Region Midtjylland

Natordning, Visitation

Olof Palmes Alle 34, 8200 Aarhus N

Læger til Lægevagtens Natberedskab i Region Midtjylland

Præhospitalet søger læger med almen medicinske, akut eller intern medicinske kompetencer til konsultation og visitation i Lægevagtens Natberedskab i Region Midtjylland fra kl. 23.00 – 08.00.

Har du lyst til at bringe din faglighed i spil på nye måder. Så læs med her.

Præhospitalet bemander fra d. 1. marts 2024,  en visitation og to konsultationer, der skal tage imod patienter med akut ikke-livstruende sygdom eller skade. 


Visitationslæge
Som visitationslæge i Lægevagtens Natberedskab, bliver du en del af et tværfagligt team bestående af læger, erfarne sygeplejersker, paramedicinere, ambulancebehandlere og tekniske kørselsdisponenter. 
Sammen skal I sikre, at borgere og patienter får kompetent og relevant hjælp, når de i nattetimerne kontakter natberedskabet. 

Visitationen placeres i Aarhus i de samme lokaler som regionens AMK-vagtcentral, hvilket åbner mulighederne for et stærkt samarbejde. 
Der kan efter aftale være mulighed for at visitere fra Gødstrup og på sigt mulighed for hjemmevisitation.

Du har konsultationer på telefon eller video, og er bagvagt for det sundhedsfaglige personale, som kører sygebesøg, samt for sygeplejersker i visitationen.

Der er mulighed for et ekstra tillæg, hvis du vil være lægefaglig koordinator og dermed være overordnet ansvarlig for en smidig afvikling af vagten. 


Konsultationslæger 
Der kommer til at være to natteåbne konsultationer, i henholdsvis Gødstrup og i Aarhus. Som udgangspunkt er der en læge på vagt ad gangen i hver konsultation.

Som konsultationslæge tager du imod et bredt spektrum af patienter, der er telefonvisiteret. 
Herudover vil du i spidsbelastningssituationer skulle bidrage med telefonvisitation af patienter.

Du kommer til at indgå i et tværfagligt team med triagesygeplejersken i konsultationen.


Din profil

  • Du er speciallæge i almen medicin, intern medicin, eller fx i akutmedicin. 
  • Du er læge i hoveduddannelsesstilling i almen medicin, akutmedicin eller intern medicin fase 2 eller 3.


Vi tilbyder

  • En unik mulighed for at blive en del af et team, der skal starte en ny funktion op i Region Midtjylland.
  • Spændende stillinger med stort fagligt ansvar og fleksibilitet.
  • Fast aflønning på timebasis uafhængigt af aktiviteten.

Vi ser gerne, at du tager mindst to 9-timers vagter om måneden, og gerne flere. Du kan efter individuel vurdering også indgå aftale om færre timer.

For læger der deltager i PLO Lægevagten kan der være mulighed for at opnå vagtfritagelse i Lægevagten.

Er du læge under uddannelse (HU fase 2 og 3) har du en lægefaglige visitator som bagvagt og kan bruge denne til sparring og rådgivning ift. dine patienter. 

Inden opstart vil der være et kort obligatorisk introduktionsforløb for alle konsultations- og visitationslæger målrettet funktionerne i et regionalt set up. Deltagelse i forløbet aflønnes jf. overenskomsten for natordningen.


Sådan ansøger du
Du søger nemt stillingerne via linket "send ansøgning" nederst på siden. Her vil du blive bedt om at udfylde kontaktoplysninger samt udfylde et kort ansøgningsskema.


Ansættelsesproces
Henvendelser vil blive behandlet på ugentlig basis, med aftale for ansættelsessamtale.


Mere information
Har du spørgsmål til stillingerne, kan du kontakte:
Ledende overlæge Anh-Nhi Thi Huynh på tlf.nr.: 4020 2739 eller mail: thihuy@rm.dk.

 

 

 

 

 

 

 

 


 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Præhospitalet & Regionshospitalet Gødstrup & Aarhus Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Anh-Nhi Thi Huynh
    thihuy@rm.dk
    40202739
  • Adresse
    Olof Palmes Alle 34, 8200 Aarhus N
  • Stillingstype
    Læge
  • Speciale
    Akutmedicin & Almen medicin & Intern Medicin
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-02-2024
  • Regionens jobnr.
    55415
  • Quick-nr.
    459238
  • Indrykningsdato
    01-02-2024
  • Ansøgningsfrist
    01-08-2024


Søg jobbet
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Præhospitalet & Regionshospitalet Gødstrup & Aarhus Universitetshospital
  • Adresse
    Olof Palmes Alle 34, 8200 Aarhus N
  • Kontaktperson
    Anh-Nhi Thi Huynh
    thihuy@rm.dk
    40202739
  • Stillingstype
    Læge
  • Speciale
    Akutmedicin & Almen medicin & Intern Medicin
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-02-2024
  • Regionens jobnr.
    55415
  • Quick-nr.
    459238
  • Indrykningsdato
    01-02-2024
  • Ansøgningsfrist
    01-08-2024

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Del jobbet "Læger til Lægevagtens Natberedskab i Region Midtjylland"

×

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.