Region Sjælland

Region Sjælland

Fjordvej 15, 4800 Nykøbing F.

Overlæge til Dagafsnittet på Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F.

Har du visioner og lyst til at være med til at arbejde i en moderne klinik, der inddrager patienter i egne forløb, styrke samarbejde på tværs, nye konsultationsformer og drager nytte af ny teknologi. Så har vi stillingen til dig.

Vi søger en speciallæge med et bredt kendskab til intern medicin fx speciallæge i Intern medicin, Akutmedicin eller Almen medicin med hospitalserfaring.

Du vil få det daglige lægefaglige ansvar for afsnittet i samarbejde med de øvrige læger. Afsnittet er såvel en diagnostisk som terapeutisk klinik og arbejder derfor i tæt relation til øvrige dagafsnitsenheder i Region Sjælland.

Vi har behov for en kollega, som sammen med oversygeplejerskerne vil være synlig i det Medicinske Dagafsnit og have det faglige ansvar, har organisatorisk interesse og gerne vil arbejde med data ud fra en forbedringstankegang, har gode samarbejdsevner og er konstruktiv og vil være med til at udvikle vores afsnit.

Din arbejdstilrettelæggelse:

Du kan ønske at være på fuld tid, men du har også mulighed for at indgå en aftale med 4 dages arbejdsuge, evt. kombineret med hjemmearbejdsdag og/eller forskning. Stillingen har ingen vagtforpligtelse, men der er mulighed for individuel aftale.

Arbejdsopgaver i Dagafsnittet:

Vi er allerede flere speciallæger og yngre læger, der arbejder i afsnittet, og som modtager patienter fra alle intern medicinske grenspecialer til diagnostik og behandling. Patienter henvises fra praksis og Akutafdeling, samt en central visitation.

Der er følgende spor:

  • Diagnostisk center
  • Subakutte, indlæggelsestruede patienter, inkl. DVT-diagnostisk og -behandling
  • Opfølgning på indlæggelse med henblik på videre diagnostik eller behandling efter udskrivelse
  • Procedurer og infusioner, hvor der tilknyttet 2-3 sygeplejersker, som varetager behandlingen

Udvikling:

Vi ser Dagafsnittet som fremtidens klinikform, der rummer muligheder for innovative tiltag, både i forhold til nye forløbstyper og konsultationsformer, teknologisk udvikling og muligheder for varetagelse af nye patientkategorier, hvilket også kunne omfatte forskningsaktiviteter. Vi er derfor åbne over for en ansøgers ønsker og vægtning mellem klinik, innovation og evt. forskning.

Ansættelsesvilkår:

Ansøger ansættes som overlæge jf. overenskomst og individuel forhandling. 

Ansøgning: 

Ansøgningsfrist: torsdag d. 29. februar 2024

Samtaler planlægges afholdt i uge 10. 

Ansættelsesdato: 1. maj eller snarest herefter. 

Ansøgninger skal sendes elektronisk. Vedhæftede filer skal være i Adobe PDF eller Wordformat. 

  • Motiveret ansøgning
  • Curriculum vitae

Arbejdssted: Dagafsnittet, Medicinsk Afdeling, Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F.

Kontakt

Yderligere spørgsmål til stillingen skal ske til dheflæge Mette Friberg Hitz, tlf.: 24 26 76 82, e-mail: mefh@regionsjaelland.dk

Stilling og funktionsbeskrivelse kan rekvireres hos ledelseskonsulent Annika F. Bondehøj, tlf. 93 57 42 85, e-mail af@regionsjaelland.dk 

Om os

Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.

Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her

Se video om Sjællands Universitetshospital her

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nykøbing F. Sygehus
  • Kontaktperson
    Mette Hitz
  • Adresse
    Fjordvej 15, 4800 Nykøbing F.
  • Stillingstype
    Læge, Overlæge, Specialeansvarlig overlæge
  • Speciale
    Akutmedicin & Almen medicin & Intern Medicin
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2024
  • Regionens jobnr.
    032583
  • Quick-nr.
    459276
  • Indrykningsdato
    01-02-2024
  • Ansøgningsfrist
    29-02-2024 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nykøbing F. Sygehus
  • Adresse
    Fjordvej 15, 4800 Nykøbing F.
  • Kontaktperson
    Mette Hitz
  • Stillingstype
    Læge & Overlæge & Specialeansvarlig overlæge
  • Speciale
    Akutmedicin & Almen medicin & Intern Medicin
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2024
  • Regionens jobnr.
    032583
  • Quick-nr.
    459276
  • Indrykningsdato
    01-02-2024
  • Ansøgningsfrist
    29-02-2024 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.