Region Hovedstaden
Herlev Ringvej 75, 2730 Herlev
Er du social- og sundhedsassistent og vil du arbejde med akut og kirurgisk sygepleje? Så har vi jobbet til dig!
Det akutte sengeafsnit T119 i Afdeling for Led- og Knoglekirurgi søger en engageret social- og sundhedsassistent til vores afdeling, med lyst til at indgå i et fantastisk sammenhold.
Vi er en akut ortopædkirurgisk afdeling som modtager patienter døgnet rundt, og vi har et stort patientflow, med en alsidig og kompleks patientkategori.
Social- og sundhedsassistenter på vores afdeling arbejder selvstændigt indenfor rammerne af et team, hvor man har ansvar for stuegang, udskrivelser og medicin. Derfor har vi også fokus på en grundig oplæring, når man starter i afdelingen. Vi har et introduktionsprogram, som strækker sig over 6 uger. Du går udenfor normering i de første 6 uger, og du vil være i tæt samspil med vores kliniske specialister, sygeplejerske med specialfunktion og oversygeplejerske. Ud over dette, er det vigtig for afdelingen, at man som ansat hele tiden har mulighed for at udvikle sig, så en høj kvalitet og faglighed kan komme patienterne til gavn. Derfor har vi også fokus på undervisning i afdelingen og relevante kurser.
Om os:
Vi modtager patienter med alle former for frakturer, traumatiske pneumothorax og hoftefrakturer, samt patienter med multitraume. Vores aldersgruppe er fra 18 år og opover. Vores brede alders- og patientkategori medfører også, at en del af vores patienter har konkurrerende medicinske lidelser, hvilket stiller store krav til, at vi på afdelingen har et højt fagligt niveau. Det gør, at man får stor erfaring med både de ortopædkirurgiske og det medicinske områder.
Vi har et rigtig godt tværfagligt samarbejde med både fysioterapien, kirurger, geriatriske læger, tværsektorielle samarbejdspartnere, farmakonomer med flere.
Vi søger en ny kollega:
- Som har kendskab eller interesse indenfor den akutte sygepleje, ortopædkirurgien eller medicinske specialer.
- Vil arbejde med både nye og erfarne sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter.
- Har gode kommunikationsevner og brænder for tværfagligt samarbejde.
- Som aktivt medinddrager patienter og pårørende i pleje og behandling og dermed bidrager til sammenhængende forløb af høj kvalitet på tværs af sektorer.
- Har høj arbejdsmoral og en humoristisk sans.
Vi tilbyder en afdeling:
- Som værdsætter og prioriterer at vores patienter får en topkvalificeret pleje og behandling.
- Der stræber efter, at have et højt fagligt niveau, og hvor vi er entusiastiske og tør søge nye veje og udvikle os.
- Med et godt socialt arbejdsmiljø, med kollegaer som altid vil hinanden det bedste.
- Der giver en grundig introduktion og oplæring, som understøttes af et skemalagt introduktionsprogram for nyansatte.
- Som understøtter at medarbejderen har mulighed for at videreuddanne sig i bl.a. undervisning lokalt i afdelingen med interne/eksterne specialister.
- Der lytter til nye idéer og understøtter at nye tiltag kan afprøves.
- Der understøtter udviklingen af dine faglige og personlige kompetencer, og hvor vi yder lønbaserede kompetencetillæg.
- Som sidst men ikke mindst, også kan prale med en divers patientkategori, smuk udsigt og en synlig ledelse.
Stillingen er i blandede vagter på 28-37 timer ugentlig, evt. mulighed for fast aften- eller nattevagt, med arbejdsweekend hver 3. weekend, eller hver 2. hvis man ønsker det. Stillingen vil være fra 1. februar eller efter aftale. Man har stor indflydelse på egen vagtplan, da vi arbejder med ønskeplan.
Sidste ansøgningsfrist er søndag den 17. december 2023, og der afholdes samtaler den 19. og 21. december 2023.
Vil du høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte konst. oversygeplejerske Guro Ø. H. Mikkelsen på telefonnummer 38 68 98 22.
Fakta
- Arbejdssted
Herlev Hospital -
Kontaktperson
Guro Mikkelsen - Adresse
Herlev Ringvej 75, 2730 Herlev - Stillingstyper
Social- og sundhedsassistent - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-02-2024 - Regionens jobnr.
253110 - Quick-nr.
456888 - Indrykningsdato
04-12-2023 -
Ansøgningsfrist
17-12-2023 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Herlev Hospital - Adresse
Herlev Ringvej 75, 2730 Herlev -
Kontaktperson
Guro Mikkelsen - Stillingstyper
Social- og sundhedsassistent - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-02-2024 - Regionens jobnr.
253110 - Quick-nr.
456888 - Indrykningsdato
04-12-2023 -
Ansøgningsfrist
17-12-2023 (udløbet)
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Kom med på holdet – og udvikl dig som social- og sundhedsassistent i neurologien
Nordsjællands Hospital | Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
Social- og sundhedsassistentOpslået
22-09-2026Ansøgningsfrist
23-10-2026 -
Relationsmedarbejdere til socialpsykiatrisk botilbud i kombineret dag- og aftenstilling
Den Sociale Virksomhed | Københavnsvej 33, 3400 Hillerød
Social- og sundhedsassistentOpslået
29-09-2026Ansøgningsfrist
16-10-2026 -
Genopslag: Sygeplejerske/SOSU søges til komplekst speciale, godt fællesskab og et trygt onboarding program
Rigshospitalet, Blegdamsvej | Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Social- og sundhedsassistentOpslået
28-09-2026Ansøgningsfrist
23-10-2026 -
Dygtig social- og sundhedsassistent til Ældresygdomme, sengeafsnit 1
Herlev Hospital | Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev
Social- og sundhedsassistentOpslået
16-09-2026Ansøgningsfrist
10-10-2026 -
Bliv social- og sundhedsassistent på specialafsnit for hjerneskader og gør en forskel, der mærkes
Rigshospitalet | Valdemar Hansens Vej 1-26, 2600 Glostrup
Social- og sundhedsassistentOpslået
05-10-2026Ansøgningsfrist
21-10-2026