Region Syddanmark
Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa
Ledende overlæge til Bedøvelse, Sygehus Sønderjylland, Sønderborg søges
Vi søger en overlæge med lyst til ledelse, fokus på opgaven og visioner for udvikling af operationsgangen i Sønderborg. En leder, der leder tværfagligt og som via både ord og handling får tingene til at ske.
Vi fokuserer på, at levere høj kvalitet og specialiseret behandling til vores patienter. Vi er dedikerede til, at sikre sammenhængende patientforløb og en høj faglighed i vores arbejde.
Bedøvelse og intensiv er lokaliseret på to matrikler, Sønderborg og Åbenrå.
Den består af tre afsnit med hver deres afsnitsledelse, hvor du nu kan blive en del af ledelsesgruppen:
- Bedøvelse Sønderborg: Ledende overlæge, Oversygeplejerske
- Bedøvelse og Operation, Åbenrå: Ledende overlæge, 2 Oversygeplejersker for hhv. anæstesi og operation.
- Intensiv, Sønderborg og Åbenrå: 2 Ledende overlæger, 2 Oversygeplejersker
Bedøvelse Sønderborg:
Sønderborg Sygehus udbygges og udvikles til specialesygehus med fokus på ambulante og dagkirurgiske forløb. Afsnittet for bedøvelse i Sønderborg foretager anæstesi til dagkirurgiske indgreb fra ortopædkirurgi, kirurgi, gynækologi øre-næse-hals og øjen, samt anæstesi til sygehusets center for Hofte- og Knæproteser.
Der er en stor dagkirurgisk fod, hånd og skulderkirurgisk aktivitet med overvejende regional anæstesi. Vi har høje kompetencer og stort volumen af ultralydsvejledte blok. Der foretages ca. 6000 anæstesier pr. år
Afdelingen Bedøvelse og Intensiv er i øvrigt kendetegnet ved:
At være en spændende afdeling beliggende i vandkantsbyerne Sønderborg og Åbenrå. Vi har fokus på et godt arbejdsmiljø, hvor vi hjælper hinanden og løser opgaven i flok. Dette understøttes af prioritering af opgaverne, arbejdstilrettelæggelse med fokus på uddannelse, undervisning og forskning. Derudover har vi ud over faglighed også fokus på de sociale kompetencer med tilhørende fælles sociale arrangementer (DHL-stafet, indiske aftner, lægemøder, sociale arrangementer, temaeftermiddage ect.)
Afdelingen har en professor ansat, Ph-d-studerende, post Doc og flere kollegaer i gang med forskning bredt inden for anæstesi og intensiv medicin. Sygehuset har et velfungerende Lærings-og Forskningshus med mulig bistand fra bl.a. statistiker, datamanager og øvrige forskningskonsulenter.
Vi fokuserer på uddannelse for alle faggrupper, både prægraduat, under uddannelse til specialist, såvel som post-graduat. Internt i afdelingen afholdes UL-kurser (FATE, FAST, LUS) på specialist niveau, simulationstræning (obstetrik, traumeteamtræning, HLR, neonatal området).
Vi har et stort optageområde med mange spændende patienter. Fordelt på de to matrikler leverer vi anæstesi til avanceret robot-kirurgi indenfor parenkymkirurgi og gynækologi. Anæstesi til obstetrik, øjensygdomme og en stor ortopædkirurgisk sektor. Der er velfungerende samarbejdspartnere og stor ekspertise i håndkirurgi, kardiologi og ØNH, hvor sidstnævnte giver mulighed for børneanæstesier.
Sygehuset i Åbenrå er akut sygehus: Her ydes service til FAM, fødeafdelingen, psykiatrisk afdeling, MR-scanninger, DC konverteringer, samt anæstesi til specialer som ortopædi, parenkymkirurgi, obstetrik, gynækologi, mammae og urologi. Der foretages ca. 7000 anæstesier pr. år. Intensivafdelingen i Åbenrå er nyindrettet og har 8 fuldt udstyrede intensive pladser i store lyse stuer.
Sygehuset har også to døgndækkede lægebiler tilknyttet, som bl.a. bemandes af læger fra afdelingen Der er således også mulighed for at tage præhospitale vagter.
Stillingen:
Den ledende overlæge indgår sammen med oversygeplejersken i den daglige ledelse af afsnittet i Sønderborg med reference til Afdelingsledelsen. Derudover er der et tæt samarbejde med afsnitsledelsen på Bedøvelse og Operation mhp. at skabe kvalitet og sammenhæng i patientforløbene og for medarbejderne, som for lægernes vedkommende arbejder på begge matrikler.
Afsnitsledelsen er i fællesskab ansvarlig for:
- Den daglige drift – i samarbejde med dagkirurgisk afsnit og specialerne
- Udvikling og uddannelse i afsnittet
- Arbejdsmiljø
- Kvalitet og patientsikkerhed
Den ledende overlæge indgår i det daglige kliniske arbejde, af hensyn til tilstedeværelse i dagtid indgår overlægen i vagten i begrænset omfang.
Arbejds- og vagtforhold;
Dagtjeneste på operationsgangen primært i Sønderborg
1 speciallæge i tilstedeværelsesvagt på operationsgangen Aabenraa i 7 skiftet 2 delt vagt
1 speciallæge i tilstedeværelsesvagt på intensivafsnittet i Aabenraa i 7 skiftet 2 delt vagt
1 speciallæge i tilstedeværelsesvagt på Sønderborg Sygehus (både intensiv og bedøvelse) i 7 skiftet vagt, som døgnvagt. Kan efter individuelle ønske varetages som todelt vagt.
1 Tilkaldevagt, som udgangspunkt til børn med vagt fra bolig.
Løn- og ansættelsesvilkår:
Overlægen ansættes i henhold til aftalen mellem Regionerne og Overlægeforeningen.
Den faglige bedømmelse vil ske på baggrund af ansøgerens oplysninger om egne kompetencer inden for de 7 lægeroller.
Den som indstilles til ansættelse skal inden endelig ansættelse aflevere børneatttest. Der vil blive indhentet reference.
Hvis du vil vide mere om Bedøvelse og Intensiv eller har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Cheflæge Christina Frøslev-Friis tlf. 79974005 Yderligere information om Bedøvelse og Intensiv og Sygehus Sønderjylland kan endvidere findes på www.sygehussonderjylland.dk.
Ansøgningsfrist den 28.2.24
Samtaler afholdes den 5.3.24
Tiltrædelse efter aftale.
Funktionsbeskrivelse kan ses her
Fakta
- Arbejdssted
Sygehus Sønderjylland -
Kontaktperson
Birthe Hinzel Thomsen - Adresse
Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa - Stillingstype
Overlæge - Speciale
Anæstesiologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
227584 - Quick-nr.
457769 - Indrykningsdato
22-12-2023 -
Ansøgningsfrist
28-02-2024 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Sygehus Sønderjylland - Adresse
Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa -
Kontaktperson
Birthe Hinzel Thomsen - Stillingstype
Overlæge - Speciale
Anæstesiologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
227584 - Quick-nr.
457769 - Indrykningsdato
22-12-2023 -
Ansøgningsfrist
28-02-2024 (udløbet)