Region Syddanmark

Region Syddanmark

Ringkøbingvej 12, 6800 Varde

Psykolog: 3-årig autorisationsstilling i Lokalpsykiatri Varde.

Psykolog: 3-årig autorisationsstilling i Lokalpsykiatrien Varde.

Er du nyuddannet psykolog med interesse i at dygtiggøre dig inden for terapi og udredning, så tilbyder vi en unik mulighed, hvor vi garanterer en stejl læringskurve samtidig med du bliver autoriseret.

Psykiatrisk Afdeling Esbjerg tilbyder nu en autorisationsstilling til en ikke-autoriseret psykolog. Så er du ny-uddannet psykolog med interesse for terapi og udredning, er her en mulighed for at få erfaring med og dygtiggøre dig inden for det psykiatriske arbejdsfelt. Vi vil tilrettelægge din introduktion til feltet, så kompleksiteten og alsidigheden af opgaverne stiger, i takt med at din faglighed og dine kompetencer øges, og du vil derfor blive godt klædt på til din videre psykolog-karriere. Du vil få udarbejdet en uddannelsesplan, hvor du bliver autoriseret indenfor 3 år. Der vil være den fornødne oplæring i udredningsværktøjer (PSE, SCID-5-PD, WAIS IV, DIVA II m.m.) og du modtager supervision, internt, eksternt og i gruppe. Du vil komme på kursus i supervision af andre faggrupper og blive oplært i selv at supervisere ved at følge én af dine erfarne kolleger som ”føl” i en periode.

Der er i Psykiatrisk Afdeling Esbjerg ansat 17 psykologer under fælles ledelse. Vi er en god blanding af nyere psykologer i gang med autorisation, psykologer i gang med specialpsykologuddannelse og specialistuddannelse og meget erfarne specialister og specialpsykologer. Fagligt set er psykologgruppen bredt funderet og referencerammen spænder over kognitiv, mentaliseringsbaseret og nyere dynamisk psykoterapi. Vi har generelt gode muligheder for efter- og videreuddannelse.

Psykologerne er fordelt på tre lokalpsykiatriske matrikler og stationære afsnit. Som psykolog i autorisationsstilling vil du være tilknyttet Lokalpsykiatri Varde, som varetager udredning og behandling af patienter med almene psykiatriske problemstillinger i samarbejde med specialiserede teams og sengeafsnit beliggende i Esbjerg.  Der arbejdes tværfagligt med psykiatriens øvrige dygtige faggrupper, og i lokalpsykiatrien er der ud over psykologer og specialpsykologer ansat overlæger, specialsygeplejersker, sygeplejersker, socialrådgivere, ergoterapeuter, fusioterapeut, social og sundhedsassistenter og lægesekretærer. Vi har en travl hverdag med en uhøjtidelig stemning, gensidig respekt, gode sociale relationer og plads til humor. Lokalpsykiatri Varde er centralt beliggende i Varde med få minutters gang til tog.

Vi vil vægte at vores nye kollega:

  • Trives i en travl, udfordrende og udviklende hverdag
  • Brænder for at hjælpe mennesker med psykiatriske diagnoser
  • Ønsker at dygtiggøre sig inden for udredning og behandling
  • Trives med at arbejde selvstændigt, men samtidig ønsker og evner at være en del af det tværfaglige samarbejde
  • Har et positivt sind

Vi kan tilbyde:

  • Et meningsfuldt fagligt spændende, udfordrende og udviklende arbejde
  • Introforløb, hvor du tilknyttes en mentor, og hvor dine arbejdsopgaver gradvist øges i kompleksitet
  • Mulighed for øget indflydelse og ansvar i takt med at din faglighed udvikler sig
  • At blive en del af et stærkt psykologfagligt fællesskab præget af engagement og høj faglighed
  • Autorisation inden for 3 år

Ansættelse ihenhold til overenkomst med DP.

Henvendelse vedrørende stillingen kan rettes til Cheflæge Agnete Larsen 99446621.

Ansøgningssamtaler gennemføres snarest efter ansøgningsfrist.

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien i Region Syddanmark, Esbjerg
  • Kontaktperson
    Agnete Larsen
  • Adresse
    Ringkøbingvej 12, 6800 Varde
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    228025
  • Quick-nr.
    459382
  • Indrykningsdato
    30-09-2022
  • Ansøgningsfrist
    19-02-2024 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien i Region Syddanmark, Esbjerg
  • Adresse
    Ringkøbingvej 12, 6800 Varde
  • Kontaktperson
    Agnete Larsen
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    228025
  • Quick-nr.
    459382
  • Indrykningsdato
    30-09-2022
  • Ansøgningsfrist
    19-02-2024 (udløbet)
På baggrund af dette job