Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Borgmester Ib Juuls Vej 1, Herlev 2730

Attraktiv stilling som oversygeplejerske i Afsnit for Lindrende Behandling - sengeafsnit og ambulatorium

Vi søger en ledende oversygeplejerske, der er fagligt engageret, vil et visionært tværfagligt samarbejde og medvirke til at udvikle den specialiserede palliation.

I Afsnit for Lindrende Behandling er vores fælles faglige indsats at lindre lidelse og understøtte livskvalitet for patient og pårørende, i et meningsfuldt liv trods livstruende sygdom. Hvert forløb tager udgangspunkt i patient og pårørendes behov.  Vores forståelse af lidelse og lindring tager udgangspunkt i fire dimensioner, nemlig fysisk, psykisk, socialt og eksistentielt.  Vi arbejder i tværfaglige teams og ser hinandens faglige kompetencer som en naturlig del af vores fælles fokus på lindring.  Vores tværfaglige teams består af følgende faggrupper: Sygeplejersker, læger, sekretærer, psykologer, socialrådgivere, ergoterapeut samt fysioterapeuter.

Vi har 150-170 patienter i vores ambulante funktion. Her følges patient og pårørende i hjemmet af det udkørende tværfaglige team. Ved behov for indlæggelse har vi mulighed for at indlægge patienten i vores sengeafdeling. Vores sengeafdeling med 6 pladser er beliggende sammen med ambulatoriet, og der er et tæt samarbejde mellem de to afsnit. Vi afholder dagligt fælles morgenmøde hvor alle faggrupper deltager. Der afholdes desuden tværfaglig supervision hver måned.

Vi har også et tæt samarbejde med både kommuner, praktiserende læger, hjemmesygeplejen samt andre hospitalsafdelinger og hospices. Samarbejdet er både omkring patientforløb med tilknytning til den specialiserede palliation men også understøttelse af den basale palliation.

Vi drives af at gentænke og udvikle fælles faglig praksis, således at vi kan tilbyde patient og pårørende den pleje og behandling, som netop de har behov for. Ledelsesopgaven kalder på fælles beslutningstagning, strategi og personaleledelse, der inkluderer alle faggrupper. Sygeplejefagligt vil du indgå i tæt samarbejde med afdelingens to kliniske sygeplejespecialister samt klinisk underviser og vejledere, der er ansvarlige for de studerendes kliniske uddannelse hos os

Vores kommende leder skal have lyst til, i et nært samarbejde med ledende overlæge, at stå i spidsen for udviklingen i den specialiserede palliation. Det gælder bl.a. de faglige kompetencer blandt alle faggrupper, kvalitetssikring og visioner for palliationen. Vi skal derudover støtte vores samarbejdspartnere i primær og sekundær sektor, så også fagligheden i den basale palliation udvikles. Det kræver vedholdenhed, energi og begejstring men også nysgerrighed, lydhørhed og gode samarbejdsevner at drive denne proces. Vi søger en leder der har mod og lyst til at udfordre den vanlige tænkning i sundhedsvæsnet og afprøve nye løsninger og former for samarbejde.

Lindrende behandling er organisatorisk en del af Afdeling for Nyresygdomme, som vi holder månedlige MDT-konferencer med, hvor flere faggrupper deltager.

Stillingen er på 37 timer til besættelse 01.3.2024. Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende DSR-overenskomst. Du er meget velkommen til at kontakte Chefsygeplejerske Lotte Grønning tlf. 3868 2871 eller ledende overlæge Bendikte Skøtt Frederiksen tlf. 3868 1984, hvis du har spørgsmål. Ansøgning og CV sendes online via linket her på siden. Ansøgningsfrist er den 18. januar 2024. Samtaler afholdes i uge 4.

 

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Herlev Hospital
  • Kontaktperson
    Lotte Grønning
  • Adresse
    Borgmester Ib Juuls Vej 1, Herlev 2730
  • Stillingstyper
    Ledende sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2024
  • Regionens jobnr.
    253243
  • Quick-nr.
    457144
  • Indrykningsdato
    08-12-2023
  • Ansøgningsfrist
    18-01-2024 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Herlev Hospital
  • Adresse
    Borgmester Ib Juuls Vej 1, Herlev 2730
  • Kontaktperson
    Lotte Grønning
  • Stillingstyper
    Ledende sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2024
  • Regionens jobnr.
    253243
  • Quick-nr.
    457144
  • Indrykningsdato
    08-12-2023
  • Ansøgningsfrist
    18-01-2024 (udløbet)
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Oversygeplejerske til Psykiatrisk Center Ballerup

Psykiatrisk Center Ballerup  |  Maglevænget 38, 2750 Ballerup
Ledende sygeplejerske

Opslået
06-05-2025

Ansøgningsfrist
20-05-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Er du vores nye leder til afdelingens nye afsnit for uddannelse, udvikling og forskning?

Herlev og Gentofte hospital  |  Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev
Ledende sygeplejerske

Opslået
09-04-2025

Ansøgningsfrist
16-05-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Afdeling for Blodsygdomme på Rigshospitalet søger en oversygeplejerske med stærke ledelseskompetencer og kommunikative evner

Rigshospitalet, Blegdamsvej  |  Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Ledende sygeplejerske

Opslået
05-05-2025

Ansøgningsfrist
19-05-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Visionær oversygeplejerske med bred klinisk operationserfaring søges, til Afdelingen for Bedøvelse, Operation og Intensiv Behandling på Gentofte Hospital

Gentofte Hospital  |  Gentofte Hospitalsvej 1, 2900 Hellerup
Ledende sygeplejerske

Opslået
05-05-2025

Ansøgningsfrist
23-05-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Oversygeplejerske der brænder for udvikling. Kan du med din åbne og tydelige ledelsesstil, se dig selv lede et velfunderet team på Ældrepsykiatrisk afsnit E1, Psykiatrisk Center Amager?

Psykiatrisk Center Amager  |  Digevej 110, 2300 København s
Ledende sygeplejerske

Opslået
30-04-2025

Ansøgningsfrist
26-05-2025