Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Maglevænget 13, 2750 Ballerup

Speciallæge til PTSD-teamet i Psykoterapeutisk Ambulatorium, Psykiatrisk Center Ballerup

Bliv en del af en stor, fælleskabsorienteret psykoterapeutisk klinik med fokus på trivsel, faglighed og den gode hverdag.

Du får et spændende arbejde med ansvar og indflydelse på behandling af PTSD i et velfungerende og udviklingsorienteret psykoterapeutisk ambulatorium med muligheder for at videreudvikle egen faglighed og kompetencer.
 

Hverdagen i PTSD-teamet

Du bliver tilknyttet PTSD-teamet, som består af 2 speciallæger, 10 psykologer (hvoraf 2 er specialpsykologer), samt socialrådgiver.

Den traumefokuserede PTSD-behandling i teamet er manualbaseret ud fra evidensbaserede metoder, herunder Traumefokuseret Kognitiv Adfærdsterapi (TF-KAT), Cognitive Processing Therapy (CPT) og Prolonged Exposure (PE). På sigt påtænkes implementering af Dialektisk adfærdsterapi (DAT-PTSD).

Vi tilbyder primært individuel terapi, som kan kombineres med gruppebehandling. Vi inddrager pårørende i forløbet og tilbyder faste pårørendeeftermiddage i grupper. Desuden er der mulighed for socialrådgiver indsats, mindfulness-gruppe og eksponeringsgruppe.

Vi har en fælles PTSD-forskningsafdeling med Kompetencecenter for Transkulturel Psykiatri ”TREAT”, et samarbejde som både fokuserer på forskning, udvikling og undervisning indenfor dette område. Vi tilbyder aktuelt 2 uddannelser, og har 2 forskningsprojekter kørende, og et større RCT planlagt i samarbejde med Veteran Centeret.
 

Stillingens ansvarsområder

I tæt samarbejde med teamets anden overlæge bliver du ansvarlig for udredning og behandling af PTSD-teamets patienter.

Det kliniske, lægelige arbejde foregår i et tværfagligt samarbejde og består blandt andet af:

  • Indledende vurderinger og udredning
  • Udfærdigelse af behandlingsplaner
  • Medicinsamtaler
  • Netværkssamarbejde og pårørendearbejde.
  • Aktiv deltagelse i samarbejdsflader og evt. udviklings- og forskningsrelaterede opgaver
  • Undervisningsopgaver
  • Psykoterapeutisk behandling (ved interesse herfor)

Vores ekspertrolle indenfor PTSD giver et rigtig godt læringsmiljø samt kontinuerlig mulighed for udvikling, og du vil som speciallæge i PTSD-teamet, hvis man selv er interesseret i terapi, få mulighed for at deltage i vores Prolonged Exposure uddannelse og evt. i en kognitiv uddannelse.
 

Velkommen til Psykoterapeutisk Ambulatorium Ballerup

Teamet er en del af Psykoterapeutiske Ambulatorium, som har specialfunktion inden for posttraumatisk belastningsreaktion.

Ambulatoriet er veldrevet og kendetegnet ved kvalificerede og engagerede medarbejdere, hvor vi alle er sammen om at vedholde en høj kvalitet i behandlingen og et godt arbejdsmiljø. Ambulatoriet har en stor fællesskabsfølelse både fagligt og socialt, og løfter opgaver og hverdagen i fælles flok.

Vi er i alt 33 medarbejdere, opdelt i 3 teams med hver sin teamkoordinator. De tre teams varetager udredning og behandling af henholdsvis: Depression, personlighedsforstyrrelser og PTSD. 

Vil du høre mere om vores værdier og ledelsesfokus, så se med her.


 

En del af et større fællesskab-Psykiatrisk Center Ballerup

Du bliver samtidig en del af Psykiatrisk Center Ballerup, som med ca. 750 medarbejdere, herunder 45 speciallæger og lige så mange uddannelsessøgende yngre læger. Centeret varetager flere specialfunktioner og har tre etablerede forskningsenheder, nye spirende forskningsmiljøer og to kompetencecentre.

Der er en høj faglighed, et godt samarbejde mellem ambulatorier og sengeafsnit samt et hyggeligt, socialt fællesskab.

Der er fælles klinikker, konferencer og temadage for alle Psykiatrisk Center Ballerups læger.

