Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Blegdamsvej 9, 2100 København Ø

Uddannelseskonsulent til Nationalt Videnscenter for Demens, Rigshospitalet

Vi søger en ny kollega med sundhedsfaglig baggrund og viden om digital læring, som vil være med til at videreudvikle vores e-learning.

 

Klinikprofil

Nationalt Videnscenter for Demens arbejder med forskning, uddannelse og vidensformidling om demens i hele Danmark. Sammen med forskningsenheden og Hukommelsesklinikken på Rigshospitalet er vi i alt ca. 100 medarbejdere. Vi arbejder med at udbrede viden om demens til alle fagpersoner der arbejder inden for demensområdet.

 

Organisation
Du bliver en del af uddannelsesteamet, der arbejder med kursus- og konferenceaktiviteter, udvikling af e-learning ABC Demens for forskellige faggrupper samt udvikling af andre demensfaglige projekter. Vi afholder desuden forskellige landsdækkende netværksmøder med bl.a. kommuner og demensudredningsenheder og indgår som faglig sparringspartner i mange sammenhænge.

Sidste år deltog over 3.000 kursister i aktiviteter arrangeret af Nationalt Videnscenter for Demens.

Vores e-learning koncept ABC Demens består pt. af 7 forskellige programmer og tiltrækker omkring 1000 nye brugere hver måned.

Vi har modtaget en ekstra bevilling til at videreudvikle og udbygge ABC Demens konceptet og ansætter derfor flere nye kolleger.

 

Uddannelsesteamet består af en uddannelsesleder og fem uddannelseskonsulenter, men du vil også få et tæt samarbejde med kommunikationsteamet omkring udvikling af e-learning programmerne samt samarbejde med centerets projektledere, klinisk personale og forskere.

 

Dine arbejdsopgaver vil primært være:

  • Udvikling af fagligt indhold til ABC Demens e-learning og andet undervisningsmateriale
  • Projektledelse af udvalgte aktiviteter
  • Bidrage til kursus- og konferenceaktiviteter
  • Bidrage til demensfaglige udviklingsprojekter

 

Vi forventer, at du har:

  • En sundhedsfaglig uddannelse som fx sygeplejerske, ergoterapeut eller fysioterapeut
  • En relevant videreuddannelse fx indenfor digital læring, undervisningsdesign eller pædagogik
  • Erfaring med at omsætte faglig viden til e-learning og/eller anden undervisningsmateriale
  • Erfaring med udvikling af metoder indenfor læring og brug af digitale værktøjer
  • Arbejdsrelateret erfaring fra demensområdet

 

 

Personlige kvalifikationer
Vi lægger vægt på, at du har gode mundtlige og skriftlige formuleringsevner. Du er idérig, kreativ, fleksibel og har gode samarbejds- og formidlingsevner. Dine kollegaer holder af at samarbejde med dig, fordi du er struktureret og følger dine opgaver til dørs – uanset om det er lange projekter eller mindre opgaver, der skal løses hurtigt.

 

Arbejdstider

Stillingen er på 37 timer ugentligt. I jobbet kan der indgå mødeaktivitet og afvikling af arrangementer i hele landet, hvorfor du må være indstillet på nogen rejseaktivitet og være fleksibel i forhold til arbejdstider.

 

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst

Vi forhandler løn efter kvalifikationer.

 

Tiltrædelse
Stillingen er med tiltrædelse d. 1. april 2024.

 

Ansøgnings- og ansættelsesprocedure
Send ansøgning og CV via nedenstående link senest tirsdag d. 13. februar 2024.

Der vil blive afholdt ansættelsessamtaler d. 16. februar samt i uge 8.

 

Yderligere information

Kontakt Karen Tannebæk, uddannelsesleder i Nationalt Videnscenter for Demens, på tlf. 35 45 72 68

Du kan desuden læse mere om os på www.videnscenterfordemens.dk

 

 

 

 

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Kontaktperson
    Karen Tannebæk
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Stillingstyper
    Ergoterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    254219
  • Quick-nr.
    459090
  • Indrykningsdato
    30-01-2024
  • Ansøgningsfrist
    13-02-2024 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Kontaktperson
    Karen Tannebæk
  • Stillingstyper
    Ergoterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    254219
  • Quick-nr.
    459090
  • Indrykningsdato
    30-01-2024
  • Ansøgningsfrist
    13-02-2024 (udløbet)
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Vi søger to ergoterapeuter til Neurologisk Afdeling

Nordsjællands Hospital  |  Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
Ergoterapeut

Opslået
19-06-2025

Ansøgningsfrist
03-07-2025