Region Syddanmark
J.B. Winsløws Vej 4, Odense, Danmark, 5000 Odense C
Introstilling i Endokrinologisk Afdeling M, OUH Odense Universitetshospital
i perioden 1. marts 2024 til 28. februar 2025 (stilling 4202-08-01-i-01)
Vi søger en engageret og endokrinologisk interesseret introduktionslæge til start den 1. marts 2024 eller efter aftale. Stillingen løber i 12 måneder. I de første 4 måneder vil du arbejde på Steno Diabetes Center Odense (SDCO), mens du i de sidste 8 måneder vil arbejde på Endokrinologisk Afdeling M. Afd. M og SDCO har et nært samarbejde, og deler læger. Vagterne er jævnt fordelt over alle 12 måneders ansættelse. Du er formelt ansat ved Afd. M.
Dine arbejdsopgaver vil omfatte stuegang, ambulatorie-funktion og deltagelse i mellemvagten på FAM. I dit ambulante virke vil du starte på SDCO med at se ambulante diabetespatienter. På Afd. M starter du i 1-2 klinikker og introduceres gradvist til andre områder. Introduktionslæger starter typisk med at se overvægtige og bariatriske patienter, ernæringstruede patienter og patienter med hypertension. Herefter følger patienter med kalkforstyrrelser, osteoporose og thyroidea-sygdom samt hypofyse og binyresygdom.
Vagterne finder sted på Fælles Akut Modtagelse, FAM. Her kommer du til at have vagt med akutlæger og læger fra andre medicinske specialer. Der er tale om både dag- og aften-/nattevagter. Der er altid backup og mulighed for at konferere med speciallæger. Vagtarbejdet udgør omkring 40 % af den samlede arbejdstid og planlægges efter et 16 ugers rul, så der er god mulighed for at planlægge vagter ift. privatlivet.
Vi kan tilbyde
En ansættelse på dynamiske universitetsafdelinger, hvor fokus er på udvikling af specialet, uddannelse af yngre læger, forskning og arbejdsmiljø. Du får mulighed for at præge afdelingens patientbehandling, og du kommer til at deltage i den transformationsproces, som skal gøre afdelingen klar til at flytte ud i nye lokaliteter på Nyt OUH i årene 2025-2026.
Om afdelingen
Endokrinologisk Afdeling M varetager endokrinologisk udredning inden for mange subspecialer og behandling inden for alle specialiseringsniveauer. Herudover ses patienter i flere tilgrænsende subspecialer såsom hypertension, bariatri, anoreksi og porfyri. Endelig har afdelingen en stor klinik for kropsidentitet, hvor vi behandler transkønnede personer. SDCO behandler alle former for diabetes, herunder gravide diabetikere, diabetiske fodsår, fælles ambulatorier med andre specialer, patienter med diabetes teknologi, en udgående diabetesfunktion på OUH, mange udviklingsprojekter og forskning.
Aktuelt foregår den kliniske aktivitet i et døgnbemandet sengeafsnit på 8 senge med endokrinologiske / intern medicinske patienter, og et døgnbemandet ernæringsafsnit på 7 senge for patienter med anoreksi. Både SDCO og Afdeling M har mange ambulante patienter, og flere konsultationer afholdes som video-konsultationer.
Afdeling M har ansat 13 speciallæger, heraf 6 professorer, og omkring 10 reservelæger. Afdelingen har en høj videnskabelig aktivitet til understøttelse af de kliniske funktioner og et stort forskningslaboratorium. Afdelingens speciallæger publicerer årligt omkring 100 videnskabelige artikler og indhenter hvert år fondsmidler til kliniske og translationelle forskningsprojekter, frikøb, og aflønning af yngre kollegaer (bl.a. ph.d.-studerende) mv.
SDCO har ansat 10 speciallæger, heraf 2 professorer og har ligeledes en stor forskningsaktivitet inden for diabetes og kardio-metabolisme.
Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til overenskomst mellem Regionernes Lønnings- og takstnævn og Foreningen af Yngre læger.
Ansøgningsfristen er tirsdag den 16. januar 2024.
Der er planlagt ansættelsessamtaler torsdag den 25. januar 2024 fra kl. 16.00.
Du er velkommen til at læse mere om vores afdeling på www.ouh.dk under Endokrinologisk Afdeling M og www.sdco.dk.
Du er velkommen til at kontakte cheflæge, professor Jan Frystyk på mail: jan.frystyk@rsyd.dk eller på telefon 2330 0330 for yderligere information.
Fakta
- Arbejdssted
OUH Odense Universitetshospital, Odense -
Kontaktperson
Jan Frystyk - Adresse
J.B. Winsløws Vej 4, Odense, Danmark, 5000 Odense C - Stillingstype
Introduktionsstilling - Speciale
Intern medicin: Endokrinologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-03-2024 - Regionens jobnr.
227596 - Quick-nr.
457832 - Indrykningsdato
28-12-2023 -
Ansøgningsfrist
16-01-2024 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
OUH Odense Universitetshospital, Odense - Adresse
J.B. Winsløws Vej 4, Odense, Danmark, 5000 Odense C -
Kontaktperson
Jan Frystyk - Stillingstype
Introduktionsstilling - Speciale
Intern medicin: Endokrinologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-03-2024 - Regionens jobnr.
227596 - Quick-nr.
457832 - Indrykningsdato
28-12-2023 -
Ansøgningsfrist
16-01-2024 (udløbet)