Region Midtjylland

Bedøvelse, Operation og Intensiv, Dagkirurgien

Sundvej 30, 8700 Horsens

Anæstesisygeplejerske til Dagkirurgien på Regionshospitalet Horsens

Så kom muligheden for dig der er anæstesisygeplejerske

Dagkirurgien på Regions Hospital Horsens mangler anæstesisygeplejerske til holdet og måske er det dig vi søger.

På Dagkirurgien på Regions Hospital Horsens tager vi hånd om hinanden og om vores patienter. Vi er en særdeles kompetent personaleflok, hvor mange af os har været i afsnittet i adskillige år. Vi arbejder med en høj faglighed og gør hver dag vores bedste for at vores patienter føler sig trygge og godt behandlet fra start til slut.

"I Dagkirurgien har vi et godt arbejdsmiljø hvor vi er sociale, kender hinanden og passer godt på hinanden" (Anæstesisygeplejerske Louise, Dagkirurgien)

I Dagkirurgien arbejder vi med et højt flow og det betyder at du som anæstesisygeplejerske får mulighed for at have mange anæstesier i løbet af dagen. Du får mulighed for at arbejde med voksne og børn ned til 2 år, ASA 1 til 3, generel anæstesi og sedation inden for det ortopædkirurgiske, det organkirurgiske og det gynækologiske speciale. Anæstesierne varierer fra simple til mere komplekse og derudover vil du opleve, at vi også gør brug af og forsker i brugen af nerveblokader. 

"Jeg elsker at komme på Dagkirurgien. Der er et stort flow så vi gør en forskel for mange patienter på daglig basis. Arbejdsmiljøet er virkelig godt og som kirurg mærker man holdånden – det er en fælles opgave" (ortopædkirurg Christoffer)

Som anæstesisygeplejerske i Dagkirurgien kommer du til at arbejde tæt sammen med afsnittets anæstesilæger og du vil i den forbindelse opleve stor og gensidig tryghed og respekt for hinanden. Dette kommer blandt andet til udtryk ved at du som anæstesisygeplejerske ved os har meget brede rammer at arbejde indenfor. Som anæstesisygeplejerske ved os vil du opleve at vi er åbne overfor nyt og gerne omsætter nye tiltag til afprøvning i praksis. Som anæstesisygeplejerske ved os får du også mulighed for at være en del af børneteamet, af simulationsgruppen, være vejleder og komme med input til eller stå for den ugentlige undervisning.

Hvis du som anæstesisygeplejerske foruden de elektive patienter også har et ønske om at arbejde med de akutte patienter kan vi også tilbyde denne mulighed. Dagkirurgien er en del af Bedøvelse, Operation og Intensiv og vi kan derfor tilbyde mulighed for at indgå i det akutte arbejde og beredskab via vores centrale operationsgang.   

Åbningstider, organisering mm finder du oplysninger om på vores hjemmeside Dagkirurgien Regionshospitalet Horsens - Regionshospitalet Horsens (regionshospitalet-horsens.dk)

Kom endelig og besøg os.
Hvis du er blevet nysgerrig på hvem vi er og ønsker at vide mere om os er du mere end velkommen til at kontakte oversygeplejerske Mia Normann på telefon 78 42 55 31

Der er også mulighed for at du kan komme på besøg, se afsnittet og snakke med en af vores anæstesisygeplejersker.    

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer, og løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området. Med henvisning til Lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.

Din ansøgning
Er du interesseret i stillingen, skal vi meget gerne have din ansøgning indeholdende autorisations ID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring senest den 1/6-2024. Ansættelsessamtaler afholdes løbende med ønsket om opstart pr. 1/3-2024 med mindre andet aftales. 

 

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Horsens
  • Kontaktperson
    Mia Veller Normann Christensen
    MIAVCH@rm.dk
    78425531
  • Adresse
    Sundvej 30, 8700 Horsens
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske med specialuddannelse
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2024
  • Regionens jobnr.
    53291
  • Quick-nr.
    457571
  • Indrykningsdato
    20-12-2023
  • Ansøgningsfrist
    01-06-2024


Søg jobbet
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Horsens
  • Adresse
    Sundvej 30, 8700 Horsens
  • Kontaktperson
    Mia Veller Normann Christensen
    MIAVCH@rm.dk
    78425531
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske med specialuddannelse
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2024
  • Regionens jobnr.
    53291
  • Quick-nr.
    457571
  • Indrykningsdato
    20-12-2023
  • Ansøgningsfrist
    01-06-2024

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Del jobbet "Anæstesisygeplejerske til Dagkirurgien på Regionshospitalet Horsens"

×

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.