Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Ole Maaløesvej, 2200 København Ø

Bioanalytiker til løsning af immunsystemets gåder

Institut for Inflammationsforskning, Afdeling for Rygkirurgi. Led- og Bindevævssygdomme, HovedOrtoCentret, Rigshospitalet har brug for en ny kollega pr. 1. marts 2024 eller snarest derefter. Stillingen er på 32-37 timer pr. uge og tidsbegrænset til 1 år med mulighed for forlængelse. Bioanalytikeren/laboranten vil komme til at indgå i et mindre forskningsteam med varierende opgaver på Institut for Inflammationsforskning.

Hvem er vi?
Vores forskning retter sig primært imod immunpatogenese og behandling af autoimmune sygdomme, herunder leddegigt, systemisk lupus erythematosus og - som modeller for autoimmunsygdomme generelt - dissemineret sklerose og autoimmun thyroideasygdom. 

Særligt fokus rettes i den sammenhæng imod B- og T-lymfocytters pro- og anti-inflammatoriske roller og den patogenetiske betydning af aminosyreomdannelse fra arginin til citrullin (kaldet citrullinering) i en række af kroppens proteiner. 

Arbejdsopgaver i relation til forskningsprojekter:
Du vil komme til at arbejde med en række forskellige aspekter af autoimmunsygdomme, og de involverede teknikker omfatter bl.a.:

  • Flowcytometri
  • Celledyrkning
  • Luminex
  • ELISA
  • PCR

Desuden må påregnes undervisningsopgaver i form af oplæring af præ- og postgraduate studerende i laboratoriefærdigheder.
Ansøgere med erfaring indenfor ovenstående teknikker, særligt flowcytometri, vil blive foretrukket.

Vi forventer af dig:

  • Faglige og videnskabelige kvalifikationer svarende til de definerede ansvarsområder og arbejdsopgaver
  • Gode samarbejdsevner og en personlighed, som bidrager til et godt arbejdsmiljø
  • Vilje til  at lære og lære fra sig med henblik på at nå laboratoriets forskningsmæssige og undervisningsmæssige mål.
  • At du deltager i drift og vedligehold af apparatur

Da laboratoriet løbende beskæftiger udenlandske speciale- og ph.d-studerende, er et rimeligt niveau af engelskkundskab nødvendigt.  

Vi tilbyder dig:

  • Masser af spændende opgaver indenfor klinisk og paraklinisk forskning
  • Relativt fleksible arbejdstider
  • Høj grad af selvstændighed i arbejdet
  • Et engageret og velfungerende tværfagligt team
  • Et godt og inspirerende arbejdsmiljø

Løn- og ansættelsesvilkår:
Løn efter gældende overenskomst, der forhandles i henhold til principperne om ny løn. Aflønning af fondsmidler og ansættelse af 1-3 års varighed ad gangen. Arbejdstid 32 til 37 timer efter nærmere aftale.

Yderligere oplysninger:
Telefonisk henvendelse til laboratorieleder, overlæge og professor Claus Henrik Nielsen, Institut for Inflammationsforskning, afsnit 7521, telefon 35457188.

Interesserede uanset alder, køn, religion og etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Ansøgningsfrist:
Tirsdag den 1. februar 2024 kl. 24.00. 

Motiveret ansøgning med CV og kopi af relevante uddannelsesbeviser sendes elektronisk.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt fra 15.-29. februar.

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Kontaktperson
    Nina Beier
  • Adresse
    Ole Maaløesvej, 2200 København Ø
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2024
  • Regionens jobnr.
    253897
  • Quick-nr.
    458400
  • Indrykningsdato
    12-01-2024
  • Ansøgningsfrist
    01-02-2024 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Adresse
    Ole Maaløesvej, 2200 København Ø
  • Kontaktperson
    Nina Beier
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2024
  • Regionens jobnr.
    253897
  • Quick-nr.
    458400
  • Indrykningsdato
    12-01-2024
  • Ansøgningsfrist
    01-02-2024 (udløbet)
På baggrund af dette job