Region Syddanmark

Region Syddanmark

Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa

Kære social- og sundhedsassistent - brænder dit hjerte også for psykiatrien?

Kunne du tænke dig at blive en del af en arbejdsplads hvor fokus er på høj faglighed, du har stor indflydelse på egen arbejdsplan og du får kollegaer i verdensklasse?

Hvem er vi?

Afsnit 55 er en del af Psykiatrisk Afdeling Aabenraa. Vi modtager borgere med alle former for psykiske lidelser, hvor der aktuelt opleves en forværring i den psykiske tilstand. 

Afsnittet, vi arbejder i, er et integreret akut modtageafsnit med plads til 16 patienter. Afsnit 55 har ligeledes 4 sengepladser øremærket til længerevarende, intensive behandlingsforløb. 

Vi modtager patienter i aldersgruppen fra 18 år og op efter som er bosiddende i Aabenraa og Tønder kommuner. 


Vi arbejder indgående med at implementere nye forebyggende tiltag med henblik på at reducere tvang og hermed også at minimere antallet af bæltefikseringer.

Dette bl.a. gennem brug af  ’Safewards’ og ’Traume Bevidst Tilgang’. Vi ved, at den bedste pleje og behandling skabes frivilligt i fællesskab uden brug af tvang. Afdelingens pleje- og behandlingsgrundlag er relationsbehandling hvor vi gennem flere år har tilbudt medarbejderne muligheden for, at tage relationsbehandleruddannelse ligesom vi løbende fokuserer på relationens betydning ved afholdelse af relationskonferencer.

 

Om psykiatrisk afdeling Aabenraa

Afdelingen består af en fælles psykiatrisk akutmodtagelse, der modtager patienter på døgnbasis. Derudover er der 95 sengepladser fordelt på ældrepsykiatrisk sengeafsnit, 4 almenpsykiatriske sengeafsnit samt sengeafsnit for psykoterapi. 

I Haderslev, Sønderborg, Tønder og Aabenraa ligger afdelingens ambulante enheder. Endvidere er der et ældreambulatorium, demensklinik, oligofreniteam, OPUS, klinik for selvmordsforebyggelse samt psykoterapeutisk ambulatorium. 
Afdelingen arbejder med afsæt i Psykiatrisygehusets udviklingsplan og Den Syddanske Forbedringsmodel, hvor tavlemøder og datadrevet ledelse indgår. Vi arbejder ihærdigt med at få skabt en fælles behandlingskultur, få et målrettet fagligt løft, samt med rekruttering og fastholdelse af medarbejdere. Du kan læse mere om afdelingen på hjemmesiden  www.psykiatrienisyddanmark.dk


Vi forventer at du:

  • har interesse i det psykiatriske speciale samt er nysgerrig og engageret
  • har lyst til at arbejde med komplekse patientforløb
  • har lyst og evne til samarbejde og indgå i et tværfagligt team
  • er god til at skabe tillid og troværdighed i relationsarbejdet
  • er fleksibel og ansvarsbevidst i rollen som kontaktperson og kollega
  • er udviklingsorienteret, positiv og tænker i muligheder frem for begrænsninger



Vi tilbyder:

  • et spændende og afvekslende arbejdsområde med gode karrieremuligheder
  • grundig introduktion med mentorordning
  • dygtige og engagerede kollegaer, som brænder for at yde den bedst mulige sygepleje til patienterne
  • tværfaglig supervision og relationskonferencer ved psykolog
  • gode muligheder for uddannelse og kurser. Bl.a. relationsbehandler uddannelse og kognitiv grund og videreuddannelse, 
  • Videreuddannelse for social- og sundhedsassistenter
  • Verdens bedste kollegaer som værner om hinanden bl.a. via velintegreret skytsengle ordning.

Stillingen ønskes besat pr. 1. februar 2024 eller hurtigtst muligt.

Har du spørgsmål eller brug for yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Susanne Boetius på tlf.nr 40325780 eller email susanne.boetius@rsyd.dk eller TR for Social- og sundhedsassistenter Karina Nevad på Karina.Nevad@rsyd.dk

Løn i henhold til gældende overenskomst, herunder psykiatritillæg.

Oplysninger om psykiatrisygehuset fås på www.psykiatrienisyddanmark.dk



Ansøgningsfrist: 14. december 2023

Ansættelsessamtaler afholdes d. 20. december. 

Vi tager reference umiddelbart efter en evt. samtale. Dette dog kun efter aftale med ansøger. Medbring derfor kontaktoplysninger på reference (en tidligere leder) til samtalen eller skriv dem i din ansøgning.


Vi glæder os til at modtage din ansøgning  

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien i Region Syddanmark, Aabenraa
  • Kontaktperson
    susanne Boetius
  • Adresse
    Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2024
  • Regionens jobnr.
    227258
  • Quick-nr.
    456543
  • Indrykningsdato
    23-11-2023
  • Ansøgningsfrist
    14-12-2023 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien i Region Syddanmark, Aabenraa
  • Adresse
    Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa
  • Kontaktperson
    susanne Boetius
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2024
  • Regionens jobnr.
    227258
  • Quick-nr.
    456543
  • Indrykningsdato
    23-11-2023
  • Ansøgningsfrist
    14-12-2023 (udløbet)
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Syddanmark der minder om dette

Jobbet ligger i Region Syddanmark

Social og sundhedsassistent søges til Kirkevej Hus A

Uden for sygehuse - Region Syddanmark  |  Kirkevej 14, 5772 Kværndrup 5601
Social- og sundhedsassistent

Opslået
24-04-2025

Ansøgningsfrist
14-05-2025

Jobbet ligger i Region Syddanmark

Social- og sundhedsassistent søges til Ortopædkirurgisk afdeling, Sygehus Sønderjylland, Aabenraa

Sygehus Sønderjylland, Aabenraa  |  Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa
Social- og sundhedsassistent

Opslået
30-04-2025

Ansøgningsfrist
22-05-2025

Jobbet ligger i Region Syddanmark

Social- og Sundhedsassistent til Neurologi – Akut Speciale

OUH Odense Universitetshospital, Odense  |  J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 17, stuen, 5000 Odense C
Social- og sundhedsassistent

Opslået
07-05-2025

Ansøgningsfrist
25-05-2025

Jobbet ligger i Region Syddanmark

Socialpsykiatri om natten? Vågen natmedarbejder til Syrenparken, et socialpsykiatrisk botilbud

Sociale- og Socialpsykiatriske tilbud  |  Syrenvej 18, 7080 Børkop
Social- og sundhedsassistent

Opslået
05-05-2025

Ansøgningsfrist
19-05-2025

Jobbet ligger i Region Syddanmark

Social- og sundhedsassistent søges til attraktiv stilling på Retspsykiatrisk Rehabiliteringsafsnit P5 i Middelfart

Psykiatrien i Region Syddanmark, Middelfart  |  Østre Hougvej 70, 5500 Middelfart
Social- og sundhedsassistent

Opslået
05-05-2025

Ansøgningsfrist
22-05-2025