Det Grønlandske sundhedsvæsen
Personaleadministrationen, 1230 Nuuk
Introduktionsstilling i Almen medicin, Sisimiut, Grønland.
Stillingen løber fra 1/8-2024 til 31/1-2025. Kandidater der fortsætter ansættelse 6 måneder yderligere, til 31/7-2025, som assisterende regionslægevikar vil blive foretrukket til stillingen.
Om Uddannelsen:
Uddannelsesstillingen tilrettelægges i samarbejde med videreuddannelsessekretariatet i Region Syd, DK. Obligatoriske kurser i introduktionsforløbet vil blive afholdt i Nuuk. Uddannelseslæge.dk, det danske IT-system for lægelig videreuddannelse, anvendes til gennemgang og godkendelse af kompetencerne i introduktionsstillingen.
Du vil blive tilknyttet en fast tutorlæge, som er speciallæge i almen medicin. For alle Introduktionsuddannelsesforløb er der fastlagt supervision. Supervisionen er individuelt tilpasset efter kvalifikationer.
Vi tilbyder:
- fagligt udfordrende uddannelsesstilling med patientkontakt indenfor næsten alle specialer.
- tæt velfungerende samarbejde med stedets øvrige personalegrupper samt mulighed for telefonisk supervision/sparring med overlægerne i Nuuk.
- job hvor du primært arbejder med almen medicin i ambulatoriet. Tillige indlægger du, og behandler hyppigst infektionsmedicinske og psykiatriske patienter. Desuden overflyttes der patienter til videre specialiseret behandling på Dronning Ingrids Hospital i Nuuk.
- og til udføres små kirurgiske indgreb, men der forventes ikke at du har kirurgiske kompetencer.
Om os:
Sisimiut Regionssygehus er en del af Region Qeqqa( Midtgrønland). Vi har 3 tilhørende bygder Kangerlussuaq, Itilleq og Sarfannguaq og i alt ca. 73 ansatte.
Sisimiut er Grønlands andenstørste by, og vi betjener ca. 6.000 indbyggere. Vi er 6 læger i alt, og går normalt i 5 skiftet vagt.
Regionssygehuset har et velfungerende ambulatorium samt skadestue og en sengeafdeling, hvor der er plads til 19 indlagte patienter i alle aldre og med forskellige sygdomsmønstre.
Der er daglige adgang til laboratorie, røntgen og ultralyd. Desuden har vi somatisk/psykiatrisk hjemmepleje, sundhedspleje, svangreomsorg, fysioterapi, venerea og præventionsklinik samt sygeplejekonsultation, operationsstue og apotek.
Det Grønlandske Sundhedsvæsen – Bredde, udfordring og faglig stolthed
Det Grønlandske Sundhedsvæsen hører under Departementet for Sundhed, og er organiseret i 5 regioner, 8 kliniske områder, Landstandplejen, Det Grønlandske Patienthjem og sundhedsvæsenets Driftsområde.
Søger du faglige udfordringer, er du nysgerrig og kan du lide at arbejde bredt, så er et job i Det Grønlandske Sundhedsvæsen noget for dig.
Du kan læse mere om Det Grønlandske Sundhedsvæsen på www.gjob.gl
I Grønland er der rig mulighed for at leve et aktivt fritidsliv. Om sommeren er vandring, hvalsafari, jagt, fiskeri og sejlture oplagte aktiviteter. Vinteren byder på nordlys og masser af skiløb og hvis du bor nord for polarcirklen, kan du køre på hundeslæde. I de større byer findes der masser af kulturliv med sportsklubber, kunstudstillinger, koncerter, cafeer og restauranter. Du kan læse mere om den region jobbet er placeret i på www.peqqik.gl
Statsborgerskab
Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at ansættelsen er betinget af gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse.
Løn og ansættelse
Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.
Kandidater, der besidder supplerende kvalifikationer udover de i ovenstående specificerede, såsom relevante diplom- eller masterniveauer, kan være berettiget til yderligere honorering i henhold til gældende overenskomst og virksomhedens retningslinjer.
Bolig
Der anvises bolig efter de i Det Grønlandske Sundhedsvæsen til enhver tid gældende regler.
Ansøgning
Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format via www.gjob.gl
Startdato: 1. august 2024
Ansøgningsfrist: 1. marts 2024
Ansættelsessamtaler afholdes løbende
Kontakt
Information om stillingen kan indhentes ved Helle Olsen ledende regionslæge på tlf. (+299) 864211 eller på e-mail: helo@peqqik.gl
Generelle oplysninger om løn og ansættelsesforhold kan desuden fås ved henvendelse på e-mail: PERSONALE@PEQQIK.GL
Se Det Grønlandske Sundhedsvæsens organisationsdiagram
Organisationsdiagram Det Grønlandske Sundhedsvæsen
Det Grønlandske Sundhedsvæsen er en røgfri arbejdsplads.
Vi modtager udelukkende ansøgninger i PDF-format, elektronisk, via Gjob.dk.
Ansøgninger sendt pr. mail vil straks blive slettet for din sikkerhed.
Fakta
- Arbejdssted
Grønlands Sundhedsvæsen -
Kontaktperson
Personale Afdelingen - Adresse
Personaleadministrationen, 1230 Nuuk - Stillingstype
Introduktionsstilling - Speciale
Almen medicin - Ansættelsesform
Vikariat - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-08-2024 - Regionens jobnr.
24-49 - Quick-nr.
459058 - Indrykningsdato
29-01-2024 -
Ansøgningsfrist
01-03-2024 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
Fakta
- Arbejdssted
Grønlands Sundhedsvæsen - Adresse
Personaleadministrationen, 1230 Nuuk -
Kontaktperson
Personale Afdelingen - Stillingstype
Introduktionsstilling - Speciale
Almen medicin - Ansættelsesform
Vikariat - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-08-2024 - Regionens jobnr.
24-49 - Quick-nr.
459058 - Indrykningsdato
29-01-2024 -
Ansøgningsfrist
01-03-2024 (udløbet)