Region Syddanmark

Region Syddanmark

Beriderbakken 4, 7100 Vejle

Overlæge i Sektor for Alloplastikkirurgi

Hvis du har særlig interesse for knæalloplastikkirurgi, og gerne vil være en del af en stor dynamisk udviklings- orienteret, forskningsaktiv og produktiv afdeling, så skal du læse dette opslag.

På Ortopædkirurgisk Afdeling, Vejle Sygehus har vi pr. 1. januar 2024 en stilling som overlæge til besættelse. Afdelingen har 2 alloplastikenheder for henholdsvis hofte- og knæalloplastik og det er en stilling i knæallo-plastikenheden, der er i opslag.

Du skal, udover at være speciallæge i ortopædkirurgi, have erfaring og specialistkompetence på regions-niveau indenfor såvel primær som revisonsknæalloplastikkirurgi. Der forventes erfaring med såvel mediale som laterale og patellofemorale delproteser.

Afdelingen er overordnet organiseret med én sektor for alloplastikkirurgi og én sektor for dagkirurgi. Sektor for Alloplastikkirurgi er internt opdelt i 2 enheder, som varetager henholdsvis knæalloplastik og hoftealloplastik. Sektor for Dagkirurgi indeholder subspecialerne skopisk knækirurgi, skulderkirurgi, idrætsmedicin samt en mindre enhed for traumatologi.

Sektor for Alloplastikkirurgi er aktuelt bemandet med 8 overlæger og 4 afdelingslæger med ansvar for specia-liseret knæ- og hoftealloplastikkirurgi. Afdelingen har indenfor alloplastikkirurgi særligt profileret sig gennem tilpassede patientforløb, brug af nyudviklede protesetyper - og herunder delproteser samt revisionsalloplastik- kirurgi.

Afdelingen er udviklingsorienteret og vil inden længe tage robotassisteret kirurgi i anvendelse. Kendskab til dette område vil derfor være en fordel. Du vil som overlæge, i samarbejde med de nuværende 12 speciallæger i alloplastikenheden, få fagligt ansvar indenfor knæalloplastik. Afdelingen leverer betydelige ressourcer til undervisning, forskning og supervision i alloplastikkirurgi i både national og international sammenhæng. Afdelingen bidrager således ved internationale kurser i operativ teknik, såvel som der er til-knyttet et center til databearbejdning og forskning.

Afdelingen har yngre kolleger i uddannelsesstillinger på flere niveauer og undervisning af yngre kolleger prioriteres højt. Du skal derfor være klar til at undervise såvel nyuddannede som mere erfarne yngre kolleger og interesse for uddannelse er et krav. Det forventes, at du aktivt deltager i den igangværende forskning med videreudvikling og dokumenteret optimering af behandlingsmetoder.  Forskningserfaring vil derfor være en fordel men ikke et krav.

Du indgår som overlæge i beredskabsvagt fra kl. 20-08 og varetager sammen med afdelingens øvrige speciallæger alle ugens dage en supervisorfunktion fra kl. 08-20.

Der refereres i øvrigt til funktionsbeskrivelsen, som kan læses her 

Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til den mellem Region Syddanmark og Foreningen af Speciallæger indgåede overenskomst for overlæger. Nærmere oplysninger om stillingerne kan fås ved henvendelse til cheflæge Per Wagner Kristensen, tlf. 2494 6563.

Samtaler afholdes torsdag den 21. december 2023.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus
  • Kontaktperson
    Helle Stavø
  • Adresse
    Beriderbakken 4, 7100 Vejle
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Ortopædisk kirurgi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    227278
  • Quick-nr.
    456695
  • Indrykningsdato
    29-11-2023
  • Ansøgningsfrist
    13-12-2023 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus
  • Adresse
    Beriderbakken 4, 7100 Vejle
  • Kontaktperson
    Helle Stavø
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Ortopædisk kirurgi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    227278
  • Quick-nr.
    456695
  • Indrykningsdato
    29-11-2023
  • Ansøgningsfrist
    13-12-2023 (udløbet)
På baggrund af dette job