Region Hovedstaden
Esther Ammundsens Vej 36, 2400 København NV
Reservelæger til introduktionsstillinger og læger til uklassificerede reservelægestillinger på Psykiatrisk Center København
Har du interesse for psykiatri, og ønsker du at være en del af Danmarks største psykiatriske center? Så kan du blive vores nye kollega og en del af videreudviklingen af fremtidens psykiatri!
Vi søger dygtige reservelæger med interesse for psykiatri til Psykiatrisk Center København (PCK).
Vi har introduktionsstillinger ledige til besættelse pr. 1. marts 2024 eller snarest muligt derefter.
Vi har desuden løbende lægestillinger ledige til besættelse på PCK. Udgangspunktet er 1 års ansættelse i en uklassificeret reservelægestilling.
Den uklassificerede reservelægestilling er oplagt til dig som overvejer psykiatri som speciale, og ønsker at stifte bekendtskab med psykiatri inden en evt. I-stilling, eller til dig som er en nyuddannet læge der ønsker at samle erfaring inden evt. KBU-start.
Læger som allerede har færdiggjort I-stilling, men som fx venter på H-stilling eller er i en anden situation, vil vi også meget gerne høre fra – og det gælder såvel psykiatri som andre specialer, fx almen medicin, neurologi, arbejdsmedicin, samfundsmedicin mv.
PCK´s sengeafsnit er beliggende på 3 matrikler: Bispebjerg Hospital (Afdeling BBH), Frederiksberg Hospital (Afdeling FRH) samt Gentofte Hospital (Afdeling GeH). PCK har i slutningen af 2022 taget første etape af Ny Psykiatri Bispebjerg i brug, Ny Psykiatri Bispebjerg er et nyt moderne psykiatrihospital som samler flere af centerets sengeafsnit inkl. akutsøjlen.
Herudover har centeret en række almene og specialiserede ambulatorier.
De læger som kommer i betragtning til stillingerne vil være forankret på en af de 3 senge-matrikler. Stillingerne er, som udgangspunkt, med vagtforpligtigelse i forvagtslaget.
Vi tilbyder desuden, at læger i uklassificeret stilling på PCK kan blive tilknyttet et af centerets ambulatorier. Skriv gerne i ansøgningen hvis dette har interesse eller kontakt Cheflæge Birte Smidt direkte for mere information, om mulighederne for at arbejde i et af centerets ambulatorier (tlf. nr. 26 64 88 22 / mail: birte.smidt@regionh.dk)
Vi tilbyder
Grundet PCK´s størrelse er der mulighed for, at få et bredt og indgående kendskab til specialet psykiatri. PCK er kendetegnet ved høj faglighed og dygtige speciallæger. Det er et travlt center, med et højt patientflow, og der er mulighed for at få erfaring med alle diagnostiske grupper. Vi modtager og behandler voksne psykiatriske patienter inden for det almene psykiatriske område og har derudover ansvar for en række regions- og højt specialiserede funktioner (affektive lidelser, angst, OCD, somatiseringstilstande, sexologi, selvmordsforebyggelse, neuropsykiatri, ældrepsykiatri og militærpsykiatri). Udover en stor akutmodtagelse, et akut udgående psykiatrisk team, og flere akutte modtageafsnit – har centeret en række åbne, almene og intensive sengeafsnit, 4 psykiatriske ambulatorier, 1 stort nyt OPUS hus, opsøgende og udgående teams, et affektivt ambulatorium og 2 store psykoterapeutiske klinikker med pakkeforløb. Vi har et omfattende undervisningsprogram, og et intensivt læringsmiljø for læger på alle uddannelsesniveauer.
Via vores Psykoterapeutiske ambulatorier er der gode muligheder for at starte psykoterapeutisk grunduddannelse. Som I-læge deltager man i Region Hovedstadens fælles grunduddannelse i psykoterapi, og Psykiatrisk Center København afholder udgiften til I-kursus.
Forskning er højt prioriteret på PCK, og vi har mange stærke forskningsmiljøer. Forskning er en naturlig del af det at arbejde på PCK. Forskningen på PCK er blandt de førende i Danmark og gør sig bemærket internationalt. Der er rig mulighed for at deltage i forskning, og en ansættelse på PCK kan således skabe mulighed for deltagelse i forskningsprojekter, hvis det har interesse.
Som universitetsafdeling, varetager PCK undervisning af medicinstuderende og læger i postgraduate lægelige uddannelsesstillinger på alle niveauer.
Om Psykiatrisk Center København
PCK er Danmarks største psykiatriske afdeling med et optageområde på cirka 430.000 borgere dækkende Københavnerområderne Nordvest, Nørrebro, Østerbro, indre by, Frederiksberg og Vanløse.
Vi har Danmarks største psykiatriske forskningsenhed med mere end 100 forskere.
PCK har i alt cirka 1300 medarbejdere, har årligt cirka 5500 indlæggelser og 190.000 ambulante kontakter.
PCK er organisatorisk placeret i Region Hovedstadens Psykiatri, og geografisk placeret dels på Bispebjerg, Gentofte og Frederiksberg Hospitaler, samt i mindre enheder rundt omkring i optageområdet.
