Region Hovedstaden
Hans Bogbinders Allé 3, 1. sal, 2300 København S
Vi søger en primærbehandler til vores engagerede OPUS team på Amager!
Du bliver en del af OPUS Ambulatoriet, som har base i hjertet af Amager, og du vil blive en del af et fagligt kompetent team.
Vi søger dig, som er uddannet sygeplejerske, socialrådgiver, ergoterapeut, fysioterapeut eller psykolog. Du er erfaren, engageret og motiveret til at yde opsøgende og intensiv behandling for unge med psykoselidelser.
Hvem er vi?
OPUS er et ambulant behandlingstilbud til unge mellem 18-35 år med debuterende psykoselidelse. Behandlingen i OPUS tager udgangspunkt i en recovery-orienteret tilgang, hvor patienternes individuelle ønsker, mål og behov er omdrejningspunktet for behandlingen. Herudover er gruppebehandling, inddragelse af pårørende og samarbejde med relevante samarbejdspartnere, såvel interne som eksterne, en vigtig del af vores helhedsorienterede psykiatriske indsats.
OPUS-teamet består af socialrådgivere, psykologer, ergoterapeuter, sygeplejersker, fysioterapeut og psykomotorisk terapeut. Derudover er der ansat 3 speciallæger i psykiatri og 1 yngre læge, samt 1 sekretær og 1 afsnitsleder i ambulatoriet. Ledelsen af teamet udgøres af en afsnitsleder som er specialpsykolog og en afsnitsledende overlæge. Ambulatoriet er præget af stor aktivitet og engagement, hvor det tværfaglige samarbejde og faglig sparring er en central del af hverdagen. I dagligdagen er vi delt op i 2 mindre teams.
Hvad skal du arbejde med?
Du bliver ansvarlig for hele patientforløbet. Du vil have ansvar for ca. 12-14 patienter, der indgår i et helhedsorienteret behandlingsforløb i op til 2 år.
Som primærbehandler vil dine opgaver være, at:
- Varetage den terapeutiske behandling
- Vurdere behov for og effekt af medicinsk behandling i samråd med teamets læger
- Undervise patienter og pårørende i symptomer og mestringsstrategier, individuelt og i gruppe
- Klæde dine kolleger på i forhold til din aktuelle monofaglige viden, samt indhente viden om de andre fagområder hos dine kolleger
- Monofaglige opgaver alt efter faggruppe
Hvad kan vi tilbyde dig?
Du får en grundig oplæring i OPUS behandlingsprogrammet. Der vil være mulighed for faglig udvikling gennem fælles undervisning, temadage og supervision.
Vores trivsel anser vi for et centralt og fælles anliggende. Vi sætter pris på en let og uhøjtidelig tone, hvor vi respekterer hinandens forskelligheder, og et godt kollegialt sammenhold. Derudover er det vigtigt, at alle oplever at både arbejdsliv og privatliv kan forenes.
Hvad er vores forventninger til dig?
Du har en uddannelse som sygeplejerske, socialrådgiver, ergoterapeut, fysioterapeut eller psykolog, og du har psykiatrisk erfaring. Som primærbehandler er det vigtigt, at du har konkret og praktisk erfaring med det psykiatriske speciale og indgår med interesse, nærvær og respekt.
Du har forståelse for, hvad en psykisk lidelse kan gøre ved et ungt menneske med livet foran sig og hvordan det kan påvirke familien. Du er velfunderet i dit monofaglige speciale, så du kan navigere i et område i konstant forandring og samtidig bidrage ind i teamet med din monofaglige viden.
Desuden lægger vi vægt på, at du:
- Kan skabe en god relation til patienterne og facilitere en god samtale
- Trives i en hverdag hvor opgaverne er mangeartede, og ofte kræver både foranderlighed og skarp prioritering
- Motiveres af det tværfaglige samarbejde med naturlig inddragelse af hele teamets kompetencer
- Trives med selvstændigt arbejde og kan opsøge støtte og sparring hos ledelse og kolleger
Du forventes desuden at løse opgaver på tværs i organisationen, alt efter kvalifikationer og interesser.
Løn- og ansættelsesforhold
En fast stilling på 37 timer. Opstart 1. februar 2024.
Arbejdstiden i ambulatoriet er i dagtimerne mandag-fredag. Som nyansat sygeplejerske bliver du i øvrigt knyttet til et specifikt døgnafsnit, hvor du indgår i vagtarbejdet fredag, lørdag og søndag hver 6. uge. Vi sørger naturligvis for at klæde dig godt på til opgaven. Det sker i form af et individuelt introprogram, vidensdeling og sparring med kolleger. Og så sker det i form af løbende kompetenceudvikling med afsæt i dine erfaringer og behov.
Er du interesseret?
Send din ansøgning, CV og uddannelsesbevis via link senest d. 13.12.2023. Vær dog opmærksom på, at der afholdes samtaler løbende.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Vil du vide mere?
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afsnitsleder Sara Zacho Clausen på 30 18 31 06.
Vil du vide mere om Psykiatrisk Center Amager? Se med her.
Du kan også læse mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien".
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrisk Center Amager -
Kontaktperson
Sara Zacho Clausen - Adresse
Hans Bogbinders Allé 3, 1. sal, 2300 København S - Stillingstyper
Ergoterapeut - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-02-2024 - Regionens jobnr.
253065 - Quick-nr.
456783 - Indrykningsdato
30-11-2023 -
Ansøgningsfrist
13-12-2023 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrisk Center Amager - Adresse
Hans Bogbinders Allé 3, 1. sal, 2300 København S -
Kontaktperson
Sara Zacho Clausen - Stillingstyper
Ergoterapeut - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-02-2024 - Regionens jobnr.
253065 - Quick-nr.
456783 - Indrykningsdato
30-11-2023 -
Ansøgningsfrist
13-12-2023 (udløbet)
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Ergoterapeut søges til det medicinske område på Bispebjerg Hospital
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital | Bispebjerg Bakke 23, 2400 København
ErgoterapeutOpslået
08-01-2025Ansøgningsfrist
23-01-2025 -
Ergoterapeut søges som kontaktperson til meningsfuldt patientarbejde.
Psykiatrisk Center Ballerup | Maglevænget 16, 2750 Ballerup
ErgoterapeutOpslået
03-01-2025Ansøgningsfrist
23-01-2025 -
Synes du, at arbejdet med unge er spændende? Kunne du tænke dig at bidrage med dine kompetencer i et ungdomspsykiatrisk afsnit?
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden | Nordstjernevej 23, 2600 glostrup
ErgoterapeutOpslået
13-01-2025Ansøgningsfrist
26-01-2025 -
Ledende terapeut – Vil du sikre kvalitet, udvikling og sund personaleledelse i retspsykiatri og dobbeltdiagnosebehandling på Psykiatrisk Center Sct. Hans?
Psykiatrisk Center Sct. Hans, Roskilde | Boserupvej 2, 4000 Roskilde
Ergoterapeut & Ledende ergoterapeutOpslået
09-01-2025Ansøgningsfrist
23-01-2025 -
Ergoterapeut eller fysioterapeut! – Er du til retspsykiatri? Er du nysgerrig og søger du medindflydelse? Så læs med her – vi har brug for dig!
Psykiatrisk Center Sct. Hans, Roskilde | Boserupvej 2, 4000 Roskilde
ErgoterapeutOpslået
07-01-2025Ansøgningsfrist
21-01-2025