Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre

Start din karriere som jordemoder på Amager og Hvidovre Hospital

Er du (snart) nyuddannet jordemoder, og vil du gerne starte dit jordemoderliv i en stilling, hvor du oplever både tryghed og mulighed for dygtiggørelse? Så søger vi netop nu jordemødre til faste fuldtidsstillinger til Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling på Hvidovre Hospital med start den 1. juli 2024 eller efter aftale.

Her bliver du en del af Danmarks største fødested, hvor fagligheden og kollegerne er i top. De første år bliver du også en del af Region H’s Graduate Program, hvorunder vores omfattende og gennemarbejdet mentor- og kompetenceprogram for nyuddannede jordemødre også ligger. Programmet vil give dig en grundigt tilrettelagt introduktion til afdelingen, og understøtte din udvikling af dine kliniske færdigheder og din jordemoderfaglige identitet.

I afdelingen er vi 140 jordemødre, der tager imod ca. 6.800 nyfødte om året. Vi vægter bevarelse af den normale fødsel højt og arbejder strategisk med det i afdelingen. Dette ved hele tiden at have fokus på det, som skaber gode rammer for jordemoderfagligheden såvel som et godt tværfagligt samarbejde.

Noget af det vi blandt andet er stolte af at kunne tilbyde er:

  • En in-house fødeklinik, hvor vi tilbyder de fødende at føde i hjemmelignende omgivelser, og hvor jordemoderen har optimale rammer for at understøtte den ukomplicerede fødsel.
  • Fødestuer som i det seneste års tid blevet opdateret med fokus på atmosfære og redskaber som understøtter fødselsforløbene, herunder fx mulighed for lattergas som smertelindring på alle stuer.
  • Kendt Jordemoderordning (KJO) som et tilbud til en del af vores gravide. Denne ordning kan du blive en del af når du har fået et års erfaring.
  • Specialfunktioner (gastric bypassopereret gravide) og regionsfunktion for sårbare gravide, der bliver tilknyttet vores Familieambulatorie. Du har som jordemoder hos os derfor rig mulighed for at udfordre dine kompetencer i disse retninger, når du har lyst og mod på dette.
  • Vi indgår i en regional hjemmefødselsordning, hvor vi sammen med de andre fødesteder i regionen sikrer, at alle regionens fødende får et ensartet og velkoordineret tilbud om at føde hjemme.

På Hvidovre Hospitals fødegang arbejder vi målrettet med det bæredygtige jordemoderliv, hvor indflydelse på eget skema er en vigtig parameter. Bl.a. kan du selv vælge, om du vil arbejde hver anden eller hver tredje weekend, og har du brug for en fast ugentlig dagvagt kan det imødekommes i dit skema. Vores vagtcentral lykkes i vid udstrækning med at få jordemødrenes individuelle ønsker til at gå op i en højere enhed. Ønsker du ansættelse på fuld tid, kan du være med i vores ordning om normreduktion, hvor du fast afspadserer en del af dine ulempetillæg.

Vi tror på, at man kan have et langt og godt jordemoderliv, når man har variation i de opgaver, man som jordemoder varetager. Derfor prioriterer vi, at du indenfor det første år ud over at have vagter på fødegangen/fødemodtagelsen, også har en fast konsultation eller har vagter i fx vores akutmodtagelse for gravide, efterfødselsklinik eller pp.med afsnit, hvis du ønsker det.

Vi vil gerne ansætte dig, hvis du:

  • Sætter din jordemoderfaglighed højt
  • Vil bidrage til den faglige udvikling i afdelingen
  • Vægter gode forløb for familierne højt
  • Ønsker at bidrage positivt i et tværfagligt team
  • Har humor og overskud til dine kolleger og de fødende

Vi tilbyder dig til gengæld:

  • To kliniske jordemodersupervisorer i alle vagtlag, så der er god mulighed for faglig sparring og supervision
  • Et godt og tæt samarbejde med kolleger fra alle faggrupper; læger, sosu-assistenter og sekretærer, som altid er inden for rækkevidde
  • Løbende kompetenceudvikling i bl.a. akupunktur, suturering og obstetrisk færdigheds- og simulationstræning, det første år i mentor-kompetenceprogrammet og efterfølgende som årlige kursusdage
  • Mentorordning og sparring. Når du er færdig med mentor- og kompetenceprogrammet, tilbyder vi fast supervision

Vi er kendt for det gode kollegaskab og vægter arbejdsmiljøet højt. Vi arbejder med makkerpar, hvor vi hjælper og passer på hinanden i vagterne.

Klik her for et kig ind i vores skønne afdeling

Vil du vide mere?

Du kan få yderligere oplysninger hos en af vores vicechefjordemødre:

Louise Munk på tlf. 3862 2547

Bodil Bjørg Korsgaard på tlf. 3862 0521

Er du nysgerrig på at vide endnu mere om din kommende arbejdsplads?
Så kan du også kigge på www.hvidovrehospital.dk og www.hvidovrehospital.dk/baby

Ansøgningsfrist: 3. april 2024

Ansættelsessamtaler: Afholdes løbende

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Hvidovre Hospital
  • Kontaktperson
    Elena Hemann
  • Adresse
    Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre
  • Stillingstyper
    Jordemoder
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-07-2024
  • Regionens jobnr.
    254517
  • Quick-nr.
    459657
  • Indrykningsdato
    09-02-2024
  • Ansøgningsfrist
    03-04-2024 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Hvidovre Hospital
  • Adresse
    Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre
  • Kontaktperson
    Elena Hemann
  • Stillingstyper
    Jordemoder
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-07-2024
  • Regionens jobnr.
    254517
  • Quick-nr.
    459657
  • Indrykningsdato
    09-02-2024
  • Ansøgningsfrist
    03-04-2024 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.