Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Blegdamsvej 9, 2100 København Ø

Kombinationsstilling som klinisk jordemoderspecialist og postdoc med særligt fokus på fødslerne søges til Afdeling for Gynækologi, Fertilitet og Fødsler, Juliane Marie Centret, Rigshospitalet

Rigshospitalet søger pr 1/4-2024 eller snarest derefter en klinisk jordemoderspecialist og postdoc med særligt fokus på fødslerne, herunder de fysiologiske/ukomplicerede fødsler.

Om Afdelingen
Rigshospitalet varetager 25 % af Region Hovedstadens fødsler, hvilket svarer til ca. 5.500 fødsler om året. Rigshospitalet modtager kvinder fra hele landet, og udover de ukomplicerede graviditets – og fødselsforløb varetages der i afdelingen også behandling og rådgivning af en række specialiserede funktioner inkl. diabetes, hjertesygdom, immuniserede samt ekstremt for tidlig fødte. Afdelingen prioriterer desuden forskning, udvikling og uddannelse højt.

Strategi og visioner
Afdelingen har indenfor de sidste 10 år udviklet et stærkt forskningsmiljø både for jordemødre og på tværs af fag, og er aktuelt i gang med at udvikle strategien for forskning indenfor det jordemoderfaglige område. Vores mål er at skabe tværfaglig forskning af høj international kvalitet til gavn for de gravide og fødende og deres familier, samt at skabe et attraktivt forskningsmiljø med tydelige karriereforløb indenfor klinisk forskning. Vi har for nyligt ansat den første kliniske professor i jordemodervidenskab på Rigshospitalet og ønsker med stillingen som klinisk jordemoderspecialist og postdoc at styrke forskningen yderligere.

Om stillingen
Med stillingen ønsker vi at sætte et særligt fokus på fødslerne, herunder jordemoderprofessionens virksomhedsområde og varetagelsen af den fysiologiske/ukomplicerede fødsel. Vi arbejder for at fremme betingelserne for den normale fødsel og har blandt andet in-house-fødeklinik, ligesom vi bidrager med jordemødre til den regionale hjemme fødselsordning. Vi har endvidere en stor uddannelsesforpligtelse.

Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 t/uge, hvor maksimum 50% er tildelt opgaver som klinisk jordemoderspecialist i afdelingen. Omdrejningspunktet for disse opgaver vil være at bidrage til udvikling, opbygning, og implementering, samt vedligeholdelse af en evidensbaseret jordemoderpraksis indenfor området i tæt samarbejde med ledelsen.

Afhængig af kandidatens forskningsprofil samt mulighederne for at opnå fondsmidler til postdoc/forskning kan de øvrige 50% af ansættelsen målrettes forskning indenfor kandidatens forskningsfelt og i overensstemmelse med afdelingens kommende strategi. Det forventes, at kandidaten selv finder eksterne midler til forskning indenfor feltet. Hvis der ikke skaffes midler til forskning, vil opgaverne i den anden halvdel være placeret i det kliniske arbejde. Jævnfør Region Hovedstaden nye aftale om bedre fordeling af vagtarbejde skal kandidaten endvidere forvente i et afgrænset omfang at skulle varetage klinisk arbejde. De kliniske opgavers indhold, omfang og placering i løbet af året vil afhænge af kandidatens kliniske erfaringer samt øvrige opgaver og aftales med chefjordemoderen.

Ved opnåelse af fuldt forskningsstipendium eller universitær ansættelse kan der efter nærmere aftale gives hel eller delvis orlov fra stillingen.

