Region Syddanmark
Stærmosegårdsvej 6, 5230 Odense M
Medarbejder til donortapning og donorrekruttering
Klinisk Immunologisk Afdeling, OUH Odense søger 1 medarbejder til donortapning og donorrekruttering i Odense per 1. maj 2024 eller efter aftale
Klinisk Immunologisk Afdeling søger en medarbejder til donortapning, donorrekruttering og understøttelse af den lokale donorbestyrelse. Din baggrund skal være bioanalytiker, sygeplejerske, social- & sundhedsassistent eller redder. Erfaring med donortapning vil være en fordel.
Dine opgaver i forbindelse med donortapning bliver
- plasmaferese af bloddonorer
- fuldblodstapning af bloddonorer
- blodprøvetagning på bloddonorer
- uddelegerede ansvarsområder i relation til daglig drift
Ved plasmaferese er donor tilkoblet en aferesemaskine via enkeltnålsadgang. Maskinen separerer fuldblod til plasma og koncentrerede cellulære komponenter. Plasma opsamles og de koncentrerede cellulære komponenter reinfunderes til donor.
Dine opgaver i forbindelse med donorekruttering bliver
- tilrettelæggelse af donorhvervningsbegivenheder
- tilrettelæggelse af donorfastholdelsesarrangementer
- kontakt til en hel række virksomheder og organisationer i forbindelse med ovenstående
- ansvar for donorrekruteringsvarevognen (”den lille blodbus”). Kørekort til personbil (B), er nødvendigt.
Dine opgaver i forbindelse med understøttelse af den lokale donorbestyrelse bliver
- være ansvarlig for tilrettelæggelse af bestyrelsesarrangementer
- optagelse af referat ved bestyrelsesmøder
- koordination af bestyrelsens aktiviteter
Opgaverne vedrørende donorrekruttering og donorbestyrelsen er beskrevet i en funktionsbeskrivelse.
Donortapning foregår på Stærmosegårdsvej 6
i tidsrummet 7.00-20.00 på hverdage og i tidsrummet 8.00 – 18.00 i weekender og på søgnehelligdage sædvanligvis med arbejdsdage på 8 eller 9 timer.
Donorekruttering foregår på forskellige eksterne lokalisationer
og på forskellige tidspunkter på hverdage og i weekends.
Understøttelse af den lokale donorbestyrelse
sker til dels ved sene eftermiddagsmøder og en årlig bestyrelsesweekend
Donorrekruttering og understøttelse af den lokale donorbestyrelse vil udgøre 25-50 % af arbejdstiden. Den samlede arbejdstid er 37 timer/uge.
Vi ser gerne, at du
- har en sundhedsfaglig uddannelse som fx bioanalytiker, sygeplejerske, social- og sundhedsassistent eller redder
- har erfaring med blodprøvetagning og eventuelt kendskab til tapning af blodkomponenter
- har gode samarbejdsevner, trives med og er frisk på en travl arbejdsdag
- er serviceorienteret således, at de frivillige og ubetalte bloddonorer altid oplever en venlig imødekommenhed fra blodbanken
- har et godt humør
- er fleksibel i forhold til arbejdstider og opgaver
Vi tilbyder
- en grundig oplæring, både teoretisk og praktisk
- en attraktiv arbejdsplads med mulighed for faglig og personlig udvikling
- et team hvor kvalitet, ansvarlighed, overblik, fleksibilitet, samarbejde, kommunikation, nysgerrighed og godt humør er nøgleord
- et højt fagligt niveau
- gode kollegaer
Du vil indgå i et team, hvor fokus er rettet mod at give donor en oplevelse af at være velkommen og værdifuld.
Om afdelingen
Klinisk Immunologisk Afdeling (KIA), består af blodbanken, vævscenteret samt en række specialiserede laboratorier inden for blodtypeserologi, autoimmune sygdomme, molekylærbiologi, HIV og hepatitis, samt leukocytrelaterede sygdomme. Vi er en arbejdsplads med et aktivt uddannelses-, forsknings- og udviklingsmiljø. Afdelingen beskæftiger mange forskellige faggrupper, bl.a. læger, bioanalytikere, laboranter, paramedicinere, medicinstuderende, sekretærer, sygeplejersker samt cand.scient´er.
Blodbussen og donortapningen på Stærmosegårdsvej og i Svendborg er en del af Produktionslinjen, hvor der er ansat 45 medarbejdere som ledes af 2 overbioanalytikere og en overlæge. Herudover er der varierende antal studerende fra bioanalytikeruddannelsen og Syddansk Universitet. I blodbussen er der ansat 4 medarbejdere, som tapper knap 8.500 donorer årligt. I donortapningen på Stærmosegårdsvej er der ansat 25 medarbejdere, som årligt plasmafererer ca. 40.000 donorer og fuldblodstapper godt 4.500 donorer.
Om donorbestyrelsen
Bloddonorerne Odenses bestyrelse har p.t. 9 medlemmer. Bestyrelsens opgaver er at rekruttere og fastholde bloddonorer samt udbrede kendskabet til bloddonorsagen i den generelle befolkning. Bestyrelsen mødes ansigt til ansigt ved ca. 2 årlige møder (eftermiddag/aften) samt en årlig internatweekend. I måneder, hvor der ikke er et fysisk møde afholdes et virtuelt møde af en times varighed. Herudover er der 1-2 sociale arrangementer per år.
Donorbestyrelsen er ansvarlig for donorrekrutteringsarrangementer og donorfastholdelsesaktiviteter og er desuden forbindelsesledet til landsorganisationen Bloddonorerne Danmark.
Yderligere information
Hvis du har spørgsmål til stillingerne er du velkommen til at kontakte overbioanalytiker Mette Rose Christensen (2441 1225).
Du kan finde mere om afdelingen på www.ouh.dk/kia .
Løn og ansættelsesforhold i henhold til overenskomst mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Danske Bioanalytikere.
OUH er en røgfri arbejdsplads. Det er ikke tilladt for ansatte på OUH at ryge i arbejdstiden og på OUHs matrikler. Røgfriheden er gældende for alle med en ansættelsestilknytning til OUH.
Ansættelsessamtaler
Vi holder ansættelsessamtaler på Stærmosegårdsvej 6, den 11. marts 2024
Fakta
- Arbejdssted
OUH Stærmosegårdsvej -
Kontaktperson
Mette Rose Christensen - Adresse
Stærmosegårdsvej 6, 5230 Odense M - Stillingstyper
Bioanalytiker - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Deltid over 21 timer - Ansættelsens start
01-05-2024 - Regionens jobnr.
228132 - Quick-nr.
459809 - Indrykningsdato
13-02-2024 -
Ansøgningsfrist
05-03-2024 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
OUH Stærmosegårdsvej - Adresse
Stærmosegårdsvej 6, 5230 Odense M -
Kontaktperson
Mette Rose Christensen - Stillingstyper
Bioanalytiker - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Deltid over 21 timer - Ansættelsens start
01-05-2024 - Regionens jobnr.
228132 - Quick-nr.
459809 - Indrykningsdato
13-02-2024 -
Ansøgningsfrist
05-03-2024 (udløbet)