Region Syddanmark

Region Syddanmark

Sygehusvej 24, 6000 Kolding

Afdelingslægestilling Børne- og Ungeafdelingen, Kolding Sygehus - en del af Sygehus Lillebælt

Afdelingslægestilling Børne- og Ungeafdelingen, Kolding Sygehus - en del af Sygehus Lillebælt

 

En stilling som afdelingslæge med vægt på familieambulatoriefunktionen kombineret med socialpædiatri er ledig til besættelse på Børne- og Ungeafdelingen i Kolding pr. 1. februar 2024 eller efter aftale.

 

Vi søger en dygtig og engageret speciallæge i pædiatri med speciel interesse for og gerne erfaring med familieambulatoriefunktionen. Hvis du ikke har erfaringen, men har interessen for området, er vi parate til at uddanne dig i funktionen. Funktionen varetages i et tæt tværfagligt samarbejde. Vores psykolog indenfor området vil være en af de nærmeste samarbejdspartnere. Familieambulatoriedelen forventes at udgøre ca. 30% af arbejdstiden.

Vi forestiller os, at arbejdet inden for funktionen optimalt kan kombineres med fagområde inden for socialpædiatri. Funktionen vil også kunne kombineres med et andet fagområde.

 

Sammen med afdelingens andre læger får du mulighed for at:  

 

  • Varetage det lægelige arbejde med familieambulatoriet og et andet pædiatrisk fagområde
  • Være med til at præge den faglige og organisatoriske udvikling af områderne
  • Være med til at nytænke patientforløb med et patient- og familieinddragende og børne- og ungevenligt perspektiv
  • Være inspirator og forbillede for afdelingens øvrige medarbejdere både i forhold til faglig profil, og afdelingens værdier og kultur
  • Være med til at uddanne yngre kollegaer inden for pædiatrien
  • Løfte opgaver, der går på tværs af afdelingen
  • Vedligeholde et robust samarbejde de andre børne- og ungeafdelinger i regionen
  • Deltage i samarbejdet på regionalt og nationalt plan inden for familieambulatoriefunktionen og dit andet fagområde

 

Vores kerneopgave er at sikre, at børn og unge med sygdom oplever, at vores sundhedsfaglige indsats bidrager til, at de får det bedst mulige liv.

Det forudsætter høj faglighed, tværfaglighed, børne- og ungevenlig tilgang samt et godt arbejds-, uddannelses- og forskningsmiljø.

 

Børneafdelingen i Kolding er én af fire pædiatriske afdelinger i Region Syddanmark. Vi har 47 senge, hvoraf de 19 er neonatale. Vi har regionsfunktion i pædiatrisk gastroenterologi, neonatologi og funktionelle lidelser hos børn og unge.

Vi dækker det pædiatriske speciale bredt og har omkring 6.000 akutte kontakter og 3500 indlæggelser årligt. Heraf er ca. 700 indlæggelser på  neonatalafdelingen. Ambulatoriet er opdelt i specialambulatorier med ca. 16.000 årlige kontakter.

 

Forskning og uddannelse

  • Vi er stolte af vores gode forsknings- og uddannelsesmiljø, som vi vægter meget højt
  • Vi har en aktiv forskningsenhed med pt. én professor, to lektorer og 3 læger i post. doc. ansættelse.
  • Vi har tilknyttet ph.d. studerende, forskningsårsstuderende, og kandidatspecialestuderende, ofte med forskellig faglig baggrund.
  • Vi vægter et tværfagligt forskningsmiljø med inddragelse af alle personalegrupper. 
  • Vi varetager opgaven omkring den pædiatriske del af kandidatuddannelsen på medicin i Esbjerg.
  • Vi deltager i speciallægeuddannelsen i pædiatri, almen medicin og akutmedicin
  • Vi modtager studerende i klinik fra det Lægevidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet. Vi deltager også i uddannelsen af sygeplejestuderende, jordemoderstuderende og pædagogstuderende.

 

Vores lægelige bemanding består for tiden af 17 overlæger hvoraf de seks er ledende overlæger, 7 afdelingslæger, 5 læger i hoveduddannelsesstilling til pædiatri, 4 introduktionsreservelæger, 6 læger i hoveuddannelse til almen medicin og 1 uklassificeret reservelægelægestilling. Vi prioriterer et godt arbejdsmiljø og teamsamarbejdet meget højt.

Vi har et tæt samarbejde på tværs af alle faggrupper, som udover læger tæller sygeplejersker, sekretærer, psykologer, diætist, børne- og ungdomspsykiater, pædagoger, skolelærer og socialrådgivere. Vi har en stærk kultur og arbejder med børne- og Ungevenlig behandling.

 

Vagter

Vi har et todelt forvagts- og bagvagtslag, begge med tilstedeværelsesvagt. I vinterhalvåret går dagbagvagten til kl.18, og vi har to forvagter til kl. 18. Derudover er der en neonatal tilkaldevagt, samt en formaliseret beredskabsvagt. For- og bagvagtslaget dækker desuden en stuegangsfunktion i weekenden.

 

Løn og ansættelsesvilkår:

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst.
Nærmere oplysninger om stillingen og rekvirering af funktionsbeskrivelse kan fås ved henvendelse til cheflæge Thomas Houmann Petersen,

telefon 7636 2236, mail: Thomas.Houmann.Petersen1@rsyd.dk

I øvrigt henvises til http://www.sygehuslillebaelt.dk .

 

Ansøgningen:

Ansøger bedes forholde sig til De syv lægeroller som beskrevet af sundhedsstyrelsen og i videst muligt omfang dokumentere kvalifikationerne inden for disse roller.

 

Ansøgningen skal stiles til afdelingsledelsen og ønskes sendt elektronisk via nedenstående ansøgningslink ”Søg Stillingen”. Ansøgningsfristen er søndag den 17. december 2023. Der forventes at være ansættelsessamtaler i uge 51.

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Lillebælt, Kolding Sygehus
  • Kontaktperson
    Vicky Johansen
  • Adresse
    Sygehusvej 24, 6000 Kolding
  • Stillingstype
    Afdelingslæge
  • Speciale
    Pædiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2024
  • Regionens jobnr.
    227336
  • Quick-nr.
    456870
  • Indrykningsdato
    01-12-2023
  • Ansøgningsfrist
    17-12-2023 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Lillebælt, Kolding Sygehus
  • Adresse
    Sygehusvej 24, 6000 Kolding
  • Kontaktperson
    Vicky Johansen
  • Stillingstype
    Afdelingslæge
  • Speciale
    Pædiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2024
  • Regionens jobnr.
    227336
  • Quick-nr.
    456870
  • Indrykningsdato
    01-12-2023
  • Ansøgningsfrist
    17-12-2023 (udløbet)
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Syddanmark der minder om dette

Jobbet ligger i Region Syddanmark

Speciallægestilling i Børne- og Ungeafdelingen, Kolding Sygehus - en del af Sygehus Lillebælt

Sygehus Lillebælt, Kolding Sygehus  |  Sygehusvej 24, 6000 Kolding
Afdelingslæge  |  Pædiatri

Opslået
05-05-2025

Ansøgningsfrist
23-05-2025

Jobbet ligger i Region Syddanmark

H.C. Andersen Børne-og Ungehospital, OUH Odense Universitetshospital søger en afdelingslæge inden for børneonkologi

OUH Odense Universitetshospital, Odense  |  J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 60, 1. sal, 5000 Odense C
Afdelingslæge  |  Pædiatri

Opslået
25-04-2025

Ansøgningsfrist
11-05-2025