Eksempler på opgaver som klinisk jordemoderspecialist:

  • Initiering og understøttelse af udvikling af klinisk praksis med særligt fokus på fødeområdet, herunder de fysiologiske/ukomplicerede fødsler
  • Varetage faglig opdatering og undervisning af både afdelingsjordemodergruppen og jordemødre på fødegangen i tæt samarbejde med vicechefjordemødrene for området
  • Sammen med afdelingens ledelse samt øvrige kliniske jordemoderspecialister og forskere i afdelingen - identificere jordemoderfaglige udviklings – og forskningsprojekter indenfor området
  • Styrke integrationen mellem klinik og forskning
  • Ledelse af kliniske udviklings – og forskningsprojekter
  • Implementering af forskningsresultater i den kliniske praksis

Eksempler på opgaver som postdoc:

  • Bedrive forskning på internationalt niveau med særligt fokus på fødeområdet, herunder de fysiologiske/ukomplicerede fødsler
  • Initiere og medvirke i forskningsprojekter og – samarbejder generelt indenfor graviditets, fødsels – og barselsområdet
  • Bidrage til at styrke den tværfaglige forskning - og forskningsmiljøet i afdelingen
  • Skabe nationale og internationale tværfaglige netværk indenfor området
  • Ansøge om fondsmidler
  • Medvejledning af bachelor, kandidat – og ph.d.-studerende

I 2026 forventes afdelingen at flytte ind i den nye hospitalsbygning Mary Elizabeths Hospital – Riget for børn, unge og gravide. Frem mod indflytningen skal der arbejdes tværfagligt med at skabe rammerne herfor. Et arbejde som kandidaten også forventes at tage aktivt del i.

Som klinisk jordemoderspecialist indgår man i et tæt samarbejde med vicechefjordemødrene for fødeområdet, afdelingsjordemødre og læger med funktionsansvar indenfor området samt med afdelingens øvrige kliniske jordemoderspecialister og udviklingsjordemødre. Chefjordemoder Trine Lind vil være den nærmeste leder i denne funktion. Klinisk professor og jordemoder Hanne Hegaard vil være den nærmeste leder i funktionen som postdoc.

Kvalifikationer

  • Dansk autorisation som jordemoder
  • Relevant kandidat/master grad
  • Relevant ph.d.- grad (eller forventet erhvervelse af ph.d.-grad indenfor 6 mdr. efter fristen)
  • Videnskabelig produktion indenfor det sundhedsvidenskabelige område med særligt fokus på fødeområdet
  • Erfaring med klinisk forskning indenfor området og publicering af videnskabelige artikler i internationale peer-reviewed tidsskrifter
  • Klinisk erfaring som jordemoder
  • Erfaring med vejledning af bachelor - eller specialestuderende
  • Evne til at bidrage til et godt og konstruktivt samarbejde på tværs af faggrupper og afdelinger/centre

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst på området.  

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til chefjordemoder Trine Lind Tlf. 22 63 67 64 eller mail trine.lind@regionh.dk.  

Motiveret ansøgning, CV, publikationsliste og kort beskrivelse af forskningsideer vedlægges ansøgningen.

Ansøgningsfrist: 22/2-24.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt mandag den 26/2-24 om formiddagen.

Søg stillingen via linket på siden.

Stillinger i Juliane Marie Centret er omfattet af bekendtgørelse om indhentelse af børneattest. Det er derfor en forudsætning for ansættelse, at du har blank børneattest. Centret indhenter børneattesten hos Rigspolitiet, efter samtykke fra ansøger.

Rigshospitalet er en røgfri arbejdsplads.

Rigshospitalet er en del af Region Hovedstaden.

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Kontaktperson
    Trine Lind
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Stillingstyper
    Jordemoder
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2024
  • Regionens jobnr.
    254073
  • Quick-nr.
    458793
  • Indrykningsdato
    23-01-2024
  • Ansøgningsfrist
    22-02-2024 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Kontaktperson
    Trine Lind
  • Stillingstyper
    Jordemoder
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2024
  • Regionens jobnr.
    254073
  • Quick-nr.
    458793
  • Indrykningsdato
    23-01-2024
  • Ansøgningsfrist
    22-02-2024 (udløbet)
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Jordemødre til fødegangen på Herlev Hospital

Herlev og Gentofte hospital  |  Borgmester Ib Juuls Vej 1, 2730 Herlev
Jordemoder

Opslået
23-12-2024

Ansøgningsfrist
01-06-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Bliv jordemoder på Hvidovre Hospital

Hvidovre Hospital  |  Kettegård Alle 30, 2650 Hvidovre
Jordemoder

Opslået
11-04-2025

Ansøgningsfrist
30-05-2025