Region Hovedstaden
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Cheflæge ved Afdeling for Plastikkirurgi, og Brandsårsbehandling, HovedOrtoCentret, Rigshospitalet
Vi søger en visionær, ambitiøs og innovativ cheflæge med stærke samarbejdsevner til Afdeling for Plastikkirurgi og Brandsårsbehandling pr. 1. marts 2024.
Cheflægen arbejder både på det strategiske, taktiske og operationelle niveau, herunder ledelse af den daglige drift i samarbejde med dygtige mellemledere og medarbejdere.
Du skal have modet og talentet til at løfte følgende opgaver:
- Lede højt specialiserede og dedikerede tværfaglige teams,
- Sikre gode patientforløb, der giver værdi for patienten, høj patientsikkerhed og -tilfredshed, samt opfyldelse af de politisk satte patientrettigheder og servicemål,
- Sikre smidigt samarbejde på tværs af afdelinger, specialer og faggrupper – internt i centret, på tværs af Rigshospitalet, i regionen og på tværs af sundhedsvæsenet i Danmark til gavn for den enkelte patient og det samlede sundhedsvæsen,
- Sikre et højt fagligt niveau for både behandling, uddannelse og forskning for alle afdelingens medarbejdere,
- Sikre samarbejde nationalt og internationalt med førende universiteter, industri, institutioner og organisationer med henblik på innovation og nye behandlinger samt understøttelse af den nødvendige diskussion af eventuelt ophør af behandlinger og forløb, der ikke er tilstrækkeligt evidens for,
- Sikre klare beslutningsveje samt handlerum og beslutningskraft i samarbejde med mellemledere og kolleger,
- Bidrage til fundraising til ovennævnte områder.
Afdelingen er landets største indenfor specialet og dækker alle aspekter af det plastikkirurgiske område, og har mange kritiske højt specialiserede funktioner.
Med baggrund i værdibaseret sundhed og ledelse ligger der fremadrettet en særlig opgave ift til yderligere samarbejde og integration mellem praksis, hospitaler og kommunale tilbud. Det er forventningen af cheflægen går forrest i styrkelse af patientforløbene på tværs af disse sektorer, herunder tager ansvar for den samlede population i såvel drift som udvikling.
Afdelingen har et samlet budget på knapt 90 millioner kr. og beskæftiger 130 ansatte. Der behandles omkring 8.500 patienter årligt hvoraf ca. 11 procent er børn. Der gennemføres årligt 18.000 ambulante besøg 5700 operationer.
Kvalifikationer
Vi forventer, at du:
- Er speciallæge i plastikkirurgi med en markant faglig profil, gerne særligt højtspecialiserede funktioner
- Kan dokumentere erfaring med ledelse i en kompleks organisation med mange samarbejdspartnere
- Har erfaring med ledelse af fagprofessionelle og ledelse i sundhedsvæsenet
- Har erfaring med driftsledelse og økonomistyring, herunder dokumenteret klinisk erfaring inden for specialet og allokering af rette ressourcer til dette
- Er god til at overskue tal og statistikker
- Har stor viden om, erfaring og blik for uddannelse og forskningens betydning for udvikling af såvel afdelingen, Rigshospitalet og det samlede sundhedsvæsen
- Hylder åbenhed, dialog og samarbejde til fællesskabets bedste
- Formår at prioritere og disponere på tværs af faggrupper og organisatoriske konstruktioner ud fra et samlet hele for at skabe gode løsninger.
Der lægges ligeledes vægt på, at du har stor ansvarlighed og gennemslagskraft, empati, er lydhør, kreativ og møder hverdagen med et smil.
Det er endvidere vigtigt, at du sætter den faglige og ledelsesmæssige ambition højt, at du kan begejstre og være forbillede i det daglige arbejde, herunder formår at skabe rammer, der udvikler og motiverer medarbejderne på tværs af faggrupper og organisatoriske enheder og således understøtter et godt tværfagligt arbejdsmiljø.
Der ønskes en ansøger der med en helhedsorienteret, nærværende og inddragende ledelsesstil, kan fastholde patienten i centrum i den nødvendige omstilling til værdibaseret sundhed og digitalisering, herunder at have fokus på at sikre en god kommunikation i patientforløbene og en struktur i afdelingen der understøtter dette.
Løn og ansættelsesforhold
Cheflægen refererer til Centerdirektøren. Løn- og ansættelsesvilkår efter aftale med den forhandlingsberettiget organisation.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Centerdirektør Martin Magelund Rasmussen, tlf. 2476 4925.
Ansøgningen skal være indsendt inden den 21. januar 2024.
Der forventes gennemført ansættelsessamtaler umiddelbart efter.
HovedOrtoCentret på Rigshospitalet
HovedOrtoCentret er Rigshospitalets største center med ca. 2200 medarbejdere. Centret har en bred og varieret opgaveportefølje med mange højt specialiserede funktioner. Centerets faglige fællesnævner er kirurgi med særlig fokus på kirurgi og traumebehandling. Der gennemføres årligt ca. 100.000 operative indgreb i centret på begge Rigshospitalets matrikler.
Centret rummer ud over Afdelingen for Plastikkirurgi og Brandsårsbehandling, Rigshospitalets Traumecenter der organisatorisk er placeret i Afdelingen for Bedøvelse, Operation og Traumecenter, Afdeling for Led- og Knoglekirurgi, Afdeling for Ergo- og Fysioterapi, Afdeling for Kæbekirurgi, og landets største afdelinger indenfor Øre-Næse-Halskirurgi og Audiologi, Reumatologi, Øjensygdomme samt Nordeuropas største tværfaglige Afdeling for Rygsygdomme.
Udover patientbehandling er uddannelse, forskning og innovation kerneopgaver for centret og Rigshospitalet.
Fakta
- Arbejdssted
Rigshospitalet, Blegdamsvej -
Kontaktperson
Martin Magelund Rasmussen - Adresse
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø - Stillingstype
Cheflæge - Speciale
Plastikkirurgi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-03-2024 - Regionens jobnr.
253565 - Quick-nr.
457771 - Indrykningsdato
22-12-2023 -
Ansøgningsfrist
21-01-2024 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Rigshospitalet, Blegdamsvej - Adresse
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø -
Kontaktperson
Martin Magelund Rasmussen - Stillingstype
Cheflæge - Speciale
Plastikkirurgi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-03-2024 - Regionens jobnr.
253565 - Quick-nr.
457771 - Indrykningsdato
22-12-2023 -
Ansøgningsfrist
21-01-2024 (udløbet)