Centeret behandler affektive lidelser, skizofreni, andre psykoser, komplekse neuropsykiatriske lidelser samt personlighedsforstyrrelser.
Centeret har en række specialområder så som: Psykoterapi, angst, OCD, affektive lidelser, sexologi, neuropsykiatri, herunder psykiatrisk vurdering ved epilepsikirurgi og liaison, samt ældrepsykiatri og militærpsykiatri.
Centret rummer Kompetencecenter for Affektive lidelser og Kompetencecenter for Selvmordsforebyggelse.
Læs mere på www.psykiatri-regionh.dk og om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien".
Ansøgning
Ansøgningen bedes bilagt CV samt dokumentation for formelle (autorisationsbeviser) og faglige kompetencer. Løn og ansættelsesforhold er i overensstemmelse med gældende overenskomst.
Yderligere oplysninger om stillingerne kan fås ved henvendelse til:
Uddannelsesansvarlig Overlæge Thomas Kirkegaard (mail: Thomas.Kirkegaard@regionh.dk) eller Specialkonsulent Mads Wejrup (tlf.: 51 52 74 26 / mail: mads.wejrup@regionh.dk) eller Cheflæge Lone Baandrup (tlf.: 91 16 59 03 / mail: lone.baandrup@regionh.dk) eller Cheflæge Ulla Knorr /Tlf.: 27 64 66 68 / mail: ulla.knorr@regionh.dk).
Ansøgningsfristen er lørdag d. 16. december 2023.
Ansættelsessamtalerne vil finde sted tirsdag d. 19. december 2023 kl. 14.00 – 18.00, samt onsdag d. 20. december 2023 kl. 14.00 – 18.00.
Forud for eventuel ansættelse vil der blive indhentet referencer om tidligere ansættelsesforhold efter nærmere aftale med den enkelte ansøger.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
Sprogkrav
Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der ikke har en dansk uddannelse, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis. Danskprøven skal bestås med samme karakterkrav, som Sundhedsstyrelsen kræver af sundhedspersonale fra lande uden for EU, for at de kan få dansk autorisation.
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrisk Center København -
Kontaktperson
Mads Wejrup - Adresse
Esther Ammundsens Vej 36, 2400 København NV - Stillingstype
Introduktionsstilling, Læge, Reservelæge - Speciale
Psykiatri - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-03-2024 - Regionens jobnr.
252964 - Quick-nr.
456594 - Indrykningsdato
26-11-2023 -
Ansøgningsfrist
16-12-2023 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrisk Center København - Adresse
Esther Ammundsens Vej 36, 2400 København NV -
Kontaktperson
Mads Wejrup - Stillingstype
Introduktionsstilling & Læge & Reservelæge - Speciale
Psykiatri - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-03-2024 - Regionens jobnr.
252964 - Quick-nr.
456594 - Indrykningsdato
26-11-2023 -
Ansøgningsfrist
16-12-2023 (udløbet)
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Læge med interesse for kunstig intelligens og præcisions medicin søges til ph.d.-studie ved Copenhagen Research Centre for Biological and Precision Psychiatry ved Psykiatrisk Center København
Psykiatrisk Center København | Gentofte Hospitalsvej 19, 2900 Hellerup
Læge | PsykiatriOpslået
02-05-2025Ansøgningsfrist
13-07-2025 -
Læger til introduktionsstillinger på Psykiatrisk Center København
Psykiatrisk Center København | Esther Amundsensvej 36, 2400 København
Introduktionsstilling | PsykiatriOpslået
01-05-2025Ansøgningsfrist
25-05-2025 -
Forskning på Klinisk Biokemisk afd. - introduktionsstilling
Herlev og Gentofte hospital | Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev
Læge | Dermato venerologi & Almen medicin & Anæstesiologi & Intern medicin: Lungesygdomme & Intern Medicin & Intern medicin: Endokrinologi & Arbejdsmedicin & Intern medicin: Gastroenterologi og hepatologi & Intern medicin: Geriatri & Radiologi & Intern medicin: Hæmatologi & Gynækologi og obstetrik & Intern medicin: Infektionsmedicin & Intern medicin: Kardiologi & Intern medicin: Nefrologi & Intern medicin: Reumatologi & Karkirurgi & Klinisk biokemi & Klinisk farmakologi & klinisk fysiologi og nuklearmedicin & Klinisk genetik & Klinisk immunologi & Klinisk mikrobiologi & Klinisk onkologi & Neurologi & Patologisk anatomi & Cytologi & Plastikkirurgi & Psykiatri & Pædiatri & Samfundsmedicin & Thoraxkirurgi & Urologi & AkutmedicinOpslået
16-04-2025Ansøgningsfrist
12-05-2025 -
Overvejer du at blive speciallæge i psykiatri? Vi hjælper dig gerne på vej
Psykiatrisk Center Amager | Digevej 110, 2300 København S
Reservelæge | PsykiatriOpslået
02-05-2025Ansøgningsfrist
16-05-2025