Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Blegdamsvej 9, 2100 København Ø

Er du en engageret radiograf, som har lyst til et spændende job?

Er du nyuddannet eller erfaren radiograf, som søger nye udfordringer i et spændende speciale indenfor radiologien, skal du læse mere her.

Som radiograf hos os vil du spille en central rolle i behandling af patienter. Vi er en interventionsradiologisk afdeling, der behandler og undersøger patienter i blodkarrene, i både vener og arterier, samt i lever og galdegange. Vi assisterer radiologer til de sterile procedurer og er en uundværlig samarbejdspartner. Vi håndterer det udstyr som bruges til behandlingerne, så som katetre, guidewires, balloner, coils, stents med mere. I tillæg er en stor del af vores job at drage omsorg for patienterne den tid behandlingerne tager.

I afdelingen er vi yderst specialiserede, og har fx landsdækkende funktion for patienter med tarm-iskæmi, derfor får vi patienter fra hele landet. Radiologerne er innovative og tager nye behandlinger og udstyr i brug i vores afdeling, hvilket gør vores arbejde spændende med ny læring og udvikling af kompetencer. Hverdagen er dynamisk, vi ved aldrig hvad dagen bringer, fordi mange af vores patienter er akutte med fx arterielle blødninger, blodpropper eller galdelækage.

Vi har det godt kollegialt på tværs af faggrupper, og værdsætter vores uformelle og afslappede atmosfære med plads til sjov. Vi synes selv, vi er gode kolleger.

For at holde os ajour og opdaterede i vores speciale, deltager vi i nationale samt internationale kurser og kongresser. F.eks. CIRSE og DFIR. Som ny bliver du naturligvis oplært i vores speciale.

Vores hverdag:

Når vi mødes om morgenen fordeler vi os to og to i hvert behandlingsrum. Vi skiftes til at assistere sterilt til behandlingerne og til at have den nære patientkontakt. Vi har en afvekslende arbejdsdag med mange forskellige behandlinger. Vi arbejder, når vi er her, og til gengæld har vi mange fridage pga. vores skiftende vagter.

Arbejdet foregår i 3 undersøgelses-/behandlingsrum (Philips Allura Biplane, Philips Azurion Flexarm og Canon/Toshiba Infinix).

Vores nye kollega:

Du er autoriseret radiograf, og kan lide at have en aktiv arbejdsdag. Du kan takle, at patientprogrammet hurtigt kan ændre sig. Du er engageret i dit arbejde, og ønsker at bidrage til en kompetent og omsorgsfuld patientbehandling. Det skal give mening for dig at arbejde i et team hvor patienter med livstruende sygdomme behandles. Du er positiv indstillet, og har et godt humør.

Vi er undervisningssted for radiografstuderende, og alle radiografer deltager i den praktiske undervisning af de studerende.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område indgået mellem bl.a. DSR og Danske Regioner.

Vil du vide mere om stillingen, eller har lyst til at komme og besøge os, er du meget velkommen til at kontakte overradiograf Birgitte Andresen på tlf: 35458588 eller e-mail: birgitte.andresen@regionh.dk

Ansøgningsfrist 14. marts 2024

 

 

 

 

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Kontaktperson
    Birgitte Andresen
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Stillingstyper
    Radiograf
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2024
  • Regionens jobnr.
    254738
  • Quick-nr.
    460052
  • Indrykningsdato
    21-02-2024
  • Ansøgningsfrist
    14-03-2024 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Kontaktperson
    Birgitte Andresen
  • Stillingstyper
    Radiograf
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2024
  • Regionens jobnr.
    254738
  • Quick-nr.
    460052
  • Indrykningsdato
    21-02-2024
  • Ansøgningsfrist
    14-03-2024 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.