Region Hovedstaden
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Neuropsykolog til afdeling for Hjerne- og Nervekirurgi, Rigshospitalet
Neuropsykolog til Afdeling for Hjerne- og Nervekirurgi, Rigshospitalet
Afdeling for Hjerne- og Nervekirurgi søger neuropsykolog 32 timer ugentligt til 6 måneders barselsvikariat pr. 01.02.2024 eller efter aftale.
Om Afdeling for Hjerne- og Nervekirurgi
Vi udreder, behandler og følger patienter med neurokirurgiske sygdomme og varetager forskning og uddannelse på internationalt niveau. Vi samarbejder tæt med en lang række klinikker på Rigshospitalet, særligt neuroanæstesiologisk, neurofysiologisk, neurologisk og radiologisk klinik samt børneafdelingen. Endvidere har vi tæt samarbejde med de neurologiske afdelinger i Østdanmark og de øvrige danske neurokirurgiske afdelinger.
Afdeling for Hjerne- og Nervekirurgi råder over 32 stationære senge, 9 semiintensive senge samt en klinik. Afdelingen har årligt ca. 3.500 indlæggelser og gennemfører knap 3.500 operationer, hvor langt størstedelen er cerebrale, en mindre del perifer nervekirurgi. Derudover har afdelingen ambulant aktivitet med ca. 6.300 besøg årligt.
Ansvarsområde
Som neuropsykolog i Afdeling for Hjerne- og Nervekirurgi indgår du i et tæt samarbejde med afdelingsledelsen og onkologisk team, samt afdelingens andre personalegrupper.
Neuropsykologernes primære opgaver består i:
- Deltagelse i afdelingens team vedrørende vågenoperation med mapping, herunder præoperativ neuropsykologisk undersøgelse og forberedende samtale, peroperativ vurdering af fx sprog og motoriske funktioner, samt postoperativ opfølgning. Du skal således kunne befinde dig vel på en operationsstue, være i stand til at holde hovedet koldt i pressede situationer, kommunikere klart – med samtidig sans for at patienten er vågen, forholde dig umiddelbart til dine observationer og i tæt samarbejde med det øvrige personale bringe patienten bedst muligt gennem proceduren, både neuro-fagligt og menneskeligt.
- Neuropsykologiske udredninger af indlagte og ambulante patienter med henblik på diagnostik, evaluering og beskrivelse af genoptræningsbehov under og efter indlæggelse.
- Bidrage til udarbejdelse af genoptræningsplaner (GGOP) og evt. henvise til rehabilitering i andet regi.
- Undervisning af og sparring med de andre faggrupper i afdelingen, således at der generelt opnås større viden om neuropsykologiske problemstillinger, og hvordan disse håndteres.
Vi ønsker en neuropsykolog, der
- Er autoriseret
- Er specialist i klinisk neuropsykologi på voksenområdet
- Har erfaring fra hospitalsområdet, herunder ambulant såvel som sengeafsnit
- Har solidt kendskab til neuropsykologisk fokal-diagnostik
- Har solid erfaring med neuropsykologisk vurdering og testning af neurologiske patienter
- Har erfaring med undervisning og vejledning af andre faggruppe.
- Er selvstændig og energisk med lyst til at videreudvikle den neuropsykologiske funktion i samarbejde med afdelingens øvrige personale.
Vi tilbyder
- Afvekslende og udfordrende arbejdsopgaver i tværfaglig og inspirerende teamfunktion.
- Deltagelse i undervisning på afdelingen
- Rig mulighed for sparring med højt specialiserede tværfaglige kolleger på afdelingen
- Gode muligheder for påvirkning og udvikling af eget fagområde.
- Løn efter overenskomst og individuel forhandling.
Yderligere oplysninger
Kan indhentes hos cheflæge, dr. philos. Torstein Meling på tlf. 3545 1440.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Stillingen er omfattet af Rigshospitalets retningslinjer om indhentelse af børneattest.
Søg stillingen via nedenstående link
Ansøgningsfrist
Ansøgningen skal være os i hænde senest 18.12.2023.
Ansættelsessamtaler
Ansættelsessamtaler vil blive afholdt den 20.12.2023.
Fakta
- Arbejdssted
Rigshospitalet, Blegdamsvej -
Kontaktperson
Torstein Meling - Adresse
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø - Stillingstyper
Psykolog med specialfunktion - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Deltid over 21 timer - Ansættelsens start
01-02-2024 - Regionens jobnr.
253090 - Quick-nr.
456844 - Indrykningsdato
01-12-2023 -
Ansøgningsfrist
18-12-2023 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Rigshospitalet, Blegdamsvej - Adresse
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø -
Kontaktperson
Torstein Meling - Stillingstyper
Psykolog med specialfunktion - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Deltid over 21 timer - Ansættelsens start
01-02-2024 - Regionens jobnr.
253090 - Quick-nr.
456844 - Indrykningsdato
01-12-2023 -
Ansøgningsfrist
18-12-2023 (udløbet)