Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Nordre Fasanvej 57, 2000 Frederiksberg

Afdelingslæge ved Klinik for Funktionelle Lidelser, Afdeling for Socialmedicin, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.

Vil du være med til at videreudvikle en velfungerende tværfaglig klinik?

En stilling som afdelingslæge ved Klinik for Funktionelle Lidelser (KFL) ønskes besat af læge med bred klinisk erfaring og lyst til nye udfordringer.

KFL er organiseret under Afdeling for Socialmedicin på Frederiksberg Hospital. I klinikken undersøges og behandles voksne patienter med vedvarende fysiske symptomer, der ikke er bedre forklaret ved anden fysisk eller psykisk sygdom, og som påvirker funktionsevne og livskvalitet i væsentlig grad – også benævnt funktionel lidelse. Herudover behandles patienter med helbredsangst.

Klinikken lægger vægt på en bio-psyko-social og individuel tilrettelagt udredning og behandling med inddragelse af nyeste viden, såvel biologisk som psykologisk og socialt. Vi er et behandlingsteam bestående af læger med forskellig specialebaggrund, psykologer, fysioterapeuter, psykomotorisk terapeut og socialfaglige.

Indledningsvis undersøges og vurderes alle patienter ved en grundig lægesamtale med fokus på at skabe overblik, stille diagnose og vurdere behandlingspotentiale. Behandlingen herefter kan bl.a. bestå af psykoedukation, gruppebaseret eller individuel terapi, socialfaglig rådgivning og medicinsk behandling.

Vil du arbejde med spændende patienter, have gode arbejdsforhold og afvekslende arbejdsopgaver?

Din primære opgave vil være indledende og opfølgende lægesamtaler og i øvrigt at indgå i det daglige kliniske arbejde sammen med et stærkt tværfagligt team med løbende konferencer. Du vil derudover være en del af videreudviklingen af såvel undersøgelses- som behandlingsmetoder, og herudover samarbejdsflader med bl.a. praksis, andre hospitalsafdelinger og kommunerne. Herunder vil der være undervisnings- og formidlingsopgaver.

Kvalifikationer

  • Relevant speciallægeuddannelse, f.eks. almen medicin, samfundsmedicin, reumatologi, neurologi, psykiatri, og bred klinisk erfaring.
  • Kendskab til arbejde med patienter med funktionel lidelse.
  • Lyst til og gerne erfaring med at indgå i tværfaglige behandlingsteams.
  • Erfaring med formidling og undervisning.
  • Forskningserfaring vil være en fordel, men ikke en forudsætning.

Vi søger en læge, der er god til at kommunikere, ønsker tværfagligt samarbejde og som i dette samarbejde kan rumme, overskue og konkludere på ofte meget komplekse problemstillinger. Du skal være god til at arbejde selvstændigt, og kunne tage initiativ til og ansvar for at få beslutninger gennemført. Endelig skal du være fagligt engageret og være indstillet på en videreudvikling af fagområdet ved KFL.

Vi kan tilbyde dig

  • En vagtfri stilling.
  • Et fagligt stærkt og godt arbejdsmiljø med dygtige og engagerede kolleger.
  • Grundig introduktion, oplæring og mulighed for efteruddannelse.
  • Spændende klinisk lægearbejde med tid til den enkelte patient.
  • Afvekslende opgaver både klinisk og organisatorisk.
  • En arbejdsplads der prioriterer undervisning, uddannelse og forskning højt.
  • Bredt tværfagligt samarbejde ved KFL og i forhold til hele Afdeling for Socialmedicin.

Ansættelsesforhold

Stillingen er ledig til besættelse 1. maj eller snarest derefter.

Løn- og ansættelsesforhold vil være i overensstemmelse med gældende overenskomst.

Ansøgningsprocedure

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Ledende overlæge, Rikke Hinge Carlsson. Kontakt sekretariatet på tlf. 38 66 68 00.

Ansøgningsfrist

Ansøgningen vedlagt CV, uddannelsesbevis samt relevante autorisationer sendes online via linket herunder senest 5. marts 2024.

Samtaler forventes afholdt i starten af uge 11.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
  • Kontaktperson
    Rikke Hinge Carlsson
  • Adresse
    Nordre Fasanvej 57, 2000 Frederiksberg
  • Stillingstype
    Afdelingslæge
  • Speciale
    Samfundsmedicin
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2024
  • Regionens jobnr.
    254598
  • Quick-nr.
    459795
  • Indrykningsdato
    13-02-2024
  • Ansøgningsfrist
    05-03-2024 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
  • Adresse
    Nordre Fasanvej 57, 2000 Frederiksberg
  • Kontaktperson
    Rikke Hinge Carlsson
  • Stillingstype
    Afdelingslæge
  • Speciale
    Samfundsmedicin
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2024
  • Regionens jobnr.
    254598
  • Quick-nr.
    459795
  • Indrykningsdato
    13-02-2024
  • Ansøgningsfrist
    05-03-2024 (udløbet)
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Stilling som afdelingslæge i Afdeling for Socialmedicin, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital

Bispebjerg og Frederiksberg Hospital  |  Nordre Fasanvej 57, 2000 Frederiksberg
Afdelingslæge  |  Samfundsmedicin

Opslået
03-07-2025

Ansøgningsfrist
05-08-2025