Region Sjælland
Ingemannsvej 30, 4200 Slagelse
Speciallæge i endokrinologi, kardiologi eller intern medicin/almen medicin søges til stuegangsfunktionen på Hormon- og hjerteafsnittet, Medicin 2, NSR sygehuse
Vil du være med til at sætte dit præg på et stort kardiologisk og endokrinologisk sengeafsnit på Slagelse Sygehus? Kan du identificere dig med vores strategisk fokus ”Sammen er vi bedst” og værdierne ordentlighed, ansvarlighed og faglighed?
Så har du nu en unik mulighed for at komme med på holdet. Vi søger en speciallæge, som vil indgå i et team, hvor aktiv og positiv udvikling er i fokus tværfagligt.
Værdierne ordentlighed, ansvarlighed og faglighed anser vi som grundværdier i samarbejdet med vores patienter, kollegaer og eksterne samarbejdspartnere. Værdierne er sammen med kontinuerlig udvikling af de kardiologiske og endokrinologiske specialer vores fokus både i vores daglige arbejde og i udviklingen af vores langtidsstrategi.
Vores mål er – for kardiologien - at blive de bedste til at behandle det, som de fleste fejler og vi satser på at være førende indenfor non-invasiv billeddiagnostik, en afdeling hvor patienterne føler sig trygge både faglig og medmenneskeligt.
For endokrinologien er vores mål, at vi på et meget højt fagligt niveau, kan håndtere komplekse patientforløb med flere diagnoser, herunder psykiatriske og multisyge patienter.
Vi har et aktivt forskningsmiljø særligt inden for kardiovaskulær sygdom ved diabetes, hvor der vil være mulighed for deltagelse. Inden for de sidste år har vi produceret forskning på højt internationalt niveau (MR af hjerte ved type 2 diabetes) og hvor der er etableret samarbejde med kollegaer i Leeds og Leicester i England.
Hvem er vi?
Medicin 2 er en af de tre medicinske afdelinger på NSR sygehuse. I vores afdeling har vi endokrinologi og kardiologi, Trombose- og AK-Centret og Diagnostik Center. Vi har selvstændige ambulatorier for endokrinologi og for kardiologi på både Slagelse og Næstved matriklerne, mens Trombose- og AK-Centret og Diagnostik Center er beliggende i Næstved. Vores sengeafsnit er samlet under én afsnitsledelse og er beliggende i Slagelse.
Medicin 2 har samtidig, sammen med de øvrige medicinske afdelinger på NSR sygehuse, ansvaret for lægebemandingen på Akutafdelingens 1. sal, Medicinsk Akut Afsnit.
Du vil have hovedarbejdssted i Slagelse og din primære funktion vil være stuegangsgående læge primært på Hormon- og hjerteafsnittet, men enkelte dage også på Medicinsk Akut Afsnit.
Vi vil meget gerne prioritere forskning i afdelingen og der er derfor mulighed for forskningsansættelse. Der er ansat flere forskningssygeplejersker og ph.d. studerende i afdelingen. Afdelingen er meget forskningsaktiv indenfor diabetes og hjertesygdom, trombokardiologi og ekkokardiografi.
Som speciallæge i Medicin 2 får du mulighed for at medvirke til at skabe en kultur, hvor ordentlighed, ansvarlighed og faglighed for patienterne er i fokus. En kultur, hvor et stadigt inspirerende og motiverende arbejdsmiljø skal bidrage til at fastholde personale og øge trivslen.
I Medicin 2 arbejder vi i et respektfuldt og tillidsbaseret samarbejde på tværs af specialer og faggrupper, med vægt på kvalitet og høj faglighed.
De kardiologiske og endokrinologiske funktioner
Afdelingen har stor ambulant kardiologisk aktivitet med i alt ca. 20.000 besøg om året fordelt på Slagelse og Næstved sygehuse. Afdelingen varetager al kardiologi på hovedfunktionsniveau. Vi har nyt udstyr til ekkokardiografi inkl. mulighed for 4D og TEE. Vi har udført Hjerte CT igennem mange år, og har implementeret klinisk Hjerte MR. Vi har hjertesvigts klinik og atrieflimren klinik, samt flere uddannede ekkoteknikere. Vi udfører de gængse undersøgelser indenfor arytmidiagnostik (holter og R-test) samt arbejdstest og døgnblodtryk.
Vores 48 senge har alle mulighed for telemetri og er beliggende i en ny og moderne sengebygning med enestuer. Der er aktuelt ca. 16 indlæggelser pr dag.
På sengeafsnittet er der primært indlagt kardiologiske patienter, men du vil også være en del af den endokrinologiske udredning og de opgaver der er forbundet hermed.
Dine dagfunktioner vil primært være stuegang på Hormon- og hjerteafsnittet eller i form af ambulatoriefunktion i bred forstand afhængig af erfaring og kvalifikationer. Afhængigt af dine kvalifikationer og hvis det ønskes, kan du indgå i vagtfunktion, bl.a. som Medicinsk Akut Bagvagt.
