Region Hovedstaden
Bispebjerg Bakke 23, 2400 København
Afdelingslæge - gastroenterologi/hepatologi, Bispebjerg Hospital
Bispebjerg Hospital, Abdominalcenter K, Gastroenterologi-Hepatologi
Vi har en ledig stilling som afdelingslæge og søger derfor en speciallæge i gastroenterologi/hepatologi. Stillingen er ledig til besættelse pr. 1. marts 2024 eller efter aftale.
Hvem er vi?
Abdominalcenter K på Bispebjerg Hospital er ét af fire akuthospitaler i Region Hovedstaden. I Abdominalcenter K varetager vi medicinsk gastroenterologi/hepatologi og akut og elektiv kirurgi. Vi dækker bredt gastroenterologi/hepatologi og har indenfor kirurgien hovedfunktion i behandling af kolorektalcancer og regionsfunktion i avancereret endoskopi, komplekse IBD-og analfistler samt giganthernier og parastomalhernier.
Vores optageområde dækker Område Byen med ca. 475.000 borgere og for udvalgte sygdomme Bornholm med ca. 43.000 borgere samt for rektumcancer Færøerne. I Abdominalcenter K’s gastromedicinske sektion har vi et sengeafsnit på 20 senge med 3 intermediære observationssenge og et tilknyttet daghospital med levercirroseklinik. Endvidere har vi et stort ambulatorium, som også huser hospitalets diagnostiske enhed. I kirurgisk sektion har vi et akut kirurgisk modtageafsnit, to stationære sengeafsnit samt et sammedagskirurgisk afsnit. Endvidere har vi en operationsgang med et akutleje og elektive operationsstuer, et kirurgisk ambulatorium og en stomiklinik. Fælles for medicinsk og kirurgisk sektion er et endoskopiafsnit med otte stuer og en forskningsenhed.
I Abdominalcenter K arbejder vi med at styrke samarbejdet mellem den medicinske og kirurgiske sektion med fælleskonferencer, og vi udvikler tværgående funktioner inden for diagnostik og behandling, f.eks. endoskopi og UL, som vi aktuelt har fokus på. Vi har endvidere en stor akut aktivitet med behandling af patienter med akut abdomen, gastrointestinal blødning, ileus, pankreatitis, akut proktologi, levercoma m.v. Den gastromedicinske sektion deltager aktuelt i en vagt i hospitalets medicinske modtageafsnit med fokus på gastromedicinske og intern medicinske problemstillinger.
Abdominalcenter K er organiseret med afsnitsledelse og uddelegerede ansvarsområder for speciallæger. Vi prioriterer transparens i ledelsen og beslutningsprocesserne og lægger vægt på at løse problemer tværfagligt og inddrage alle faggrupper. Vi har en stor uddannelsesforpligtelse for læger i hoveduddannelse, introduktionsstilling og KBU. Vi har desuden i Abdominalcenter K et velfungerende forskningsafsnit og udbygger i disse år forskning i IBD, NASH, kronisk pancreatit, tarmens microbiom m.m. Inden for den kirurgiske forskning er der bl.a. fokus på, kolorektal cancer, komplekse analfistler og akut pankreatitis.
Hvorfor skal du søge stillingen?
Vi søger en kollega som ønsker at arbejde i vores gastromedicinske sektion samt tage del i vagtarbejdet på hospitalet, som dels omfatter en 12-skiftet speciallægevagt til kl. 21 på hverdage og til kl. 18 i weekender, og dels omfatter deltagelse i den fællesmedicinske bagvagt (FMB) med tilstedeværelse. Foruden arbejdet i de gastromedicinske kernefunktioner, er et særligt fokusområde for stillingen at tage aktivt del i styrkelsen af den lægelige uddannelse i afdelingen som uddannelseskoordinerende afdelingslæge (UKAL) i samspil med vores velfungerende uddannelsesteam, som også består af en UAO og UKYL. Dette fokus bliver særligt vigtigt i den kommende tid, hvor vi implementerer en ’maveklynge’, som er et fælles kirurgisk-gastromedicinsk modtageafsnit i samarbejde med akutmodtagelsen, og hvor det gode samarbejde på tværs af de forskellige fagligheder bliver et væsentligt mål. Uddannelse og kompetenceudvikling af uddannelseslægerne i dette samarbejde bliver helt central for at nå dette mål. Vi ser derfor gerne at du er innovativ og foruden dette, vil bidrage til at udvikle gastromedicinen i afdelingen klinisk, men også også forskningsmæssigt.
Hvad tilbyder vi dig?
Et arbejde med dygtige kolleger i et godt fagligt og kollegialt arbejdsmiljø. Der er rige muligheder for at sætte sit præg på afdelingens faglige og organisatoriske udvikling og på sigt indgå i et lederudviklingsforløb. Vi gør en aktiv indsats for at støtte op om udviklings- og forskningsprojekter og stiller til de gode projekter et udsnit af ressourcer til rådighed, herunder mulighed for deltidsbaseret frikøb fra klinisk arbejde ligesom vi har en aktiv intern rekrutteringsstrategi og udvikling af ledelseskompetencer.
Vi tilbyder løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst, herunder tillæg for UKAL-funktion, samt evt. tillæg for kvalifikationer.
Yderligere information kan indhentes hos chefoverlæge, dr. med. et pharm. Lars Tue Sørensen (tlf. 20371844, mail. lars.tue.soerensen@regionh.dk)
Du kan læse mere om vores afdeling på https://www.bispebjerghospital.dk/afdelinger-og-klinikker/abdominalcenter-k/Sider/default.aspx
Du kan også se os fra en lidt anden side på vores Instagram-konto: k_paa_bjerget
Ansøgningsfrist: 10. december 2023
Fakta
- Arbejdssted
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital -
Kontaktperson
Lars Tue Sørensen - Adresse
Bispebjerg Bakke 23, 2400 København - Stillingstype
Afdelingslæge - Speciale
Intern medicin: Gastroenterologi og hepatologi & Intern medicin: Geriatri & Intern medicin: Hæmatologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-03-2024 - Regionens jobnr.
252974 - Quick-nr.
456606 - Indrykningsdato
27-11-2023 -
Ansøgningsfrist
10-12-2023 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital - Adresse
Bispebjerg Bakke 23, 2400 København -
Kontaktperson
Lars Tue Sørensen - Stillingstype
Afdelingslæge - Speciale
Intern medicin: Gastroenterologi og hepatologi & Intern medicin: Geriatri & Intern medicin: Hæmatologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-03-2024 - Regionens jobnr.
252974 - Quick-nr.
456606 - Indrykningsdato
27-11-2023 -
Ansøgningsfrist
10-12-2023 (udløbet)