættelse. Vi arbejder med taktil tilgængelighed og taktil kommunikation, som begge er essentielle for, at personer med medfødt døvblindhed skal have mulighed for at begribe både den verden, som omgiver dem og i kommunikationen med personerne omkring dem. Det er vores fornemmeste opgave at støtte borgerne i at mestre eget liv, samt skabe udvikling og trivsel for den enkelte. Vi er en gruppe med en rummelig kultur og et støttende sammenhold. Der er plads til faglig sparring og vi er aldrig for kedelige til et godt grin.
Læs mere om os her: Gør karriere (rn.dk).
Hvis du vil vide mere
Ønskes yderligere oplysninger er du velkommen til at skrive eller ringe til afdelingsleder Mette Nyholm Rosenkilde på mail: meny@rn.dk eller på tlf.: 20291697 mellem kl. 8.00-15.00 på hverdage.
Praktisk
Stillingen er på fuld tid. Dog er der mulighed for færre timer, hvis dette ønskes.
Der arbejdes i weekenden. Det er muligt at vælge mellem hver 2. eller hver 3. weekend. Dog vil man i hver 3. skulle arbejde i dobbeltvagt den ene dag.
Løn og ansættelsesvilkår
I henhold til gældende overenskomst. Vi forventer at afholde samtaler den 14. december 2023.
Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Specialsektoren - Adresse
Danalien 4, 9000 Aalborg -
Kontaktperson
Helena Moldt Gaardbo - Stillingstyper
Social- og sundhedsassistent - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-02-2024 - Regionens jobnr.
18821 - Quick-nr.
456364 - Indrykningsdato
17-11-2023 -
Ansøgningsfrist
07-12-2023 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×Andre job fra Region Nordjylland der minder om dette
-
Social - og sundhedsassistent søges til afdeling Kastanien Stuen, Tilbuddet for Komplekse Udviklingsforstyrrelser i Mariager...
Specialsektoren | Havndalvej 7-9, 9550 Mariager
Social- og sundhedsassistent & Social- og sundhedshjælperOpslået
22-11-2023Ansøgningsfrist
15-12-2023 -
Tilbudsmedarbejder til Tilbuddet for Særforanstaltninger
Specialsektoren | Havndalvej 7-9, 9550 Mariager
Social- og sundhedsassistent & Social- og sundhedshjælperOpslået
17-10-2023Ansøgningsfrist
31-12-2023 -
Pædagoger samt andre dygtige mennesker med socialfaglige og sundhedsfaglige baggrund, søges til Tilbud for Særforanstaltninger, Sødisbakke.
Specialsektoren | Havndalvej 7-9, 9550 Mariager
Social- og sundhedsassistent & Social- og sundhedshjælperOpslået
17-10-2023Ansøgningsfrist
31-12-2023 -
Pædagog, social- og sundhedsassistent og ergoterapeut til Sødisbakke
Specialsektoren | Havndalvej 7-9, 9550 Mariager
Social- og sundhedsassistentOpslået
04-12-2023Ansøgningsfrist
31-01-2024