I vores Endokrinologiske ambulatorium følger vi patienter med diabetes (stor population af type 1 diabetes inklusive behandling med insulinpumper), osteoporose, thyreoideasygdomme, kalk- og binyresygdomme, samt andre endokrinologiske sygdomme. Vi udreder også for hypofysesygdomme, men den videre behandling varetages ved SUH i Køge.
Hvad kan vi tilbyde dig?
- Et udfordrende job på et højt fagligt niveau med særlig kompleksitet i patientforløbene
- Sammensætning af dine arbejdsfunktioner, hvor vi bl.a. tager udgangspunkt i dine faglige styrker og ønsker
- Gode muligheder for forskning
- Mulighed for ansvarsområder indenfor dine interesseområder
- En foranderlig, udfordrende og afvekslende arbejdsdag i et tværfagligt samarbejdsmiljø, hvor udvikling, åbenhed, ordentlighed og respekt for hinanden værdsættes højt
Vi forventer
- At du vil være med til at præge udviklingen af afdelingen; med høj faglighed, ordentlighed og engagement
- At du bidrager til godt tværfagligt samarbejde, hvor vi arbejder sammen om patientforløbene
- At du indgår i supervision og undervisning af yngre læger, medicinstuderende og sygeplejersker
- At du ser muligheder og er klar til at sætte handling bag
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem Danske Regioner og Special Læger.
En forudsætning for ansættelse ved hospitalet er i øvrigt, at der gives samtykke til indhentelse af børneattest.
Ansøgningsfrist: 14. januar 2024
Ansættelsessamtaler afholdes fredag den 19. januar 2024
Ansættelse: 1. marts 2024
Ansøgning struktureres omkring speciallægens 7 roller. Fagligt bedømmelsesskema udfyldes elektronisk i ansøgningsformularen i forbindelse med fremsendelse af ansøgningen. Ansøgning, CV og anden dokumentation uploades og fremsendes ligeledes elektronisk.
Har du lyst til at besøge os eller vil du vide mere om mulighederne, er du velkommen til at kontakte Cheflæge Suheil Andreas Salamon, tlf. 93 57 71 78, Ledende overlæge Eva Lerche-Black tlf. 61 79 05 68 eller Ledende overlæge Roman Sykulski tlf. 56 51 41 34.
Stillings- og funktionsbeskrivelse, samt skabelon til faglig bedømmelse ved ansættelse af overlæge:
StillingsogfunktionsbeskrivelseSpeciallgeHormonHjerteafsnitM2.pdf
Skabelontilfagligbedmmelsevedoverlgeansttelser.pdf
På Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse sætter vi en ære i at samarbejde på tværs af afdelinger, sygehuse, kommuner og praktiserende læger, fordi det gavner vores patienter. Derfor hedder vores strategi også "Sammen er vi bedst".
Vi har stor tillid til vores medarbejdere og tror på, at åbenhed og frihed skaber udvikling og nytænkning i dagligdagen, så der bliver kortere vej fra ord til handling.
Vi arbejder aktivt med bæredygtighed på flere planer. Både hvad angår miljø, men også omkring vores behandlingsforløb og arbejdsgange. Og kan vi gøre tingene smartere, gør vi det.
Vi lægger stor vægt på, at vores medarbejdere trives. Derfor har vi fokus på såvel tryghed og udviklingsmuligheder, balance mellem arbejde og fritid og en veltilrettelagt onboarding.
Alt det mener vi, er med til at skabe arbejdsglæde hos medarbejderne. En arbejdsglæde, der også er med til at skabe tryghed og tilfredshed hos dem, vi er her for - nemlig patienterne.
Fakta
- Arbejdssted
Slagelse Sygehus -
Kontaktperson
Suheil Salamon - Adresse
Ingemannsvej 30, 4200 Slagelse - Stillingstype
Læge, Overlæge, Specialeansvarlig overlæge - Speciale
Almen medicin & Intern Medicin & Intern medicin: Endokrinologi & Intern medicin: Kardiologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-03-2024 - Regionens jobnr.
031267 - Quick-nr.
457021 - Indrykningsdato
05-12-2023 -
Ansøgningsfrist
14-01-2024 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Slagelse Sygehus - Adresse
Ingemannsvej 30, 4200 Slagelse -
Kontaktperson
Suheil Salamon - Stillingstype
Læge & Overlæge & Specialeansvarlig overlæge - Speciale
Almen medicin & Intern Medicin & Intern medicin: Endokrinologi & Intern medicin: Kardiologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-03-2024 - Regionens jobnr.
031267 - Quick-nr.
457021 - Indrykningsdato
05-12-2023 -
Ansøgningsfrist
14-01-2024 (udløbet)
Andre job fra Region Sjælland der minder om dette
-
Overlæge til Kardiologisk Laboratorium, Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital, Roskilde | Sygehusvej 10, 4000 Roskilde
Læge | Intern medicin: KardiologiOpslået
22-11-2024Ansøgningsfrist
21-12-2024 -
Ledende overlæge til Kardiologisk Laboratorium, Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital, Roskilde | Sygehusvej 10, 4000 Roskilde
Overlæge | Intern medicin: KardiologiOpslået
22-11-2024Ansøgningsfrist
21-12-2024