Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre

Overenskomst ansat overlæge til traumesektionen, ortopædkirurgisk afdeling, Hvidovre Hospital

En stilling som overenskomstansat overlæge ved traumesektionen på Hvidovre ortopædkirurgiske afdeling er ledig til besættelse 01.05.2024 eller snarest derefter.

Vi forventer at du

  • har bred traumatologisk erfaring
  • er engageret i dit arbejde og er indstillet på at videreudvikle både dig selv og faget
  • har gode samarbejdsevner på tværs af faggrupper og specialer
  • sætter patienten i fokus og påtager dig ansvar for hele patientforløbet
  • er positiv, innovativ og beslutningsdygtig
  • aktivt vil arbejde for at afdelingens produktionsmål opnås
  • at du deltager aktivt i forskningsaktiviteter (bl.a. inklusion i studier og opfølgning).
  • påtager dig administrative opgaver på lige fod med sektionens øvrige speciallæger

Vi kan tilbyde

  • spændende arbejdsopgaver med mulighed for faglig videreudvikling
  • et stærkt forskningsmiljø med mange samarbejdspartnere
  • Mulighed for at imødekomme dine ønsker om videreudvikling af kirurgiske færdigheder
  • Et godt arbejdsmiljø

Om traumesektionen:

Du vil indgå i en dynamisk gruppe af traumatologiske speciallæger, hvor der er tradition for høj faglig standard.

Ved ansættelsen udarbejdes et 14 ugers rul med operationsdage, vagter, stuegang og ambulatorium.

Du vil få dit eget ambulatorium én gang ugentligt med kontroller og nyhenviste patienter med traumatologiske problemstillinger. Du vil blive tilknyttet et stuegangsteam på et af afdelingens sengeafsnit. Herudover dækker vagtlaget et fælles ’tandem’ skadeambulatorium med en speciallæge og en yngre læge.

Traumesektionen varetager behandling af al basal og avanceret traumatologi og følger heraf på over- og underekstremitet. Sektionen varetager ligeledes behandlingen af inficerede osteosynteser, komplicerede sår og rekonstruktionskirurgi samt skulderalloplastikker.

Overlægerne indgår som udgangspunkt i dækning af døgnvagter med tilkald fra hjemmet i hverdage samt beredskabsvagter for 1. Reservelæger, mandage og fredage. Herudover er der vagter i dagtid i weekender.

Ud over de daglige funktioner varetager alle overlæger administrative opgaver, og det forventes at en kommende overlæge vil tildeles et passende ansvarsområde.

Afdelingen har en stor uddannelsesforpligtigelse og rummer alle niveauer af lægelig efteruddannelse fra KBU-læger til fase 4 afdelingslæger og alt derimellem. Det forventes derfor, at du vil deltage aktivt i oplæring og supervision af yngre kolleger.

Afdelingen har en stærk forskningsprofil med 3 professorer, 2 indenfor ortopædkirurgi og en indenfor fysioterapi, hvorfor vi foruden faglige kompetencer også lægger vægt på dine forskningskompetencer.

Generelt om afdelingen:

Afdelingen er delt op i sektioner (børneortopædi med udefunktion fra Rigshospitalet, alloplastikkirurgi, fod-ankel kirurgi, artroskopisk kirurgi, Håndkirurgi og traumatologi).

Ortopædkirurgisk afdeling er en stor afdeling med i alt 78 senge fordelt på 2 afsnit.

Årligt har ambulatoriet ca. 65.000 konsultationer og der udføres ca. 8.500 operationer, hvoraf 2.000 er elektive, 3.000 er akutte og 3.500 i sammedagskirurgisk regi.

Afdelingen har et optageområde på ca. 570.000 i Region Hovedstaden.

Afdelingen har højt specialiseret funktion inden for fod-ankelkirurgi.

Den nuværende lægenormering består af 45 speciallæger. Derudover ca 50 yngre læger (hoveduddannelsesstillinger, introduktionsstillinger, KBU og HU i almen medicin).

Ansøgningen bedes sendt elektronisk.

Ved evt. spørgsmål kan du kontakte leder af traumesektionen ovl. Morten Grove Thomsen.

Ansøgningsfrist 6/2-24

Samtaler forventes at blive afholdt uge 8 eller 9.

Dine løn- og ansættelsesvilkår Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden, opfylde kravet til sprogkompetencer* i dansk. *Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis. Danskprøven skal bestås med minimum følgende karakterer: • mundtlig kommunikation med karakteren 10 • læseforståelse med karakteren 7 • skriftlig fremstilling med karakteren 7

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Hvidovre Hospital
  • Kontaktperson
    Morten Grove Thomsen
  • Adresse
    Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Ortopædisk kirurgi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2024
  • Regionens jobnr.
    254080
  • Quick-nr.
    458803
  • Indrykningsdato
    23-01-2024
  • Ansøgningsfrist
    06-02-2024 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Hvidovre Hospital
  • Adresse
    Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre
  • Kontaktperson
    Morten Grove Thomsen
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Ortopædisk kirurgi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2024
  • Regionens jobnr.
    254080
  • Quick-nr.
    458803
  • Indrykningsdato
    23-01-2024
  • Ansøgningsfrist
    06-02-2024 (udløbet)
På baggrund af dette job