Region Syddanmark

Region Syddanmark

Beriderbakken 4, 7100 Vejle

Afdelingslæge Plastikkirurgi

Afdelingslæge til Plastikkirurgisk Afdeling, Odense Universitetshospital

med hovedtjeneste ved Plastikkirurgisk Sektion, Sygehus Lillebælt Vejle

Ledig til besættelse pr. 1. januar 2024 eller efter nærmere aftale.

Hovedtjenestested: Sygehus Lillebælt Vejle. Der vil være tjeneste på OUH i et omfang svarende til sektionens øvrige speciallæger.

Plastikkirurgisk Afdeling Z OUH er en dynamisk universitetsafdeling med stor set alle funktioner på basis-, regionalt og højtspecialiseret niveau. En del af afdelingens læger har hovedtjenestested på Organ- og Plastikkirurgisk afdeling, Sygehus Lillebælt Vejle, plastikkirurgisk sektion.

Den plastikkirurgiske afdeling ved Vejle sygehus er organiseret således, at Plastikkirurgisk Afdeling Z, OUH, har det lægefaglige ansvar og Organ- og Plastikkirurgisk Afdeling, Vejle Sygehus, har driftsansvaret. Sygehus Lillebælt Vejle er specialsygehus for kræft i den jyske del af Region Syddanmark. Den plastikkirurgiske afdeling ved Vejle Sygehus har jf. specialeplan for plastikkirurgi hovedfunktionsniveau i plastikkirurgi og som udefunktion fra OUH regionsfunktion inden for onkologisk plastikkirurgi med melanom og non-melanom hudkræft og rekonstruktiv brystkirurgi. Aktiviteten er næsten rent elektiv, og der er ikke plastikkirurgisk akutindtag i vagtperioden. Sektionen i Vejle er en velfungerende, selvstændig mindre enhed, hvor fokus er på et højt fagligt niveau i det kliniske arbejde og omkring kræftpatienter, og et godt læringsmiljø både i forhold til den enkelte læge og det samlede uddannelsesmiljø. Der er gode muligheder for forskning i afdelingen, hvor der aktuelt er et klinisk professorat samt 1 postdoc- og 1 PhD-forløb tilknyttet den plastikkirurgiske sektion. Sektionen har aktuelt 3 uddannelsesstillinger tilknyttet, 2 introduktionsstillinger og 1 hoveduddannelsesforløb årligt. Derudover består sektionen af 4 overlæger med hovedtjenestested i Vejle.

Vi søger en speciallæge i plastikkirurgi med interesse for rekonstruktiv og korrektiv brystkirurgi samt hudens kræftsygdomme, som kan bidrage til den faglige udvikling af afdelingen. MDT-konferencer og fælles beslutningstagning er velintegreret i den daglige drift i Vejle og ansøger forventes at tage aktiv del i det multidisciplinære samarbejde om patienterne. Herudover ønskes en ansøger med interesse for undervisning og uddannelse af kirurger, idet der forventes deltagelse i supervision og undervisning af læger i introduktions- og hoveduddannelsesforløb.

Der lægges vægt på gode samarbejdsevner.

Løn og ansættelsesvilkår iht. aftale mellem Danske Regioner og YL.

Ansøgningsfrist: 11. december 2023 kl. 12

Der vil blive holdt ansættelsessamtaler 15. december 2023 om eftermiddagen.

For yderligere informationer kontakt:

Mette Wanscher Kjærskov, Ledende overlæge, Plastikkirurgisk Afdeling, OUH, og Organ-og Plastikkirurgisk afdeling, Sygehus Lillebælt Vejle, tlf.: 79 40 56 42

Thomas Foged, konst. cheflæge, Plastikkirurgisk Afdeling, OUH Odense Universitetshospital, tlf. 29 82 28 91

Hans B. Rahr, cheflæge, Organ- og Plastikkirurgisk Afdeling, Sygehus Lillebælt Vejle, tlf. 79 40 56 03

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus
  • Kontaktperson
    Hans Rahr
  • Adresse
    Beriderbakken 4, 7100 Vejle
  • Stillingstype
    Afdelingslæge
  • Speciale
    Plastikkirurgi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2024
  • Regionens jobnr.
    227227
  • Quick-nr.
    456424
  • Indrykningsdato
    21-11-2023
  • Ansøgningsfrist
    11-12-2023 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus
  • Adresse
    Beriderbakken 4, 7100 Vejle
  • Kontaktperson
    Hans Rahr
  • Stillingstype
    Afdelingslæge
  • Speciale
    Plastikkirurgi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2024
  • Regionens jobnr.
    227227
  • Quick-nr.
    456424
  • Indrykningsdato
    21-11-2023
  • Ansøgningsfrist
    11-12-2023 (udløbet)
På baggrund af dette job