Region Hovedstaden
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Sygeplejerske eller jordemoder søges til barselsafsnit 5033-34, I Afdeling for Gynækologi, Fertilitet og Fødsler på Rigshospitalet
Er du sygeplejerske eller jordemoder og brænder du for at arbejde i et højtspecialiseret afsnit, hvor samarbejdet med barselspatienter og deres partnere er i fokus, skal du læse videre
Barselsafsnit 5033/34 er et ud af tre barselsafsnit på Rigshospitalet. Vi modtager primært komplicerede barselspatienter, med kirurgiske og medicinske sygdomme, diabetes, præeklampsi, hjertesygdomme, stofskiftesygdomme eller komplikationer efter fødsel. Ligeledes kan det nyfødte barn også have behov for observation og pleje pga. gulsot, diabetes e.a.
Afsnittet har 24 barselspladser og herudover egen opvågningsfunktion med plads til tre patienter, der enten har født ved kejsersnit, eller har behov for særlig observation og behandling pga. fødselskomplikationer.
Personalet udgøres primært af sygeplejersker, herudover er der ansat jordemødre, social- og sundhedsassistenter og servicemedarbejdere. Afsnittet har også tilknyttet en tværgående ammevejleder samt kliniske sygeplejespecialister.
Hverdagen i afsnittet præges af akutte patienter og et stort patientflow og, der er ikke to dage der er ens. Vi har et godt, tværfagligt samarbejde med fødselslæger, læger fra andre specialer samt børnelæger fra Afdeling for intensiv behandling af nyfødte og mindre børn, da flere af vores patienter har deres nyfødte barn indlagt til neonatal pleje og behandling.
Vores kerneydelse omfatter basal barselspleje og ammeetablering, men også støtte til den nybagte mor og partner med familiedannelse i fokus samt observation af semi-intensive patienter. Vi tilbyder et spændende speciale, hvor den nybagte familie skal føle sig tryg og medinddrages i plejen og planlægningen af indlæggelsesforløbet og udskrivelsen. Det er derfor vigtigt, at du har lyst til at bidrage med et stort fagligt engagement og har fokus på dialog og medinddragelse af patient og partner.
Vi har i afdelingen en uformel tone, og et godt humør med højt til loftet, og vi har brug for alle medarbejderes ideer og bidrag til at få skabt et af landets bedste barselsafsnit.
Vi ønsker, at du:
- har lyst til at arbejde familiecentret, for at yde den bedste sygepleje til patienten og dennes familie
- er nysgerrig, fagligt engageret og har lyst til at lære nyt
- trives godt med mono- og tværfagligt samarbejde
- har specialeerfaring eller erfaring fra kirurgi, medicin eller opvågning
- evner at skabe tryghed for afdelingens patienter og deres partner
- kan arbejde selvstændigt, have flere bolde i luften og trives med en uforudsigelig arbejdsdag
- kan lide at arbejde med instrumentel sygepleje, såsom blodprøver, PVK-anlæggelse, KAD-anlæggelse, blærescanning etc.
I 2026 flytter fødselsområdet og herunder de tre barselsafsnit ind i den nye hospitalsbygning Mary Elizabeths Hospital - Riget for børn, unge og gravide, der vil danne rammen om fremtidens fødsler, behandlingen af syge børn, unge og deres familier på Rigshospitalet. Frem mod indflytningen arbejdes der tværfagligt med at skabe rammerne for dette ambitiøse og banebrydende hospital.
Vi tilbyder dig gode kollegaer, et planlagt og struktureret introduktionsprogram samt oplæring til specialet. Der er weekend vagt hver 2. weekend i 8 timers vagt eller hver 3. weekend i 12 timersvagt og på 6 uger planlægges ca. 10 -12 vagter.
Praktiske oplysninger:
Vi glæder os til at høre fra dig og har du lyst til at høre mere om stillingen og/eller afsnittet, kan du kontakte assisterende oversygeplejerske Nanna Wejs på tlf. 35458298 eller chefsygeplejerske Charlotte Strømberg på tlf. 3545 8476.
Du kan søge jobbet online ved at klikke på ”Send ansøgning”. Vedhæft din ansøgning og dit CV (i pdf- eller Word-format).
Ansøgningsfristen er torsdag d. 11. januar 2024
Ansættelsessamtaler afholdes tirsdag d. 16. januar 2024
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst.
Stillinger i Juliane Marie Centret er omfattet af bekendtgørelse om indhentelse af børneattest. Det er derfor en forudsætning for ansættelse, at du har blank børneattest. Centret indhenter børneattesten hos Rigspolitiet, efter samtykke fra ansøger.
Fakta
- Arbejdssted
Rigshospitalet -
Kontaktperson
Charlotte Strømberg - Adresse
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø - Stillingstyper
Jordemoder - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-03-2024 - Regionens jobnr.
253593 - Quick-nr.
457819 - Indrykningsdato
28-12-2023 -
Ansøgningsfrist
11-01-2024 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Rigshospitalet - Adresse
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø -
Kontaktperson
Charlotte Strømberg - Stillingstyper
Jordemoder - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-03-2024 - Regionens jobnr.
253593 - Quick-nr.
457819 - Indrykningsdato
28-12-2023 -
Ansøgningsfrist
11-01-2024 (udløbet)
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Jordemødre til fødegangen på Herlev Hospital
Herlev og Gentofte hospital | Borgmester Ib Juuls Vej 1, 2730 Herlev
JordemoderOpslået
23-12-2024Ansøgningsfrist
01-06-2025 -
Bliv jordemoder på Hvidovre Hospital
Hvidovre Hospital | Kettegård Alle 30, 2650 Hvidovre
JordemoderOpslået
11-04-2025Ansøgningsfrist
30-05-2025