Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Blegdamsvej 9, 2100 København Ø

Afdeling for Hjerne- og Nerveundersøgelser, Rigshospitalet – Glostrup søger neurofysiologiassistent/bioanalytiker

Afdeling for Hjerne- og Nerveundersøgelser, Rigshospitalet – Glostrup søger neurofysiologiassistent/bioanalytiker

I Afdeling for Hjerne- og Nerveundersøgelser, Rigshospitalet, er 2 stillinger som neurofysiologiassistent/bioanalytiker ledige til besættelse pr. 1.2.24 eller snarest derefter. De medarbejdere, vi søger, skal arbejde med neurofysiologiske undersøgelser – ikke søvnundersøgelser.

Stillingen er på 37 timer om ugen.  Arbejdstiden kan være med dagarbejdstid eller med arbejde i udvidet åbningstid og weekendvagter alt efter hvilke områder du ønsker at arbejde med og hvilken matrikel du ønsker at være tilknyttet.

Der vil være mulighed for at blive fast tilknyttet enten på Blegdamsvej eller Glostrup – eller du kan være tilknyttet begge matrikler, hvis det har interesse.

Afdeling for Hjerne- og Nerveundersøgelser på Rigshospitalet er landets største neurofysiologiske afdeling og modtager patienter fra hele Region Hovedstaden, ca. 1,8 mio. borgere. Der er ca. 110 ansatte på afdelingen. Afdelingens hovedafsnit er beliggende på Blegdamsvej- og Glostrup-matrikler. Medarbejderstaben består af professor, overlæger og afdelingslæger, neurofysiologiassistenter, bioanalytikere, sygeplejersker, sekretærer og ingeniører. Afdelingen har en stor uddannelsesforpligtelse i forhold til uddannelse af læger, bioanalytikerstuderende og neurofysiologiassistentelever.

Afdelingen er organiseret i fagsøjler hver med en ansvarlig overlæge:

  • Fagsøjle for EMG, ENG, EP og intraoperativ monitorering, ultralyd og small fiber-undersøgelser.
  • Fagsøjle for EEG, EMU og ICR.
  • Fagsøjle for udredning og behandling af søvnsygdomme (Dansk Center for Søvnsygdomme).

Vi har fagligt ansvarlige neurofysiologiassistenter/bioanalytikere og gruppen refererer til afdelingsneurofysiologiassistenterne på de respektive matrikler. Alle undersøgelser foregår i et tæt tværfagligt samarbejde og der er planlagt sparring/supervision, tværfaglige konferencer samt løbende undervisning.

Der er mulighed for at løse udvalgte opgaver hvis du har kompetencer/ønsker indenfor særlige felter. Dette aftales individuelt. Vi har stort fokus på kvalitetsarbejde og udvikler løbende vores teknikker og undersøgelser. Vi har også fokus på arbejdsmiljø og arbejder i fællesskab på strategi for fremtiden. Lige nu har vi fokus på arbejde med god feedback og at nedbringe støj og forstyrrelser.

Dine kvalifikationer

Du er uddannet neurofysiologiassistent/bioanalytiker. Dette er et krav. Ansøgere med godt kendskab til neurofysiologiske undersøgelsesmetoder prioriteres.

Om dig:

  • Du er god til at arbejde efter faglige standarder, vejledninger og instrukser.
  • Dit arbejde er præget af omhyggelighed og teknisk indsigt.
  • Du har gode samarbejdsevner.
  • Du er god til længerevarende patientkontakt.
  • Du kan håndtere at arbejde i en omskiftelig hverdag.
  • Du vil medvirke aktivt til udviklingen af vores afdeling.
  • Du vil påtage dig ansvar i det daglige arbejde.
  • Du er en glad og fleksibel person.

Vi kan tilbyde:

  • Grundig introduktion og oplæring.
  • Faglig og personlig udvikling.
  • Specialiseret afdeling med alsidige arbejdsopgaver.
  • Planlagt undervisning og konferencer samt temamøder om de forskellige undersøgelser.
  • Gode kolleger.
  • Rar omgangstone og godt arbejdsmiljø med mulighed for personlig og faglig udvikling.
  • En afvekslende hverdag.

Du kan finde flere oplysninger om Afdeling for Hjerne- og Nerveundersøgelser på Rigshospitalets hjemmeside www.rigshospitalet.dk.

Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst og principperne for lokal løndannelse.

 

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til afdelingsneurofysiologiassistent, Blegdamsvej-matrikel, Clare Atkins, tlf. 35453625 eller mobil 29111872 eller afdelingsneurofysiologiassistent Marianne Fløistrup, Glostrup-matrikel, tlf. 38632164/38634826.

Ansøgningsfrist: fredag d. 15.12.2023.

Ansøgning vedhæftet CV og dokumentation for uddannelse sendes via link.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej & Rigshospitalet, Glostrup
  • Kontaktperson
    Maria Pranov
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Stillingstype
    Neurofysiologiassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    253048
  • Quick-nr.
    456741
  • Indrykningsdato
    30-11-2023
  • Ansøgningsfrist
    15-12-2023 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej & Rigshospitalet, Glostrup
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Kontaktperson
    Maria Pranov
  • Stillingstype
    Neurofysiologiassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    253048
  • Quick-nr.
    456741
  • Indrykningsdato
    30-11-2023
  • Ansøgningsfrist
    15-12-2023 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.