Region Sjælland

Filadelfia

Kolonivej 1, 4293 Dianalund

Speciallæge i psykiatri søges til Epilepsihospitalet Filadelfia

Har kognitiv psykoterapi i tæt tværfagligt samarbejde din interesse, så har vi et unikt afsnit med psykoterapeutisk behandling for psykiatrisk comorbiditet i forbindelse med epilepsi og PNES.

Vagtfri stilling med fast ferie jul, påske, og sommer. Mulighed for hjemmearbejde eller nedsat tid.

Vi søger en speciallæge i psykiatri med interesse for liaisonpsykiatri og erfaring i kognitiv psykoterapi til ansættelse som overlæge eller som speciallægekonsulent. Stillingen ønskes besat pr 1.3.2024 eller snarest derefter.

Speciallægen varetager psykiatrisk undersøgelse og behandling af voksne epilepsipatienter med psykiatrisk comorbiditet eller med psykogene non-epileptiske anfald (PNES) samt patienter under udredning mhp epilepsikirurgi. Speciallægen er knyttet til Afdeling for Voksne med Epilepsi, som har 10 neurologiske speciallæger.

Speciallægen vil være fagligt ansvarlig for behandlerteamet i Psykoterapeutisk Afsnit i et tæt samarbejde med sundhedsfaglig leder i afsnittet. Psykoterapeutisk Afsnit tilbyder 4 ugers individuelt, struktureret kognitivt forløb i miljøterapeutiske rammer. Patienterne er døgnindlagt og sendes på orlov i weekenderne. Der er 8 sengepladser.

Epilepsihospitalet er en selvejende institution, som modtager patienter fra hele landet og omfatter foruden neurologisk afdeling en pædiatrisk afdeling, en afdeling for parakliniske undersøgelser bestående af neurofysiologisk afdeling med 4 EMU-pladser, et biokemisk laboratorium samt et afsnit for epilepsigenetik.

Epilepsihospitalet har højtspecialiserede funktioner, som omfatter ketogen diæt, epilepsikirurgi, primær justering af nervus vagus stimulation samt psykosocial udredning og rehabilitering af invaliderende epilepsi med ledsagende psykologiske, sociale samt arbejdsmæssige problemer.

Afdelingen har ingen reservelæger, og speciallægerne har derfor det fulde ansvar for de indlagte patienter. Stillingen er vagtfri. Ferie i forbindelse med nedlukning af Epilepsihospitalet i juleugen, påsken og sommerferie uge 29-31.

Epilepsihospitalet har et dynamisk forskningsmiljø med 3 professorer, 4 kliniske lektorer og   publicerer mere end 50 ”peer reviewed” artikler pr år.  

Vi lægger vægt på, at du har følgende faglige og personlige kompetencer med dig ved ansættelsen:

- interesse i liaisonpsykiatri og erfaring i kognitiv adfærdsterapi

- værdsætte og understøtte åbenhed, respekt og tillid

- fokus på faglig udvikling, vidensdeling og kvalitetsforbedring

- gode samarbejdsevner

 Søger du job hos os, kan vi tilbyde

  • et ambitiøst afsnit med fokus på faglig udvikling
  • mulighed for realisering af videnskabelige ambitioner
  • mulighed for personlig og faglig udvikling
  • tværfagligt samarbejde på højt fagligt niveau
  • relevante kurser og konferencer
  • fast ferie i forbindelse med lukning i påsken, mellem jul og nytår og 3 uger i skolernes sommerferie.
  • en attraktiv arbejdsplads beliggende i naturskønne omgivelser i Dianalund

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til sundhedsfaglig direktør, Mads Ravnborg, tlf 20865447, maher@filadelfia.dk.

Løn- og ansættelsesvilkår På www.filadelfia.dk findes stillings- og funktionsbeskrivelsen og andre relevante oplysninger om hospitalet. Løn følger gældende overenskomst indgået imellem FAS og Danske Regioner

Vi ser gerne, at du søger online via www.filadelfia.dk.

Ansøgningsfrist er d. 16. januar 2024. Der afholdes ansættelsessamtaler d. 25. januar kl. 14-16.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Filadelfia
  • Kontaktperson
    HR HR
  • Adresse
    Kolonivej 1, 4293 Dianalund
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Psykiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2024
  • Regionens jobnr.
    000691
  • Quick-nr.
    456996
  • Indrykningsdato
    05-12-2023
  • Ansøgningsfrist
    16-01-2024 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Filadelfia
  • Adresse
    Kolonivej 1, 4293 Dianalund
  • Kontaktperson
    HR HR
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Psykiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2024
  • Regionens jobnr.
    000691
  • Quick-nr.
    456996
  • Indrykningsdato
    05-12-2023
  • Ansøgningsfrist
    16-01-2024 (udløbet)
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Sjælland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Sjælland

Consultant / Specialist Psychiatrist - Forensic Psychiatric Outpatient Clinic, Slagelse

Psykiatrien  |  Fælledvej 6, 4200 Slagelse
Læge & Overlæge & Afdelingslæge  |  Psykiatri

Opslået
28-02-2025

Ansøgningsfrist
20-06-2025