Speciallæge til Akutafdelingen, Nordsjællands Hospital
Er du speciallæge i akutmedicin eller med et ønske om at blive det - så har vi en jobmulighed til dig! Nordsjællands Hospital er ikke overbelagt og alle vores sygeplejestillinger er fuldt besat i akutafdelingen - så det går faktisk godt!
– nu søger vi: en overlæge og en afdelingslæge til vores afdeling.
Vi udvider og tænker nyt
Om få år flytter vi i nye rammer på det nye Nordsjællands Hospital. Derfor er vi i gang med at skabe en større og stærkere Akutafdeling, som er hjertet på det nybyggede hospital. Vi prioriterer uddannelse af både læger og plejepersonale i arbejdet med at opnå gode patientforløb. Derfor søger vi dig, der vil være med til at udvikle specialet og sætte nye standarder for akutområdet. Vi er en egen afdeling i en velfungerende FAM på et akuthospital der ikke plages af overbelægning. Vi modtager, udreder og behandler i runde tal 150 patienter/døgn – den gennemsnitlige liggetid er 5 ½ time i akutafdelingen, hvilket lader sig gøre grundet et godt samarbejdsklima i FAM og velfungerende KBA og BDA.
I jobbet får du:
- mulighed for at få en massiv og bred erfaring
- Certificering i brug af bed side UL
- Mulighed for fokuseret kompetenceudvikling
- opkvalificering med henblik på opnåelse af speciallægeanerkendelse i akutmedicin eller videre opkvalificering
- tværfagligt samarbejde indenfor egen afdeling og på tværs af FAM
- chancen for, sammen med dine kolleger, at sætte retning for afdelingen
Afhængigt af kvalifikationer vil der være mulighed for lede og udvikle et ansvarsområde i afdelingen.
Vi ønsker, at du:
- er speciallæge i akutmedicin eller andet relevant speciale
- kan se dig selv udvikle det akutmedicinske speciale hos os og lære nyt
- er rollemodel og kulturskabende for uddannelseslæger
- trives i en travl afdeling, hvor der er fokus på opgaveløsning
- har en god portion pionerånd.
Hurtig lindring, klar diagnose og en plan for behandling
Akutafdelingen er hospitalets indgang for akutte patienter i Nordsjælland med 34 modtagepladser og en traumestue med 3 lejer.
I afdelingen har vi klare og solide arbejdsgange for patientens vej gennem afdelingen og et stærkt tværfagligt team, der står klar allerede ved modtagelsen. Vores ambition er at stille diagnosen, lave en behandlingsplan og udsige en prognose for patienten. Selvom vi tager imod mange patienter hver time i døgnet, gør vi os umage med at skabe rolige og gode forløb.
Stærk holdånd med plads til humor og rummelighed
Vores afdeling rummer en række faggrupper, der har arbejdet i årevis inden for akutmedicin. Den rummelighed, som får samarbejdet til at glide, dyrker vi, for selvom her er travlt, skal der være plads til humor og smil. Vores tætte samarbejde under intense rammer skaber stærke relationer, og det betyder, at mange tidligere kolleger er vendt tilbage til os igen – vi har derfor alle stillingerne i plejegruppen besat.
Vi glæder os til at høre fra dig
Udgangspunktet er en fuldtidsstilling med start den 1. marts 2024 eller efter aftale. I stillingen forventes du at kunne fungere som bagvagt. Vagten forløber fra 8-22 med tilkald fra hjemmet, og vagtforpligtigelsen sker i henhold til gældende overenskomst.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning og CV senest den 5. januar 2024. Når du sender din ansøgning, skal den indeholde en beskrivelse af kompetencer fordelt på de 7 lægeroller.
Vi afholder ansættelsessamtaler umiddelbart efter ansøgningsfristen er udløbet.
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Cheflæge Jesper Juul Larsen på tlf. 48296301 eller ved at skrive til jesper.juul.larsen@regionh.dk.
Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden, opfylde kravet til sprogkompetencer* i dansk. *Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis. Danskprøven skal bestås med minimum følgende karakterer: • mundtlig kommunikation med karakteren 10 • læseforståelse med karakteren 7 • skriftlig fremstilling med karakteren 7
Søg jobbet
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Nordsjællands Hospital - Adresse
Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød -
Kontaktperson
Jesper Juul Larsen
jesper.juul.larsen@regionh.dk
27291032 - Stillingstype
Afdelingslæge & Overlæge - Speciale
Akutmedicin & Almen medicin & Anæstesiologi & Intern Medicin & Intern medicin: Endokrinologi & Intern medicin: Gastroenterologi og hepatologi & Intern medicin: Geriatri & Intern medicin: Hæmatologi & Intern medicin: Infektionsmedicin & Intern medicin: Kardiologi & Intern medicin: Lungesygdomme & Intern medicin: Nefrologi & Intern medicin: Reumatologi & Kirurgi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-03-2024 - Regionens jobnr.
252843 - Quick-nr.
456375 - Indrykningsdato
18-11-2023 -
Ansøgningsfrist
05-01-2024
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Overlæge med interesse for calciummetaboliske lidelser og osteoporose til Endokrinologisk afsnit, Amager og Hvidovre Hospital
Hvidovre Hospital | Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre
Overlæge | Intern medicin: EndokrinologiOpslået
15-11-2023Ansøgningsfrist
10-12-2023 -
Clinical Professor of Infectious Diseases with Special Focus on Tick-borne Diseases
Rigshospitalet | Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Overlæge | Intern medicin: InfektionsmedicinOpslået
30-11-2023Ansøgningsfrist
02-01-2024 -
Afdelingslæge til Endokrinologisk afsnit, Amager og Hvidovre Hospital
Hvidovre Hospital | Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre
Afdelingslæge | Intern medicin: EndokrinologiOpslået
15-11-2023Ansøgningsfrist
10-12-2023 -
Speciallæge eller overlæge i lungemedicin søges til Medicinsk afdeling på Bornholms Hospital
Bornholms Hospital | Ullasvej 8, 3700 Rønne
Afdelingslæge & Overlæge | Intern medicin: LungesygdommeOpslået
28-11-2023Ansøgningsfrist
17-12-2023 -
Overlæge/afdelingslæge i Klinik for Lindrende Behandling, Afdeling for Kræftbehandling, Center for Kræft og Organsygdomme Rigshospitalet
Rigshospitalet, Blegdamsvej | Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Afdelingslæge & Overlæge | Almen medicin & Anæstesiologi & Intern medicin: Geriatri & Intern medicin: Hæmatologi & Kirurgi & Klinisk onkologi & PsykiatriOpslået
28-11-2023Ansøgningsfrist
10-12-2023