Vi tilbyder attraktive og fleksible arbejdsbetingelser, videreuddannelse, deltagelse i faglige arrangementer, konferencer og lignende.
 

Kvalifikationer

Stillingen ønskes besat med en fagligt velfunderet speciallæge i psykiatri med interesse og erfaring indenfor traumerelaterede lidelser og gerne andre patienter i ambulatoriets målgruppe.

Vi søger en, der kan lide at være en del af både et fagligt og socialt miljø, og selv bidrage til klinikkens samlede trivsel.

Vi forventer, at du er fleksibel, selvstændigt arbejdende, udviklingsorienteret og har gode samarbejdsevner.
 

Ansættelsesvilkår

Stillingen er ledig fra 1. marts 2024 og kan tiltrædes efter aftale.

Speciallæger har SIF (”Speciallæge i Front”) 1-2 gange om måneden.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Region Hovedstadens Psykiatri og Lægeforeningen.
 

Interesseret?

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås hos cheflæge Jens Drachmann Bukh på 22622813 eller afsnitsledende overlæge Clas Winding på 38644723

Ansøgning, CV, dokumentation af formelle og faglige kompetencer og andre relevante dokumenter sendes via linket på siden senest d. 8. februar 2024.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler d. 18. februar 2024 over middag

Bedømmelse af ansøgere vil ske på baggrund af oplysninger om kompetencer inden for hver af de 7 kompetencer for speciallæger, hvorfor ansøgningen bedes udarbejdet i henhold til disse.

Læs mere om Psykiatrisk Center Ballerup på vores hjemmeside eller læs og hør mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien".

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center Ballerup
  • Kontaktperson
    Jens Drachmann Bukh
  • Adresse
    Maglevænget 13, 2750 Ballerup
  • Stillingstype
    Afdelingslæge, Overlæge
  • Speciale
    Psykiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2024
  • Regionens jobnr.
    253751
  • Quick-nr.
    458118
  • Indrykningsdato
    05-01-2024
  • Ansøgningsfrist
    08-02-2024 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center Ballerup
  • Adresse
    Maglevænget 13, 2750 Ballerup
  • Kontaktperson
    Jens Drachmann Bukh
  • Stillingstype
    Afdelingslæge & Overlæge
  • Speciale
    Psykiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2024
  • Regionens jobnr.
    253751
  • Quick-nr.
    458118
  • Indrykningsdato
    05-01-2024
  • Ansøgningsfrist
    08-02-2024 (udløbet)
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Speciallæge/1. reservelæge søges til ADHD og autisme team i Psykoterapeutisk ambulatorie, Psykiatrisk Center Glostrup

Psykiatrisk Center Glostrup  |  Nordstjernevej 41, 2600 Glostrup
Læge & Afdelingslæge & Reservelæge  |  Psykiatri

Opslået
13-05-2025

Ansøgningsfrist
31-05-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Speciallæger i psykiatri til kombineret stilling i Det Grønlandske Sundhedsvæsen & Region Hovedstadens Psykiatri

Region Hovedstadens Psykiatri  |  Kristineberg 3, 2100 København Ø
Afdelingslæge  |  Psykiatri

Opslået
14-05-2025

Ansøgningsfrist
11-06-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Ungdomspsykiatrisk Ambulatorium B295 søger speciallæge

Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden  |  Sydvestvej 104, 2600 Glostrup
Afdelingslæge  |  Børne- og ungdomspsykiatri & Psykiatri & Pædiatri

Opslået
12-05-2025

Ansøgningsfrist
09-06-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Har du særlig interesse for udredning og behandling af skizofreni-spektrum lidelser? Så søger Psykiatrisk Center Amager dig som speciallæge til sjældent udbudt stilling i specialiseret, åbent døgnafsnit

Region Hovedstadens Psykiatri  |  Digevej 110, 2300 København S
Afdelingslæge  |  Psykiatri

Opslået
09-05-2025

Ansøgningsfrist
23-06-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Overlæge/speciallæge med oligofreni erfaring søges til Enhed for oligofreni og kompliceret skizofreni, Psykiatrisk Center Glostrup

Psykiatrisk Center Glostrup  |  Nordstjernevej 20, 2600 Glostrup
Læge & Overlæge & Afdelingslæge  |  Psykiatri

Opslået
15-05-2025

Ansøgningsfrist
01-06-2025