Region Hovedstaden
Bispebjerg Bakke 23, 2400 København
introduktionsstilling i intern medicin på to hospitaler
Tag din introduktionsstilling i intern medicin på to hospitaler
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital og Bornholms Hospital er partnerskabshospitaler. Vi samarbejder for at styrke lægedækningen på Bornholm og mindske ulighed i sundhed, hvor patienter ikke altid har samme adgang til specialiseret behandling. Derfor tilbyder vi nu - som noget helt nyt -fleksible medicinske introstillinger, hvor du stifter bekendtskab med de forskellige patientgrupper, får ny læring og bruger din faglighed på begge hospitaler.
Introstillingen er på samlet 13 måneder, hvor du er seks måneder på Bornholms Hospital Afdeling for medicinske sygdomme og på Endokrinologisk Afdeling, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital afdeling med start på Bornholm. Herefter har du mulighed for at bruge endnu en måned til forskning eller klinisk ophold på en afdeling efter eget ønske.
Ansættelsen er fra 1. april og du kan søge stillingen, hvis du har gennemført din KBU.
Du får
I introstillingen kommer du til at se akutte patienter som forvagt, gå stuegang på vores medicinske sengeafsnit og få ambulant funktion i de medicinske ambulatorier. Introduktionsstillingen kombinerer det bedste fra begge hospitaler, hvorfor du både får bred erfaring og samtidig mulighed for indsigt i mere specialiserede medicinske problemstillinger. Stillingen byder på det bedste fra storbyen og den skønne bornholmske natur, med mulighed for al slags havsport, klatring og vandreture og gode kulturoplevelser.
- Som forvagt får du det meste at se inden for de intern medicinske specialer inkl. neurologi og pædiatri (på BOH), og du ser patienter fra 0-100+ år. På Bornholm, vil du også møde patienter med behov for hjælp i psykiatrien, da øen ikke har en særskilt psykiatrisk skadestue. Vi hører ofte tidligere kollegaer fortælle, at man får brede kompetencer af at være på Bornholm. I din ansættelse får du naturligvis hjælp af dygtige sygeplejersker og den medicinske bagvagt. På Bispebjerg og Frederiksberg Hospital får du en introduktion til endokrinologi og intern medicin, herunder ambulatorie og stuegang.
Du deltager i vores interne undervisning og i vores tværfaglige konferencer, hvor vi konfererer patienter med speciallæger. Du får selvfølgelig oplæring i kliniske procedurer og mulighed for at undervise.
Vi forventer, at du er nysgerrig på den medicinske patient og vil være med til at skabe velfungerende patientforløb.
Vi sørger selvfølgelig for bolig til dig, når du er på Bornholm.
Hvem er vi?
Medicinsk Afdeling, Bornholms Hospital
På Afdeling for Medicinske Sygdomme kommer et bredt og usorteret patientklientel inden for det interne medicinske område. Vi har mange specialer – blandt andet kardiologi, lungemedicin, endokrinologi, neurologi, geriatri, palliation, nefrologi med dialysefunktion og onkologi. Du får stor indsigt i det særkende, det er at være et lille hospital, hvor alle hjælper hinanden på tværs.
Afdeling for Medicinske Sygdomme har 43 senge og 5 børnepladser, heraf et palliativt afsnit med 5 senge. Vi har ca. 4.000 indlæggelser og 30.000 ambulante besøg årligt.
Hospitalet har tilknyttet specialkonsulenter inden for en række specialer, og deltager herved også i specialiserede behandlingsforløb.
Vi har ca. 6 KBU-forløb pr. halve år, op til 5 læger i introstillinger og 1-2 HU-læger i almen medicin.
Endokrinologisk Afdeling, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
Afdelingen varetager udredning og behandling af patienter indenfor medicinsk endokrinologi. Derudover har vi et sengeafsnit med 20 senge med endokrinologiske og intern medicinske patienter. Akutte medicinske patienter modtages i samarbejde med Akutafdelingen og de øvrige medicinske afdelinger.
Vi arbejder målrettet på at skabe et fagligt miljø, hvor patienten er i centrum. Det understøtter vi blandt andet ved at prioritere det tværfaglige uddannelsesmiljø og forskning højt. Afdelingen har en velfungerende forskningsenhed og to professorer.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem RLTN (Regionernes Lønnings- og Takstnævn) og Yngre Læger.
Det er en forudsætning for ansættelsen, at der kan indhentes en ren børneattest.
Har du spørgsmål?
Har vi vækket din interesse, så kontakt cheflæge Diana Utech Kaiser på tlf. 3867 1926, mail: diana.kaiser.utech.01@regionh.dk eller uddannelsesansvarlig overlæge Poul Mogensen på tlf. 3867 1004, mail: poul.henning.mogensen@regionh.dk. På Bispebjerg og Frederiksberg Hospital kontaktes cheflæge Steen Andersen på tlf 3145 0365, mail steen.andersen.02@regionh.dk eller uddannelsesansvarlig overlæge Caroline Raun Hansen på 2840 1718, mail caroline.raun.hansen@regionh.dk.
Søg stillingen
Send din ansøgning, CV og andre relevante dokumenter via vores online rekrutteringssystem senest d. 29. februar 2024.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Læs om Bispebjerg Hospital på www.bispebjerghospital.dk
Mød kollegaer fra Bornholms Hospital og læs om, hvad vi tilbyder nye kolleger: www.bornholmshospital.dk/job-og-uddannelse/sider/default.aspx
Fakta
- Arbejdssted
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital -
Kontaktperson
Steen Andersen - Adresse
Bispebjerg Bakke 23, 2400 København - Stillingstype
Introduktionsstilling - Speciale
Intern medicin: Endokrinologi - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-04-2024 - Regionens jobnr.
254506 - Quick-nr.
459636 - Indrykningsdato
09-02-2024 -
Ansøgningsfrist
29-02-2024 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital - Adresse
Bispebjerg Bakke 23, 2400 København -
Kontaktperson
Steen Andersen - Stillingstype
Introduktionsstilling - Speciale
Intern medicin: Endokrinologi - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-04-2024 - Regionens jobnr.
254506 - Quick-nr.
459636 - Indrykningsdato
09-02-2024 -
Ansøgningsfrist
29-02-2024 (udløbet)