Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Bispebjerg Bakke 23, 2400 København

Tag din introduktionsstilling i intern medicin på to hospitaler

Bispebjerg og Frederiksberg Hospital og Bornholms Hospital er partnerskabshospitaler.  Vi samarbejder for at styrke lægedækningen på Bornholm og mindske ulighed i sundhed, hvor patienter ikke altid har samme adgang til specialiseret behandling. Derfor tilbyder vi nu - som noget helt nyt - fleksible medicinske introstillinger, hvor du stifter bekendtskab med de forskellige patientgrupper, får ny læring og bruger din faglighed på begge hospitaler.

Introstillingen er på samlet 13 måneder, hvor du først er seks måneder på Bornholms Hospital, Afdeling for medicinske sygdomme og derefter 6 måneder på, Hjerteafdelingen Bispebjerg og Frederiksberg Hospital (BFH). Herefter har du mulighed for, at bruge endnu en måned til forskning eller klinisk ophold på en afdeling efter eget ønske.

Ansættelsen er fra 1. april og du kan søge stillingen, hvis du har gennemført din KBU.

Du får
I introstillingen kommer du til at se akutte patienter som forvagt, gå stuegang på vores medicinske sengeafsnit og få ambulant funktion i de medicinske ambulatorier. Introduktionsstillingen kombinerer det bedste fra begge hospitaler, hvorfor du både får bred erfaring og samtidig mulighed for indsigt i mere specialiserede medicinske problemstillinger. Stillingen byder på det bedste fra storbyen og den skønne bornholmske natur, med mulighed for al slags havsport, klatring, vandreture og gode kulturoplevelser.

Som forvagt får du det meste at se inden for de interne medicinske specialer inkl. neurologi og pædiatri (på BOH), og du ser patienter fra 0 - 100+ år. På Bornholm, vil du også møde patienter med behov for hjælp i psykiatrien, da øen ikke har en særskilt psykiatrisk skadestue. Vi hører ofte tidligere kollegaer fortælle, at man får brede kompetencer af at være på Bornholm. I din ansættelse får du naturligvis hjælp af dygtige sygeplejersker og den medicinske bagvagt.

Bispebjerg Hospital kalder vi ”Byens Hospital” med sloganet ”Det samarbejdende hospital”. Et stort hospital, med mange afdelinger og funktioner. Vi arbejder tæt sammen internt, med andre afdelinger og eksternt, med patienten i fokus.  Vores uddannelsesprogram for YL er ambitiøst med en samlet strategiplan for hele BFH.

Du deltager på begge hospitaler i intern undervisning og i tværfaglige konferencer, hvor vi konfererer patienter med speciallæger. Du får selvfølgelig oplæring i kliniske procedurer og mulighed for at undervise.

Vi forventer, at du er nysgerrig på den medicinske patient og vil være med til at skabe velfungerende patientforløb.

Vi sørger selvfølgelig for bolig til dig, når du er på Bornholm.

Hvem er vi?

Medicinsk Afdeling, Bornholms Hospital

På Afdeling for Medicinske Sygdomme kommer et bredt og usorteret patientklientel inden for det interne medicinske område. Vi har mange specialer – blandt andet kardiologi, lungemedicin, endokrinologi, neurologi, geriatri, palliation, nefrologi med dialysefunktion og onkologi. Du får stor indsigt i det særkende, det er at være et lille hospital, hvor alle hjælper hinanden på tværs.

Afdeling for Medicinske Sygdomme har 43 senge og 5 børnepladser, heraf et palliativt afsnit med 5 senge. Vi har ca. 4.000 indlæggelser og 30.000 ambulante besøg årligt.

Hospitalet har tilknyttet specialkonsulenter inden for en række specialer, og deltager herved også i specialiserede behandlingsforløb.

Vi har ca. 6 KBU-forløb pr. halve år, op til 5 læger i introstillinger og 1-2 HU-læger i almen medicin.

 

Hjerteafdeling Y - Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.

Afdelingen er en af de kardiologiske afdelinger i Danmark, med det største optageområde. Vi har tre akutte sengeafsnit, et stort ambulatorium, et meget aktivt ekkokardiografimiljø samt et kardiologisk laboratorium, hvor der foretages invasive procedurer såsom KAG og pacemakerimplantation. På afdelingen findes også en stor forskningsenhed, hvor der evt. vil være mulighed for at deltage. 

Du skal derfor være klar til at arbejde med alle former for kardiologiske problemstillinger, da vi modtager et bredt spektrum af kardiologiske patienter.  

Hjerteafdelingen er en aktiv uddannelsesafdeling, med 30 faste speciallæger og ca. 40 yngre lægeforløb om året: KBU-læger, intro læger og flere forskellige HU forløb mm.

Du får funktion på både Bispebjerg Hospital (sengeafdelinger mm.) og på Frederiksberg Hospital (ambulatorier).

Vi har daglige telekonferencer (inkl. fælles morgenkonference) og fælles undervisning.

 Vi tilbyder  

  • Arbejde med spændende kardiologiske problemstillinger  
  • En engageret arbejdsplads med en åben og venlig omgangsform  
  • Otteskiftet vagt, hvor der altid er en bagvagt til stede på hospitalet, så der er rigtig god mulighed for supervision døgnet igennem  
  • Intern ekkokardiografi introduktion
     

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem RLTN (Regionernes Lønnings- og Takstnævn) og Yngre Læger.

Det er en forudsætning for ansættelsen, at der kan indhentes en ren børneattest.

 

Har du spørgsmål?

Har vi vækket din interesse, så kontakt cheflæge (BOH) Diana Utech Kaiser på tlf. 3867 1926, mail: diana.kaiser.utech.01@regionh.dk eller (BOH) uddannelsesansvarlig overlæge Poul Mogensen på tlf. 3867 1004, mail: poul.henning.mogensen@regionh.dk. På BFH kan du kontakte uddannelsesansvarlig overlæge Jan Bech på tlf. 4063 2140, mail: jan.bech.01@regionh.dk.  

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
  • Kontaktperson
    Jan Bech
  • Adresse
    Bispebjerg Bakke 23, 2400 København
  • Stillingstype
    Introduktionsstilling
  • Speciale
    Intern medicin: Kardiologi
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2024
  • Regionens jobnr.
    254587
  • Quick-nr.
    459768
  • Indrykningsdato
    13-02-2024
  • Ansøgningsfrist
    29-02-2024 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
  • Adresse
    Bispebjerg Bakke 23, 2400 København
  • Kontaktperson
    Jan Bech
  • Stillingstype
    Introduktionsstilling
  • Speciale
    Intern medicin: Kardiologi
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2024
  • Regionens jobnr.
    254587
  • Quick-nr.
    459768
  • Indrykningsdato
    13-02-2024
  • Ansøgningsfrist
    29-02-2024 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.