Region Nordjylland

Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling

Mølleparkvej 10, 9000 Aalborg

Uddannelsesstillinger til specialpsykolog i Børne- og Ungdomspsykiatri, Psykiatrien, Aalborg Universitetshospital

Bliv specialpsykolog i Børne- og Ungdomspsykiatri - to uddannelsesstillinger er nu i opslag ved Aalborg Universitetshospital

Her er muligheden for en 4-årig specialistuddannelse, hvor både kurser og supervision er tilrettelagt som en del af stillingen. Vi kalder det landets bedste specialistuddannelse! Det er samtidigt den eneste specialistuddannelse for psykologer, der er godkendt af Sundhedsstyrelsen.

Om specialet og uddannelsen
Specialpsykologuddannelsen er en 4-årig specialistuddannelse for autoriserede psykologer, der er tilrettelagt med fokus på faglig og personlig progression, hvor praksis går hånd i hånd med kurser og supervision. I løbet af de fire år vil du stifte bekendtskab med en bred vifte af psykopatologi hos børn og unge.

Du vil igennem uddannelsen blive knyttet til flere forskellige ambulatorier og Psykiatriens sengeafsnit. Hele uddannelsen foregår i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling, der er placeret på Mølleparkvej i Aalborg.

Under ansættelsen vil du være en del af det tværfaglige personale i Børne- og Ungdomspsykiatrien og arbejde sammen med sygeplejersker, læger, socialrådgivere m.fl. I hverdagen skal du sammen med varetagelsen af dit uddannelsesforløb bidrage til udredning og behandling af børn og unge med udviklingsforstyrrelser og psykiske lidelser.
 
Kursusdelen består af ca. 15 kursusdage pr. år, som afvikles på tværs af regioner. Du følger det samme hold gennem hele uddannelsen, så der er rig mulighed for erfaringsudveksling og for at udvikle dig sammen med psykologer fra andre regioner.

Få mere information om uddannelsen til specialpsykolog i børne- og ungdomspsykiatri og om de 7 psykologroller, som læringen er bygget op omkring på  www.specialpsykologuddannelsen.dk.

Om jobbet og uddannelsen
I din ansættelse vil du indgå som en del af det tværfaglige personale og har psykologfaglige opgaver med udredning og behandling af børn og unge på alle udviklingstrin. Konkrete opgaver er for eksempel:
  • Psykologisk undersøgelse som WISC-V/WAIS-IV m.m.
  • Semi-strukturerede interviews, anamneseoptagelse, anden psykopatologisk udredning
  • Behandlingsopgaver såsom individuel terapi og gruppeterapi
  • Psykoedukation
  • Undervisnings- og supervisionsopgaver
  • Rådgivning af forældre og eksterne samarbejdspartnere
Om dig
  • Du er autoriseret psykolog.
  • Du har erfaring med og interesse for udredning og behandling af børn og unge.
  • Gerne erfaring i psykiatri eller børne- og ungdomspsykiatri
  • Gode samarbejdsevner og engagement ind i det tværfaglige samarbejde
  • Evne og vilje til at arbejde i et refleksivt miljø
Vi tilbyder
  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling – du kan faktisk ikke undgå det.
  • Et tværfagligt læringsmiljø, hvor du altid har nogen at gå til.
  • Indholdsrig og udfordrende hverdag med en kombination af uddannelse og klinik.
  • Kontinuerlig vejledning og supervision til opgaver, faglighed og udvikling.
  • Danmarks bedste specialistuddannelse for psykologer.
Om os
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling er en del af Psykiatrien i Region Nordjylland og består af et dag/døgn-afsnit og tre ambulatorier, henholdsvis Ambulatorium for Børn, Ambulatorium for Unge og Ambulatorium for Spiseforstyrrelser.
Arbejdet i klinikken bygger på Psykiatriens overordnerede værdier: Indflydelse, Tillid, Ordentlighed og Professionalisme (ITOP). Vi arbejder derfor fokuseret på at styrke fagligheden, det tværfaglige samarbejde internt samt samarbejdet med primærsektoren eksternt. Et meget vigtigt punkt er at sikre hensigtsmæssig balance mellem opgaver og ressourcer, hvilket vil have et stort ledelsesmæssigt fokus. 
Uddannelse af studerende og elever er en af Psykiatriens kerneopgaver, som alle medarbejdere bidrager til

Vil du vide mere?
Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til uddannelsesansvarlig specialpsykolog Anne Randers, på e-mail: anne.randers@rn.dk

Det praktiske
Ansættelsessamtaler forventes afholdt 11. april 2024.

Du sender din ansøgning ved at trykke på ”Søg Job” knappen og udfylde den formular, som kommer frem. Du kan vedhæfte ansøgning, CV og eventuelle bilag.

Vi indhenter referencer på den person, vi ønsker at ansætte. Er det påkrævet for stillingen, indhenter vi også straffeattest og børneattest.

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer pr. uge.

I Region Nordjylland har vi røgfri arbejdstid.
 

Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien - Region Nordjylland
  • Kontaktperson
    Mette Ramsgaard
  • Adresse
    Mølleparkvej 10, 9000 Aalborg
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Uddannelsesstilling – tidsbegrænset ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2024
  • Regionens jobnr.
    19140
  • Quick-nr.
    459947
  • Indrykningsdato
    19-02-2024
  • Ansøgningsfrist
    05-04-2024 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien - Region Nordjylland
  • Adresse
    Mølleparkvej 10, 9000 Aalborg
  • Kontaktperson
    Mette Ramsgaard
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Uddannelsesstilling – tidsbegrænset ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2024
  • Regionens jobnr.
    19140
  • Quick-nr.
    459947
  • Indrykningsdato
    19-02-2024
  • Ansøgningsfrist
    05-04-2024 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.