Region Syddanmark

Region Syddanmark

Finsensgade 35, 6700 Esbjerg

Sygeplejersker, Bedøvelse og Intensiv, Intensiv afsnittet, Esbjerg sygehus

Er det akutte og intensive felt noget for dig? 

Vi søger 2 sygeplejersker fra den 1. maj 2024, der brænder for sygepleje, hvor patienten er i fokus og som ønsker at indgå i et tæt samarbejde med kolleger og øvrige samarbejdspartnere. 

Vi er et afsnit med en god normering; et team af dygtige og engagerede sygeplejersker bestående af en blanding af unge og mere erfarne kolleger, der er gode til at hjælpe hinanden.

På Intensiv finder du muligheden for at varetage helhedssygepleje i komplekse pleje- og behandlingsforløb. Det indebærer ansvar for sygeplejens mange facetter, lige fra den grundlæggende til den specielle og akutte pleje og behandling. Dette giver dig mulighed for at udfordre og udvikle dig som sygeplejerske i de mangeartede opgaver, som intensivspecialet rummer. 
Vi er et afsnit, der arbejder målrettet med faglig udvikling og vedligeholdelse af kompetencer inden for det intensive felt. Vi vægter arbejdsmiljøet højt med plads til forskellighed.

Hvad siger nye kollegaer om at være på Intensiv: 
Som ny på intensiv bliver man taget godt i mod af en velfungerende personalegruppe. Der er plads til at være ny og alle engagerer sig i ens oplæring. Oplæringsperioden tilrettelægges individuelt og suppleres med undervisning, der gør at man er godt klædt på til, at skulle varetage intensiv sygepleje på egen hånd.”, Julie

” Som nyansat sygeplejerske på Intensiv imødekommes man af et engageret og venligt personale, der har en stor passion for specialet samtidig med at have øje og forståelse for den læringsproces, man som ny er igennem. Alle er villige til at lære fra sig, give en hjælpende hånd og bidrage til en god opstart samt oplæring på en anerkendende måde” Line 
            
Se også artiklen fra vores tidligere kollega https://ugeavisen.dk/ribe/artikel/ny-klummeskribent-mit-intensive-liv

Stillingerne er som udgangspunkt på fuld tid, men der er mulighed for deltid efter introduktionsperioden. Såfremt du ikke er specialuddannet intensiv sygeplejerske tilbyder vi et vikariat på 3 år.
I løbet af den 3 årige ansættelse har vi en forventning om, at du ønsker at søge og påbegynde specialuddannelsen for sygeplejersker i intensivsygepleje. 

Vi ønsker at du
•    har interesse for og gerne erfaring med den akutte og komplekse sygepleje
•    varetager hele plejen omkring tildelte patienter. Du hjælper dine kollegaer og de hjælper dig 
•    trives med at have mange bolde i luften og er yderst ambitiøs på patientens vegne
•    er parat til at indgå i et meget afvekslende arbejde med forskellige fremmødetider
•    gerne et års erfaring som sygeplejerske

Vi tilbyder dig
•    et introduktions- og uddannelsesprogram på ca. 10 uger, tilpasset dine forudsætninger
•    et tæt samarbejde med engagerede kolleger, afsnittets læger og andre samarbejdspartnere
•    mentorordning samt supervision
•    et afsnit, der overordnet arbejder med fokus på kvalitetsudvikling, hvor vi sammen med dig ønsker at gøre en forskel for alvorligt syge patienter og deres pårørende
•    en kultur for kollegialt fællesskab og et godt arbejdsmiljø
•    nationale og lokale kompetencekort udviklet til det intensive speciale som hjælp til fortsat læring efter introduktionsperiodens de første 10 uger
•    grundig oplæring i det intensive speciale og akutmedicin
•    undervisning i avanceret genoplivning i Laboratoriet for kliniske færdigheder
•    socialt netværksgruppe for de nye på Intensiv
  
Hør mere om stillingen ved Oversygeplejerske Inge Holst Lauridsen 79182646/79182661, eller send en mail til inge.holst.lauridsen@rsyd.dk Du kan også ringe til en kommende kollega på 79182661. Du er meget velkommen til at komme på en følgevagt sammen med en intensiv sygeplejerske.

Ansøgningsfrist d. 14. marts. 
Ansættelsessamtale forventes afholdt i uge 12 

 

Intensiv hører organisatorisk under afdelingen Bedøvelse og Intensiv, afdelingen håndterer samtlige skærende specialer på Esbjerg Sygehus og Grindsted Sygehus, såvel planlagte som akutte operationer. Herudover betjenes Psykiatricenter Vest (psykiatriske afdelinger) med anæstesi til ECT-behandlinger.

