Region Sjælland

Region Sjælland

Færgegaardsvej 15, 4760 Vordingborg

Vil du være vores nye vejleder for sygeplejestuderende på Afsnit S3? – Læs med! (FORLÆNGET)

Vi søger dig som sygeplejerske med min. et års erfaring og gerne kendskab til det psykiatriske regi. Hvis du har interesse i eller brænder for at hjælpe vores sygeplejestuderende godt på vej gennem uddannelsen, så vil vi med åbenhed tage imod dig som vores kollega og sørge for, at du bliver klædt godt på til opgaven.

Vi tilbyder fyldestgørende introduktion gennem vores Onboarding-projekt og med dygtige kolleger, som hjælper dig godt på vej. Personalegruppen består af forskellige faggrupper, der prioriterer et godt arbejdsmiljø, tilstræber dialogisk samarbejde og er dedikerede til behandlingen af målgruppen med fokus på Recovery og Safewards. Vi behandler fortrinsvis patienter med affektive sindslidelse og suicidalrisiko i alderen 18-75 år.

I rollen som vejleder, arbejder du i dag- og/eller aftenvagt 37 timer ugentligt. Du har mulighed for at ønske, hvorledes dine weekendvagter skal være.

I Psykiatrien Syd sidder sygeplejerske Kari Henriksen som uddannelsesansvarlig, samt sygeplejersker, i vejlederfunktion, på de øvrige afsnit. Der er dermed rig mulighed for tæt samarbejde og sparring, hvad angår vejlederrollen. De studerende kan være i klinik som 3.- og 6. semesterstuderende og har deres kompetencemål for perioden, der fokuseres mod at opnå. Dine kolleger vil bistå som vejleder af den studerende på gulvet, i relationsarbejdet, samt tværfagligt samarbejde mv. alt efter, hvad du planlægger.

Er du interesseret eller ønsker yderligere oplysninger om stillingen eller afsnittet, så er du hjertelig velkommen til at kontakte vores oversygeplejerske Belinda Hansen på mail: bahs@regionsjaelland.dk eller på telefon: 20 68 94 52.

Vi håber du vil være vores nye kollega og vi ser frem til at høre fra dig!

Ansøgningsfristen er d. 08.04. 2024

Samtaler afholdes i uge 16

Ansættelsesstart er d. 01.06 eller efter aftale

Straffeattest: I forbindelse med ansættelse skal der, jf. Regionens politik herom, indhentes straffeattest.

Løn og ansættelsesvilkår: Løn efter gældende overenskomst. Der er til stillingen knyttet et funktionstillæg for Integreret afsnit.

I Region Sjælland anerkender vi, at alle medarbejdere er forskellige, og at disse forskelle er et aktiv. Vi har i Region Sjælland brug for dygtige og talentfulde medarbejdere uanset køn, alder, baggrund, handicap, seksuelle orientering, religion og eventuelle begrænsninger. Vi ser mangfoldighed og ligestilling som en styrke for både det faglige, det kollegiale og det udviklende arbejde. Region Sjælland opfordrer derfor potentielle kandidater til at søge vores opslåede stillinger uanset livsfase og situation.

Psykiatrien som arbejdsplads 

I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv. Se mere på Jobipsykiatrien.dk – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job.

Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland.

Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien
  • Kontaktperson
    Belinda Hansen
  • Adresse
    Færgegaardsvej 15, 4760 Vordingborg
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2024
  • Regionens jobnr.
    032880
  • Quick-nr.
    459792
  • Indrykningsdato
    13-02-2024
  • Ansøgningsfrist
    08-04-2024 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien
  • Adresse
    Færgegaardsvej 15, 4760 Vordingborg
  • Kontaktperson
    Belinda Hansen
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2024
  • Regionens jobnr.
    032880
  • Quick-nr.
    459792
  • Indrykningsdato
    13-02-2024
  • Ansøgningsfrist
    08-04-2024 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.