Region Hovedstaden
Maglevænget 17, 2750 Ballerup
Er du psykolog og nysgerrig på om OPUS behandlingstilbuddet kunne være noget for dig?
Bliv en del af et tværfagligt OPUS- team fuld af engagerede sundhedsfolk, der sammen skaber gode behandlingsforløb for unge med en psykose eller psykoselignende symptomer.
Du bliver en del af OPUS Ballerup, der består af 2 tværfaglige behandlingsteam under samme tag og med fælles afsnitsleder. De to teams er etableret i en fast struktur med planlagte møder og en teamkoordinator i hvert team.
OPUS er et intensivt behandlingstilbud til unge mellem 18 – 35 år, som debuterer med lidelser indenfor psykose -/skizofrenispektret.
I behandlingstilbuddet indgår kognitiv adfærdsterapeutisk behandling med en recovery-orienteret tilgang, medicinsk behandling, social færdighedstræning (individuelt og i gruppe), psykoedukation, familiebehandling og hjælp til løsning af sociale, uddannelsesmæssige og arbejdsmæssige problemstillinger. Aktuelt arbejder vi også med tilbud til stemmehørere – både individuelt og i gruppe.
Lidt om jobbet og din hverdag
Du bliver tilknyttet et team som primærbehandler, hvor du får ansvar for en gruppe patienter. Dertil vil du med din faglige baggrund indgå i hele OPUS teamets øvrige behandlingstilbud.
Som primærbehandler følger du patienterne og deres familie igennem et 2-årigt forløb. Afhængigt af hvor i behandlingsforløbet patienterne befinder sig, vil dine arbejdsopgaver og behandlingsfokus variere.
Typisk vil et patientforløb forme sig som en introduktionsfase, hvor der arbejdes på at få en god relation til patienten og dennes netværk. Over de næste år vil arbejdet være en regelmæssig tæt kontakt til patienten samt gruppearbejde, hvorefter der i det sidste halve år i patientens OPUS forløb, vil blive arbejdet med en plan for en afslutning.
Som en del af OPUS kommer du til at samarbejde meget med kommunerne, da det har stor betydning for behandlingen, at der er styr på de basale ting på det sociale område – fx økonomi, bolig, job og uddannelse.
Derfor skal du blive en del af vores OPUS-team
- Du lærer patient og familie rigtig godt at kende og følger deres udvikling.
- Du får stor indflydelse på tilrettelæggelse af eget arbejde.
- Du bliver en del af et ambulatorium med stort fokus på et godt arbejdsmiljø. Vi kan godt lide at lave noget sammen - både fagligt og socialt. Vi har fx en personaleklub, der planlægger aktiviteter i form af alt fra musikquiz til escape room og sejltur.
- Der er regelmæssig undervisning og vi har fokus på den enkeltes mulighed for at dygtiggøre sig.
- Der er fast supervision i teamet hver anden uge samt møder og sparring med egen faggruppe.
- Du får et spændende arbejde med stort ansvar og indflydelse i et velfungerende og udviklingsorienteret specialafsnit.
Kvalifikationer
Vi søger en psykolog med psykiatrisk erfaring samt lyst og evne til at arbejde som primærbehandler.
Derudover ser vi gerne at vores nye kollega:
- Er engageret, fleksibel og har gode samarbejdsevner.
- Har kendskab til kognitiv teori og metode og kan arbejde indenfor den kognitive referenceramme.
- Erfaring med kognitiv testning
- Har erfaring, eller interesse i af foretage indledende samtaler og vurderinger ift. visitation til OPUS tilbud
- Kan varetage gruppebehandling
- Kan samarbejde med patientens netværk, pårørende herunder børn.
- Ønsker at bidrage til udvikling af psykiatrisk rehabilitering i OPUS.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer om ugen med tiltrædelse 1. marts 2024 eller efter aftale.
Du ansættes i henhold til overenskomst for akademikere ansat i regioner m.v.
Ambulatoriet har pt. åben mandag til fredag kl. 08.00-18.00. Din arbejdstid vil derfor primært ligge inden for dette tidsrum.
Nysgerrig?
Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at ringe til:
- Teamkoordinator og sygeplejerske Hanne Spiegelhauer på 23 74 28 37
- Teamkoordinator og socialrådgiver Maria Polo på 51 82 61 76
- Udviklingschef Ann Colleen Nielsen på 28 81 95 15
- chefpsykolog Kirsten Rosenkrantz Grage på 38 64 53 98
Er du klar til at søge stillingen, så følg linket her på siden, hvor CV, ansøgning, uddannelsesbevis og andre relevante dokumenter uploades. Ansøgningsfrist er d. 14. januar 2024.
Vi ser frem til at læse din ansøgning og forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 3.
Læs mere om Psykiatrisk Center Ballerup her eller læs og hør om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien".
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrisk Center Ballerup -
Kontaktperson
Ann Colleen Nielsen - Adresse
Maglevænget 17, 2750 Ballerup - Stillingstyper
Psykolog - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-03-2024 - Regionens jobnr.
253241 - Quick-nr.
457141 - Indrykningsdato
08-12-2023 -
Ansøgningsfrist
14-01-2024 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrisk Center Ballerup - Adresse
Maglevænget 17, 2750 Ballerup -
Kontaktperson
Ann Colleen Nielsen - Stillingstyper
Psykolog - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-03-2024 - Regionens jobnr.
253241 - Quick-nr.
457141 - Indrykningsdato
08-12-2023 -
Ansøgningsfrist
14-01-2024 (udløbet)
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Klinisk psykolog med flere års erfaring søges til Socialmedicinsk Klinik, Afdeling for Socialmedicin, Frederiksberg Hospital
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital | Nordre Fasanvej 57, 2000 Frederiksberg
PsykologOpslået
01-05-2025Ansøgningsfrist
30-05-2025 -
Psykolog eller psykoterapeut til teamkoordinator funktion på Psykoterapeutisk Klinik, Psykiatrisk Center København
Psykiatrisk Center København | Nannasgade 28, 2200 København n
PsykologOpslået
29-04-2025Ansøgningsfrist
23-05-2025 -
Neuropsykolog med erfaring eller interesse for børn- og ungeområdet søges til Afdeling for Hjerne- og Rygmarvsskader, Bodil Eskesen Centret
Rigshospitalet, Glostrup | Valdemar Hansens Vej 23, 2600 Glostrup
PsykologOpslået
30-04-2025Ansøgningsfrist
28-05-2025 -
Kontaktperson – social eller sundhedsfaglig med erfaring med familiearbejde til Forskningsenheden ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden | Carl Nielsens Allé 9C, 2100 København Ø
PsykologOpslået
22-04-2025Ansøgningsfrist
25-05-2025 -
Specialpsykolog til Ungdomspsykiatrisk Ambulatorium B195, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, afdeling Bispebjerg
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden | Bispebjerg Bakke 30, 2400 København NV
PsykologOpslået
28-04-2025Ansøgningsfrist
22-05-2025