Aktiviteten i vores afdeling er som helhed præget af hospitalets status som akutsygehus med ca. 17.000 anæstesier pr. år. Bedøvelse og Intensiv varetager desuden driften af sygehusets Intensiv afsnit med 10 højintensive pladser samt den døgndækkede akutlægebil.
Lægestaben består aktuelt af 26 speciallæger, 12 læger på intro- og hoveduddannelsesniveau. Der er 6 oversygeplejersker, der tilsammen leder ca. 260 sygeplejersker fordelt på intensiv afsnit, opvågnings afsnit, operations afsnit, anæstesi afsnit, planlagt Kirurgi Esbjerg og planlagt Kirurgi Grindsted. Herunder varetager afdelingen også planlægning og booking af operationer i central Booking

•    Anæstesi afsnit (Esbjerg, Grindsted og Brørup). Der udføres samlet ca.17.000 anæstesier årligt. Der ydes anæstesi inden for gynækologi/obstetrik, urologi, øre-næse-hals-, ortopæd-organ-, kæbe og plastikkirurgi
•    Central booking har bookingansvaret i samtlige specialer for elektive operationer på Esbjerg og Grindsted Sygehus
•    Intensiv afsnit har 10 pladser. Der indlægges per år er ca. 850 patienter
•    Planlagt Kirurgi Esbjerg modtager alle central elektive operationspatienter samt varetager dagkirurgi fra specialerne parenkymkirurgi, ortopædkirurgi, gynækologisk kirurgi, urologi, mammakirurgi, øre-næse-hals kirurgi samt plastikkirurgi
•    Planlagt Kirurgi Grindsted varetager elektiv ortopæd- og parenkymkirurgi
•    Præhospital afsnit har en døgnbemandet lægebil, der dækkes af afdelingens egne læger
•    Uddannelse vi er normeret til 5 introduktionsstillinger og 4 hoveduddannelsesforløb årligt. Der pågår et tæt tværfagligt samarbejde mellem afdelingens uddannelsesansvarlige medarbejdere
•    Afdelingen har tilknyttet sygepleje- og medicinstuderende som en del af ”stamafdelingskonceptet” i relation til medicinstudiet på Esbjerg Sygehus, Syddansk Universitets Hospital. Der er afsat en klinisk lektor til dette formål
•    Afdelingen har tilknyttet Anæstesi- og Intensiv kursister 
•    Forskning i afdelingen prioriteres højt og det tilstræbes, at der så vidt muligt til en hver tid er 2-3 læger indrulleret i et ph.d. forløb. Der er desuden tilknyttet en forskningsansvarlig overlæge med relevante forskningskvalifikationer, der faciliterer og supporterer forskning der udgår fra afdelingen. Sygehusets forskningsafdeling yder støtte i form af frikøb i en afgrænset periode til forskningsaktiviteter, som f.eks. protokolskrivning.

I Afdelingen Bedøvelse og intensiv bliver du en del af et team bestående af positive, fremsynede, engagerede, aktive og humørfyldte kolleger. 
 

 


 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sydvestjysk Sygehus Esbjerg
  • Kontaktperson
    Inge Holst Lauridsen
  • Adresse
    Finsensgade 35, 6700 Esbjerg
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2024
  • Regionens jobnr.
    228206
  • Quick-nr.
    460080
  • Indrykningsdato
    22-02-2024
  • Ansøgningsfrist
    14-03-2024 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sydvestjysk Sygehus Esbjerg
  • Adresse
    Finsensgade 35, 6700 Esbjerg
  • Kontaktperson
    Inge Holst Lauridsen
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2024
  • Regionens jobnr.
    228206
  • Quick-nr.
    460080
  • Indrykningsdato
    22-02-2024
  • Ansøgningsfrist
    14-03-2024 (udløbet)
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Syddanmark der minder om dette

Jobbet ligger i Region Syddanmark

Sygeplejersker søges til sengeafsnit B3, Hjertemedicinsk Afdeling B, OUH

OUH Odense Universitetshospital, Odense  |  J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 20, Penthouse 2. sal, 5000 Odense C
Sygeplejerske

Opslået
28-04-2025

Ansøgningsfrist
15-05-2025

Jobbet ligger i Region Syddanmark

Drømmejobbet - til dig som ønsker bedre sammenhæng mellem arbejds- og familieliv

Sygehus Sønderjylland, Aabenraa  |  Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa
Sygeplejerske

Opslået
28-04-2025

Ansøgningsfrist
19-05-2025

Jobbet ligger i Region Syddanmark

Neurologisk sengeafsnit, OUH Odense søger sygeplejerske - vi har høj faglighed, akut sygepleje og stærkt kollegialt sammenhold

OUH Odense Universitetshospital, Odense  |  J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 17, stuen, 5000 Odense C
Sygeplejerske

Opslået
30-04-2025

Ansøgningsfrist
18-05-2025

Jobbet ligger i Region Syddanmark

Sygeplejerske til Ældresygdomme Sengeafsnit, Sygehus Sønderjylland, Aabenraa

Sygehus Sønderjylland, Aabenraa  |  Sydvang 1, 6400 Sønderborg
Sygeplejerske

Opslået
28-04-2025

Ansøgningsfrist
18-05-2025

Jobbet ligger i Region Syddanmark

Sygeplejerske til Medicinsk Afdeling for Nyre, Hormon, Ældre og Diætister, Esbjerg Sygehus

Sydvestjysk Sygehus Esbjerg  |  Finsensgade 35, 6700 Esbjerg
Sygeplejerske

Opslået
11-04-2025

Ansøgningsfrist
20-05-2025